“Man kan skrive ord med knapperne pĂĄ telefon-maskinen!”
Telefonnumre kan være nogle meget forvirrende størrelser, fordi de består af en masse tal i rækkefølge. Her følger en sms-udveksling med en for mig ukendt ungersvend. Det skal siges at jeg ikke kender min modstanders alder, men brug af rædsom grammatik og sparsom tegnsætning leder mig til at tro at vi har med et såkaldt ungdomssvin at gøre:
Hey skat
Denne første besked modtaget om aftenen vælger jeg i min uendelige visdom at ignorere, da jeg ikke er interesseret i Tom’s tilnærmelser (tak til krak.dk). Jeg skal blive klogere. Den følgende dag optrappes konflikten:
Hey albert. MĂĄ jeg ik lige fĂĄ signes nummer? <3
Hvortil jeg svarer:
Albert er taget på ballonfærd med den polske statsradiofoni. Signes nye nummer er 50. Mvh, Thor
I min naivitet tror jeg at min trådløse dyst hermed er overstået og vundet. Ak:
Hendes nye nummer er 50 hvad?
50 cifre, måske. Hvem ved? Nuvel. Det skal åbenbart ikke være for nemt, så jeg besluttede mig for at være mere klar i mælet:
Prøv at skrive til Alberts telefon i stedet for min!
Touché, Thor Frølich. Ungersvend sat på plads? Check. Retfærdig harme spydigt luftet i sikkerhed bag teknologi? Check. Ny sms indløbet på telefon? Check.
Undskyld sĂĄ har givet mig dit nummer. hvad er hans sĂĄ?
Ja, for det er jo helt utænkeligt at du har fat i et forkert nummer, unge mand. Jeg mĂĄ jo være dybt involveret i Albert, Signe, Krelle og Karsten’s gøren og laden. Jeg har jo en telefon!!
Da døgnet kun har mellem 7 og 16 timer måtte denne utålelige udveksling stoppe med det vuns:
Jeg har ingen idé om hvem nogen af Jer er.
SĂĄ!
Okay
Tak!
I disse dage har jeg selv observeret at en ĂĄbenbart vulgær kommentar som “Din Mor” skulle virke rigtig godt!
Kære Hr. Frølich
Min taknemmelighed kender kun ganske få grænser og de ligger mellem Langbortistan og de egne hvor kragerne siges at vende.
Albert’s ballonfærd med den polske statsradiofoni har lige reddet min dag, og nærved ombragt mig som følge af kvælsom latter.
Hvis jeg nogensinde forlader hospitalet igen skylder jeg dig et kram eller et hĂĄndtryk.
Monsieur Thorsen, De skal få lov at kæle blidt for mine skinneben ved vor næste møde.
Det vil jeg sĂĄ huske pĂĄ!
Jeg er lykkelig over at dette meget udbredte men helt klart oversete fænomen endelig bliver taget op! Utilbørlige elektroniske tilnærmelser fra ungersvende er et problem i stigning.
Det kan da i øvrigt undre, hvorfor disse moderne “wiz kids” ikke kan finde ud af pĂĄ _elektronisk_ vis at sende hinandens numre. Eksempel: Tom har brug for Sines nummer. Han skriver dorfor til Krelle, der har Signes nummer, og beder ham om at sende det e l e k t r o n i s k !
Og kom nu ikke og fortæl mig, at de unge er lige sĂĄ hĂĄbløst gammeldags som os over 25 og stadig bruger smĂĄ fedtede papirlapper til at udveksle telefonnumre…
For at ovenstĂĄende ikke skal skabe forvirring hos pedantiske læsere, skal jeg understrege, at personen benævnt “Sine” og personen benævnt “Signe” skal forestille at være en og samme person.