En anden gemmestrategi
“Far, vi skal lege gemmeleg”, befalede det Lille Barn.
“Det var en helt igennem fremragende ide, lille barn”, svarede jeg det Lille Barn. Hun er en sød lille starut, det Lille Barn, nÃ¥r hun sÃ¥dan foreslÃ¥r at vi leger en eller anden dejlig børneleg.
“Jeg gemmer mig lige her. SÃ¥ tæller du til ti og sÃ¥ skal du finde mig”, fortsatte det Lille Barn. Hov! Jeg var blevet lovet gemmeleg, ikke opsøg en i forvejen kendt lokation og peg pÃ¥ barnet der sidder der leg. Det kan alle finde ud af. Hvor er udfordringen, eventyret, i den leg?
“Lille Barn, du skal ikke fortælle mig hvor du gemmer dig. Hvis du gør det, er det jo nemt og lige til at finde dig, hvorved du taber legen”, prøvede jeg i en meget voksen og rationel stemme. Men det var som at tale fornuft med en beruset baby-lemur; den kan ikke forstÃ¥ hvad du siger, vil helst bare have en mundfuld papaja mens den slingrer omkring og derpÃ¥ afføre lidt i søvne. Lighederne er flere end man skulle tro og kan om noget fÃ¥ en til at sætte pris pÃ¥ menneskets bedrifter, som rumraketten, røngtenapparatet og brødristeren som klarer begge sider af brødet pÃ¥ een gang.
Det er sjældent til at finde hoved og hale i hvad det Lille Barn, ja, børn i det hele taget siger. Og det er jo fordi børn bliver født uden viden om noget som helst. Derfor går de ind i ting, prøver at spise sommerfugle og hiver katte (fulde af tænder og klør) i knurhårene. Næ, viden skal man skam selv sørge for at berige dem med. Problemet er bare at hjernen hvori al denne viden skal gøres af, først er færdigudviklet sent i teenageårene.
"Ih, nu skal vi snart klække lille Kenwin."
Hvis nu vi mennesker lagde æg, sÃ¥ kunne vi mÃ¥ske holde op med at være sÃ¥ mangelfulde fra første færd. Det er jo unægteligt som om et nyfødt menneske overhovedet ikke er færdigt. Kvinden ville gÃ¥ rundt med ægget inde i ægge… -kirtlen og lægge det uden videre besvær efter 9 mÃ¥neder. I stedet for en slimet (og lad os være ærlige, uduelig) skrigeballon ville ud komme et dejligt blankt æg, som man blot skulle opbevare varmt. Det skulle sÃ¥ være op til uniformerede videnskabsfolk med oscilloskoper at bedømme hvornÃ¥r forældre mÃ¥tte slÃ¥ hul pÃ¥ ægget, byde afkommet velkommen og indrullere det pÃ¥ universitetet og/eller i de væbnede styrker.
“Velkommen, borger. Her er en bunsenbrænder og en stormriffel. Vi forventer os store ting af dig. Gerne en kur mod japansk hjernehindebetændelse inden frokost. Sæt i værk.”
Evolutionen har langt endnu. Se så at komme i gang, dumme evolution.
Min søster har ogsÃ¥ et lille barn der ikke helt har forstÃ¥et meningen med gemmelegen. Hendes fortolkning er dog lidt anderledes. Alle der deltager skal tilsyneladende gemme sig bag døren, og efter et stykke tid skal det lille barn springe frem og sige “bøh” til resten af rummet (der er tomt).
Hvem der sÃ¥ har vundet ved jeg ikke lige…
Om ikke andet taler det da godt for barnets evne til senere at lede folket mod sejr at hun allerede i en ung alder kan genne folk hvor hun ønsker.
Men børn og unge mennekser er jo uduelige nu!
Hvorfor vente milioner af Ã¥r pÃ¥ at Kvinden og Evolutionen – to af naturens mest notorisk utilregnelige kræfter – endelig fÃ¥r taget sig sammen til at udvikle de ønskede æglægningsevner?
Gang pÃ¥ gang har den maskuline og logiske Videnskab vist sig i stand til at afhjælpe Evolutionens mange kvinagtige sjuskerier og forglemmelser – ofte pÃ¥ fuldstændig ufarlig vis.
Jeg ved, at vi allerede nu har den fornødne teknologi til at bygge vores egne æg. Eventuelt af en kombination af hønsenet og elektrificeret strøm. Sådanne æg vil snildt kunne holde selv det stærkeste barn indespæret, indtil vi med pinde og spørgsmål gennem hønsenettets huller har bestemt, at barnet nu mestrer den åbenbart overraskende svære kunst at begå sig blandt fornuftige mennesker.
I mellemtiden opbevares ægget nemt på loftet, eller under gulvbrædderne, hvor barnets kropsvarme tillige hjælper med den almindelige opvarmning af huset, til stor glæde for både miljø og pengepung.
Det er vel blot et spørgsmål om tid, før et elektronisk geni vil gøre det muligt at tilkoble en menneskesøn/datter, til et PC apparat.
SÃ¥ vil det kun handle om at nedhente den nyeste driver og opdatere software. Det ville spare mange mangen timer pÃ¥ manuel op- og indlæring. Og hvem ved…
MÃ¥ske kan man endog fÃ¥ en gang kortspil installeret og opladet sin portable musikafspiller, pÃ¥ den lille laban. Tænk hvilke muligheder…
Det ville dog give konceptet, “kvalitetstid”, en ny vinkel.