Eksempel pĂĄ korrekt brug af bane. Ikke at forveksle med bane.
De fleste kender til det fysiske ubehag som kan opstå når man hører eller sågar tænker på lyden af negle mod en tavle. Den skrigende lyd fra en gaffel der smutter mod en talleriks overflade eller stemmer som lyder til at være på nippet til at knække, kan ligeledes gøre mennesker ubehageligt til mode. Sådan har jeg det også med lyden af visse ord, vendinger eller særlig grammatisk frimodighed. Her er nogle af de uhyrligheder som får mig til at vræle som et utilpasset barn.
“Vi mĂĄ se hvad der kan gøres pĂĄ den korte sĂĄvel som den lange bane!”
Ah, jeg tror jeg forstĂĄr. En herlig sports-analogi, for at virke dynamisk og vidunderligt frisk uden pĂĄ nogen mĂĄde at kunne beskyldes for at være fesen. Og det er der vel ikke noget i vejen med1? Ă…h, hvor er jeg glad for at du spurgte. Jo ser du, nĂĄr alle pludselig beslutter at “bane” er det nye “sigt”, sĂĄ kommer man til at lyde som et komplet uopfindsomt fjols, hver gang det ryger ud af ens ĂĄndssvage idiot-mund. SĂĄ er I advaret, alle.
“RĂĄt for usødet”.
Det er min faste overbevisning at der ikke på dansk kan ytres en sætning som er fonetisk værre end ovenstående. Det er lidt af en påstand, men ikke desto mindre har jeg ret. Eftertiden vil utvivlsomt kende mit udsagn for sandt, hvorimod samtiden vil tage lige så grueligt fejl som den altid gør. Da I er en del af samtiden, er I en del af problemet. I skulle skamme Jer og lytte lidt mere til eftertiden.
Eksempel pĂĄ en kant. Ikke at forveksle med Kant.
“Vi søger en profil med kant”
I kan fĂĄ med kanten af min hĂĄnd, kan I! Hvis du tænker “det er lige mig”, nĂĄr du læser noget som ovenstĂĄende, sĂĄ er en ting sikkert – det er ikke “kant” du har, men snarere en ækel rand fra en slatten farsbaseret ret ingen gider spise.
Â
“Jeg vinder kampen i gĂĄr, fordi min dagsform er bedre end hans.”
Ud af mit sprog, Dramatisk Nutid. Det er i særdeleshed et udtryk for dovenskab nĂĄr journalister (ordet her er brugt for bredt favnende værdier af “journalist”) pepper deres skriverier op om begivenheder som beklageligvis foregik i fortiden. I daglig tale er det bare dumt og unødvendigt. Datid er ganske rigtigt ikke sĂĄ aktionpræget som nutid. Men lad os nu ikke se bort fra at den nu engang er den form der bedst beskriver noget der forgik i … DATIDEN. Det er bare pisse-ærgeligt, journalister. Hvis I er sĂĄ forelskede i nutid (og det skal jeg lige love for I er), sĂĄ mĂĄ I være hurtigere pĂĄ pletten nĂĄr noget hænder.
Hey. Lad os lige opsummere engang. Det synes jeg er passende. Kig godt på ovenstående eksempler. Lad derefter være med nogensinde at gøre brug af dem. Mere skal der ikke til for at gøre sproget til et bedre sprog at være i, tale med og ikke mindst skrive på. Hvis du har gjort brug af eller endnu værre, vedbliver med at bruge dem, skal jeg bede dig om at tage skridt til at ophøre med at eksistere. Gerne i en fart. Det er kun rimeligt.
- Jo der er! ↩
OvenstĂĄende er i perfekt trĂĄd med irriterende talemĂĄder og ordsprog sĂĄsom; “Livets stige er fuld af splinter, men det mærker kun han som glider ned” og andet tilsvarende bavl.
Et fremragende eksempel pĂĄ en rubrik og underrubik der temporalt forskyder begivenhederne i forhold til hinanden.