Dragør? Du er her allerede!

Sent sidste lørdag aften indløb meldinger om at Cthulhu atter var gået i land ved en af kommunens herlige strande. Den Aldrende Gud begav sig sporenstrengs til Vierdigets Skole, hvor han gjorde sig mægtigt umage med at forrette svære ødelæggelser på de i forvejen misholdte bygninger. Antageligt er fiskemændene i skolens kælder ansvarlige for den uheldige opmærksomhed. En større gruppe mennesker tilknyttet Sydstrandens Båd- og Plæneklipper-laug gik løs på den hærgende skabning med årer og birkeris og havde held til at jage utysket tilbage i bølgen den blå. Borgmester Kumlein Vindelöew takkede efterfølgende de tapre mænd og bød på kaffe og blødt brød på rådhuset. Den forurettede skoles elev udtrykte dog stærk utilfredshed med den allerede planlagte luknings nu pludseligt fremrykkede tidsplan.

Her ses et kloakdæksel, som årvågne borgere har reddet fra de frådende vandmasser. “Tak, borgere”, synes det at sige!

Flere og flere borgere klager nu over den nyligt oversvømmede Dragør Gamle By. Fra visse beboeres side kræves der hævning og lænsning af, som flere udtrykker det “vores hjem i adskillige generationer”. “Visse vasse”, lyder det fra byrådet. Styret begrunder beslutningen med hensyntagen til almenvellet. Byens øgede indtægter i form af sommerhalvårets forventede dykkerturisme opvejer al rigeligt de gener der måtte være i forbindelse med enkelte borgeres helt eller delvist nedsænkede boliger.

Sent fredag aften modtog ordensmagten forlydender om 4 unge lømlers højlydte samtale på fortorvet udenfor Møller Jensen’s marketenderi. Et civilt vidne fra beboervagtværnet indtelefonerede rapporten og Indsatsgruppe “Zyklon” kørte straks mod brændpunktet. Da beredskabsvognen nåede frem var åstedet dog imellemtiden blevet forladt. Spor blev indsamlet, heriblandt tomme limonadeflasker og sågar et cigarretskod. På et pressemøde vil indsatsleder redegøre for de dramatiske begivenheder. Mere om det næste uge.

Vi har modtaget:
Nu må det være nok. Vi er mange her fra Dragør, som er trætte af naturvidenskabelig tyranni. Det er snart hver eneste dag, at vi på krystalapparatet eller i tidskrifter kan høre og læse om ubehagelige opdagelser og teorier om hvordan verden hænger sammen. Disse bliver arrogant fremført fuldstændig uden hensyntagen til hvad den almindelige borger måtte mene og føle. Det er på tide vi bliver hørt! Jeg foreslår at byrådet vedtager at indgive en officiel klage til videnskabsminister Helge Sander. Vi må stille krav om at den offentlige mening bliver taget i betragtning før teorier og forskningsresultater kan blive godtaget. Ellers risiskerer vi almindelige mennesker at blive sat helt uden for indflydelse i hvordan den verden vi allesammen bor i fungerer!
En Bekymret Borger

Træsnit af mig der maler min carport.

Jeg drømmer nu og da om at være håndværker. At kunne lave sager ud af andre sager. At få ting til at fungere ved at pille og gøre ved dem. At bygge eller reparere ting ved hjælp af værktøj og materialer. At få respekt fra pigebarnet fordi jeg rent faktisk beherskede noget andet end at skrive på en datamat, klø mig i skridtet og drikke kaffe. Men det er jeg ikke og det kan jeg ikke.

Jeg havde engang et mareridt hvor jeg og nogle af mine håndværkervenner ved et pudsigt vanheld kom tilbage i tiden til den europæiske middelalder. Umiddelbart en spændende drøm fyldt med eventyr og hurlumhej kunne man forestille sig, men nej. I drømmen fik mine venner hurtigt bragende succes med at lære de beskedne middelalderfolk at lave bedre huse, inventar, forsvarsværker, kloakering og glødelamper. De blev tilbedt som fyrster og vismænd. De svømmede i gyldne dubloner og Prima Nocte-villige kvindfolk. Det gjorde jeg ikke. Jeg kunne ingenting. Ikke noget der var anvendeligt i middelalderen. Jeg kunne skrive en klumme, eller et tv-manuskript, eller citere fra filmen Aliens, men det var ikke noget der fremkaldte beundring blandt de lokale i år 1200. Hvis jeg bare havde kunne smede, tømre, male, skrædderere eller bare vidste hvordan man lokkede den nærende honning ud af de hidsige bier eller fangede en ål i ny og næ, så kunne jeg overleve i fortiden. Men nu er jeg dømt til at lide en trist, fattig og udstødt imaginær skæbne.

Mændene udviser taknemmelighed for mit bidrag til samfundet.

Selv i den oplyste renæssance (Gud, må man virkelig stave det sådan nu om dage?) ville jeg højst kunne forvente virke som udmuger eller natmand. Kunne jeg lære nogen noget som helst om de naturlige videnskaber? Ja, hvis jeg havde fulgt med i fysik og kemi i skolen. Kunne jeg mestre de spirende kunstarter? Måske hvis jeg havde øvet mig lidt mere på at tegne i stedet for bare at læse tegneserier. Ville jeg blive en dygtig købmand i Hansestæderne? Ja da, hvis jeg kunne matematik på mere end en 8-årigs niveau. Selv min historiske viden ville imponere ingen, fordi alle kunne huske hvad der skete sidste år. Og faktisk bedre end mig, for de var der selv.

Jeg kan ingenting. Jeg kan bruges til intet. Jeg er intet.

Hvor er jeg dog glad for at man lever i en tid hvor man ikke behøver kunne noget som helst for at have succes. Her hører jeg hjemme.

Bilag 1: Foto af et ansigt. Mit.

Til hvem det måtte vedrøre på Pantentkontoret,

Jeg skriver fordi mit sidste forsøg på at få Jer i tale mislykkes grundet en række uheldige misforståelser. Så vidt jeg har forstået søger det af retten udstedte polititilhold kun at forhindre at jeg igen dukker op personligt på Jeres adresse og omfatter derfor ikke det skrevne ord. Derfor dette brev. Nedenstående er den officielle ansøgning om patent på min nyligt færdigt påhittede brugsgentand, som jeg er sikker på vil henrykke og finde anvendelse ved mange festlige såvel som formelle lejligheder.

Ansøgning om Patent Vedrørende Uhyre Praktisk og Anvendelige Dommedagsanordning til Brug Ved Omgørelse af Det Kendte Univers

Benævnelse
Dommedagsanordning

Frembringelsens anvendelsesområde
En bekvem og håndholdt anordning hvis hovedfunktion det er helt eller i nævneværdigt omfang, at omgøre kosmos.

Kendt teknik
Ved kendte dommedagsanordninger kræves et væld af eksotiske samt uregerlige grundstoffer og disses isotoper for ikke at nævne uhyre mængder energi til at generere hvad end der nu skal til for at ødelægge alt der findes. Dette resulterer i uhåndterlige, infrastruktur- og pladskrævende anlæg, som kun de allerrigeste sheiker og kosmetik-moguler har råd til.

Det tekniske problem, der skal løses
Med frembringelsen ønskes tilvejebragt en transportabel og ikke mindst relativt fornuftigt prissat dommedagsanordning, som vil appelere til den modebevidste men mindrebemidlede misantrop.

Den nye teknik
Det nye er, at selve anordningen har til huse i en praktisk dimensioneret fløjlsbetrukket ramme af ibenholt. Minutiøst afrundede kanter sikrer mod ubehagelige skrammer på brugerens krop og en generøs placering af op til et enkelt håndtag i forsølvet guld, sikrer en bærekomfort og et moderigtigt udtryk.

Den tekniske virkning
Anordningen kan med lethed bæres omkring, ganske som man ville gøre det med en pose æbler eller en lille hund og kan uden videre på bærerens befaling bringes til at implodere efterfulgt af en implosionslignende(!) eksplosion og derpå almindelig implosion igen, hvorved universet vil ødelægges. Teknikken indeni vil tage sig af alt dette - sandsynligvis ved hjælp af fysik, stråler og deslige.

Bilag 2: Anordningen.

Figurfortegnelse

1. Håndtag. Benyttes til at bære anordningen. Dets brug er dog ikke påkrævet.

2. Dejligt fløjl. Mønsteret er nydelig og stoffet er behageligt at røre ved.

Her ses Abekattens læser surmule over tingenes tilstand. Og sig selv.

Hvorfor er der så stille på Abekatten? Er Thor og Brian gået under jorden med deres mange millioner? Er de søgt i skattely uden for landets grænser? Har en virus fra rummet dræbt alle mennesker i henholdsvis Dragør og Kalundborg? Ingen ved det.

Jo, jeg ved det faktisk. Det lige før var løgne.

Thor og Brian lever i en verden hvor savlende børn, hustruer og top executive stillinger tager al deres tid. Det og så de natlige patruljer for at holde Jeres liv fri fra ransmænd og huldringer.

Men de er travle er de. Travle som få. Hvis man blander TV-serien ’West Wing’ med slutningen på en film hvor man skal demontere en farlig bombe, så har man hvor travlt de har det.

Og ja, Abekatten lider under det. Det er Jer derude, vores elskede læsere og trofaste disciple der vansmægter og græder.

Derfor har Abekatten iværksat en ordning der sørger for at alle der på et tidspunkt har forvildet sig ind på Abekatten får tilsendt en pose med penge der er afmålt efter præcis hvor meget man har savnet nye artikler på Aben. For nogle er det en lille pose penge, for andre en lidt mindre pose penge og endnu flere andre kommer faktisk til at skylde os penge.

Det er bare en sølle kompensation ved vi, så her kommer en dybere forklaring på hvorfor vi har så djævelsk travlt.

Thor Frølich er utrætteligt i færd med at oprette barrikader omkring hans gård i marsken hvor han bor, for at holde reptilmændene ude af hans forrådskammer. Vores hjerte går ud til ham og hans.

Lidt mere af det her, tak?!

Jeg derimod arbejder i den smarte medieverden. Fyldt med sushi, drugs og vilde fotomodeller. Det var i hvert fald hvad jeg var blevet lovet da jeg søgte ind i den smarte medieverden. Sandheden har vist sig at være en lidt anden. Det er mere noget med kaffe, stress, mere kaffe og antimavesyre tabletter. Og de eneste fotomodeller er dem man ser i bladene.

Hvad laver jeg i den smarte medieverden? Jeg prøver at finde på ting folk gider at se på TV. En ussel tjans ikke ulig torturlæge, cigaretsælger eller babysældræber, men nogen skal jo gøre det.

Og her følger (helt seriøst) mit sidste bud på hvad TV burde sende. Man kan selv få lov at gætte på om det er noget de høje herrer klappede i hænderne over eller om de slog mig i maven og afkrævede mig et quizprogram med lette spørgsmål og fesne pengepræmier i stedet. Læs og gæt.

Ragnarok: En sit-com

IDÉ
En sit-com om en mand der pludselig befinder sig i en verden der vil slå ham ihjel og om hvordan han håndterer at gå fra IT-specialist med hang til café Latte og Sushi til desperat survivor på få dage.

Om hvordan han møder andre overlevende på flugt og om hvordan de planlægger deres fremtid omringet af horder af levende døde der vil dem til livs.
Præcis hvordan takler man verdens undergang når man nu lige havde bestilt den ferie til Val Thorens og det gik så godt med karrieren? Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Hvor klager man!?

UNIVERS
Handlingen foregår on location rundt i Danmark (Nærheden af København) da man følger hovedpersonernes flugt fra et sted til et andet. Fra en nedlagt tankstation til et øde supermarked til deres endelige asyl på Trekronerfortet hvor de føler sig næsten sikre. For en tid.

Håndholdte kameraer til at øge spændingen og panikken, og stille og rolig kameraføring når der ingen fare på færde er og der bare skal diskuteres hvem der vasker op i denne uge.

Man kan sige at det er en typisk sit-com setting. En gruppe meget forskellige mennesker er tvunget til at bo sammen og få en dagligdag til at gå. Romantik, skænderier, venskaber, idiotier og hygge. Tilsat et gram Zombietrussel.
En sit-com der vover at have både spænding og action i moderate mænger mellem jokes og komiske situationer.

Er det er forslaget der skal gøre mig til rigets største TV mogul elsket af alle?

Jeg kender svaret og svaret er: Næ.

Hvorfor mon lille Vanart er så sur?!

Jeg skal være den første til at indrømme det. Hustruen og jeg har gjort os skyldige i at behæfte vort fælles biologiprojekt med en løjerlig titel: Aviaja. Det er hverken Lise eller Peter, så meget er klart. Til vores forsvar skal dog nævnes at Aviavraforlaura er et navn som har være brugt i virkeligheden og skønt det naturligvis på et eller andet tidspunkt har været nyt og uhørt, så har vi altså ikke bare hevet det ud af den blålige luft, som vores hoveder med besvær huser (under stort tryk).
Avimatronic vil uden tvivl, i kraft af dette umulige navn og de spørgsmål det uværgeligt vil medføre, nå at forbande sine forældre (pt. min hustru og jeg) mange gange i løbet af et forhåbentligt langt og interessant liv.

Af samme grund er det derfor befriende at blive bekendt med andres valg udi samme. Især når de er rædsomme og øretæveindbydende. Følgende er fra Berlingske Tidendes net-avis. Jeg må advare om at min sjæl kastede bræk op og døde en anelse da jeg læste det. Men mine lår grinede og klaskede undersiden af mine hænder!

Ifølge Familiestyrelsen er følgende pigenavne blevet godkendt på det seneste: Binte, Rosmarin, Oceane, Wimmy, Krusemynte, Søline. Og blandt de nygodkendte drengenavne er Alias, Kajus, Mars, Justice, Anakin.

Da det tilsyneladende kun er alfabetet der nu om stunder sætter grænser for børnenes navne, hvorfor så ikke kalde sit barn et af følgende navne: Humpe, Knaldhætte, Nummi, Diarreus, Tyksak, Mås, Vindbøjtel, Lummerik.

Find selv på flere.

Søvnigt egern

Nå, så overlevede vi endnu et år uden at dø. Eller jeg gjorde i hvert fald, jeg kan ikke vide om du er blevet jaget ihjel af hyæner i løbet af december. Det håber jeg ikke at du er. Men hvis du er, og du sidder og læser det her alligevel, så må det betyde at du ikke har levet livet helt ifølge Guds regler.

Et efterliv siddende og læse Abekatten må betegnes som en straf for et suverænt ringe levet liv. Du sidder på et DSB toilet sammen med Hitler, Pol Pot, Judas og deltagerne fra Vild Med Dans, klemt sammen om en enkelt gammel Amstrad cpc 464 hvorpå man udelukkende kan læse hvad Thor Frølich og jeg udspyr af tarvelige ligegyldigheder bare for at høre os selv skrive*.

Jeg kondolerer.

Et år er gået forbi, og mange er kommet til den konklusion at jeg skal være et bedre menneske. Ikke fordi jeg har været et specielt dårligt menneske, (medmindre man spørger Pigebarnet jeg deler liv med) men mere fordi man altid skal stræbe efter perfektion. Og da ingen er perfekte, stræber jeg bare efter at blive bedre.

Desværre er det sådan at vi ikke er kommet langt nok ind i fremtiden til at det kan ordnes med kybernetik og kloning. Så jeg må ty til den gamle Shao-lin metode som hedder nytårsfortsæt.

Hvordan lyder mine fortsæt, spørger du nysgerrigt uden at tænke på at der er noget der hedder privatlivets fred?

Det skal du få at vide, din videbegærlige paparazzirøv!

Jeg laver al min hvepsejuice selv!

1. Myrde nogen med en lanse lavet af frossen urin. For når politiet kommer, så er lansen smeltet og det ser ud til at nogen har tisset ham igennem hjertet. RESPEKT!
2. Finde ud af hvordan man laver napalm. Billigt.
3. Bilde folk mere ind at jeg lider af det fornøjelige Tourettes syndrom. Store piksvin! Undskyld.
4. Bygge en ubåd hvormed jeg flot kan bekæmpe de imperialistiske englændersvin på søen og bryde deres overherredømme på havene og deres handelsmonopol med kolonierne.
5. Skrive bedre Abekatte. Og flere. En om dagen. Tre!
6. Opdrage min søn Darwin til at kunne udslette mig i nævekamp når han bliver 18 og dermed blive i stand til at blive en værdig leder af klanen.
7. Dyrke langt mere bukkake. Og andre grøntsager.
8. Blive bedre til at udnytte mine mutantkræfter, så jeg ikke risikerer at udslette en boligblok hver gang jeg skal nyse.
9. Tabe 230 kilo.
10. Få bedre intimhygiejne. Og mundhygiejne. Og torsohygiejne.
11. Finde ud af hvad hygiejne betyder.
12. Avle hvepse i mine fine hvepsestader.
13. Planlægge min evige krig mod de levede døde (I vil fortryde at I ikke tog mig alvorligt.).
14. Koncentrere mig mere om min hjemstavns sørgmodige Negro Spirituals.
15. Regne mig frem til hvor mange i arverækkefølgen der må dø før jeg juridisk set er konge af Danmark. Og så se hvad jeg realistisk kan gøre ved den sag.
16. Gøre alt hvad jeg kan for at fremskynde apokalypsen. Igen.

Sådan. Så er listen skrevet. Kan allerede nu mærke en bedring i min krop og sjæl. Næste gang du ser mig vil jeg være næsten uigenkendelig grundet den skarpe aura af ren zen der omslutter mit legeme og gør det nødvendigt for andre at bære øjenbeskyttelse i form af solbriller eller en planke.

* Høre os selv skrive? Tastetastetaste?

Julen tilhører børnene, hvad enten de vil det eller ej. Min egen datter Aviaja er endnu for uduelig til at kunne varetage julen på egen hånd, så jeg har måtte hjælpe hende med alt fra indkøb til påklædning. Aviayatollah er for tiden godt 1½ år gammel, men jeg har en formodning om at det med tiden vil ændre sig. forhåbentligt til det bedre. Juletiden er hun glad for - ikke så meget pga. af gaverne, men snarere fordi hun konstant er omgivet af familiemedlemmer der i yngelplejens navn sørger for både overlevelse og underholdning. Noget hendes forældre til tider glemmer eller med vilje forsømmer. Der er trods alt kun 24 timer i døgnet og i øvrigt er det en sag mellem os og myndighederne.

Gaverne er dog ikke helt uden betydning. Lille Aviouija blev i år overdænget med urimeligt mange af slagsen. Flere end hendes beskedne forstand kunne rumme. Selv fik jeg en sok, som jeg havde i forvejen og et stegetermometer, hvilken ingenlunde kan betragtes som rimeligt for en mand af min kaliber (den tynde, langsomme og generelt ufarlige slags). Altimens kan Lille Röyksopp muntre sig med nyerhvervede gaver som træpuslespil, farverige bøger om dyr og livagtige replika af menneskespædbørn. Her er tale om gaver til en værdi der langt overstiger det vi årligt bruger på at opvarme huset og det omkringliggende marskland (bygningen er ikke isoleret med meget andet end det mest nødvendige tapet og maling).

Det kan forekomme urimeligt at vi lever i sådan overflod og at jeg må tage til takke med så sløje gaver. Jeg foreslår at vi for fremtiden og i takt med at jeg bliver ældre overgår til et anciennitetsbaseret gavesystem, der meget rimeligt ville garantere størst udbytte til de som har formået at holde sig i live længst. Systemet kunne, for at sikre det kontroversielle koncept en så blid start som muligt, etableres med et loft på alderen 40-50 år, som i løbet af en ti-års periode kunne ophæves eller rykkes til de 50-60 årige - der er trods alt ingen mening i at bruge for mange penge i opstartsfase på de decideret nær-døde!

Jeg glæder mig allerede meget til at forelægge familien mit forslag og til næste år, hvor det utvivlsomt vil være implementeret til alles store tilfredshed.

N.b. Bemærk venligst ikke manglen på billeder, selvom den er åbenlys. Ovenstående er skrevet på en ganske mekanisk skrivemaskine og derpå mundtligt indtalt på en voksrulle, som ved endt optagelse blev skudt i høj fart mod og ind i internettet. Pneumatik var involveret.

Hvis jeg var en hund.

Jeg har sagt, skrevet og sunget om det utallige gange før (to gange), og nu gør jeg det igen. Jeg er komiker af profession. Ja, komiker, funnyman, gøgler eller nar, det er op til dig. (Selvom efter at have læst denne lille abekat, vil du nok hælde til at kalde mig komplet idiot.)

Mit job er at finde på sjove tanker så at godtfolk kan finde moro derved. Det skal jeg holde op med.

Jeg har hverken evnerne, talentet, øvelsen eller intelligensen til at underholde mennesker. Det er muligt jeg kan entertaine en collie ved at kaste en pind i en park, men medlemmer af racen Homo S. har bare at kaste råddent had efter min ækle krop. Jeg burde gå med bjælder og holdes uden for bymuren. Var jeg en fisk, burde jeg være en pariah.

Se ved selvsyn det søle jeg vover at skrive ned i min såkaldte ’ide’bog. Det er ikke værd at kaste jeres ædle blik på. Det er ikke værd at forurene abekatten med. Jeg undskylder både overfor jer, Internettet og den gode moral. Undskyld.

Uddrag fra Brians lille sorte bog.

Min kæreste er antikrist. Når hun bager laver hun brød om til sten.

Jeg har ret god sædkvalitet. Jeg har engang gjort en sok gravid.

Under Apartheid, nægtede jeg at spise frugt fra sydafrika. Min oldefar sagde at det kunne han godt forstå med alle de negere der havde rørt ved det.

Jeg har en hukommelse som en elefant. Helt grå og støvet.

Kender I det at man er ved at snige sig ind på en japansk borg for at snigmyrde en Shogun? Og så tager man fejl af kastestjerner og stjernekastere? Pinligt!

Jeg kender en idiot. Han ville begå selvmord ved at kaste sig ud foran et tog. Men han tog fejl af sporene og hoppede ud foran en hjort!

Man skal ikke give rotter gift. Man skal FÅ dem gift. Så holder de op med at parre sig.

Hvis jeg var en anden hund end den første.

Jeg har fotografisk hukommelse. Jeg kan huske alle de kameraer jeg nogensinde har haft.

Min kæreste tror at meningen med at en telefon er mobil er at så kan man glemme den alle steder.

Bliver en neger stadig sur på dig hvis du råber ”Hey neger, pas på den lastbil!”?

Jeg kan godt blive lidt bitter når jeg ser en blind mand med en lækker kæreste, for hvad fanden!?

Det er altid enten myggeår, hvepseår eller snegleår. Det er aldrig noget positivt. Det er aldrig ”Egernår yay!”.

Det er bedre at have en rygrad som en regnorm, end at have en regnorm som rygrad.

Hvis man kalder sin lille søn Jihad(*), så skal man passe på med at råbe efter ham i lufthavnen.

Jeg er holdt op med at spise brød med gluten. Jeg har aldrig rigtig været klar over hvad gluten var, men nu ved jeg at gluten betyder smag.

Hedder folk fra Als Alsheimers?

Igen undskyld.

* Normalt muslimsk navn.

Uglen kan findes om natten i og omkring uglerier.

For dem som ikke er bekendt med den, er natten et tidspunkt – et kontrapunkt til den mere almindeligt kendte dag. Natten kendetegnes ved at solen ikke er at finde på firmamentet, men ikke på samme måde som når det er overskyet, for natten præges også af et så udpræget mørke at det kræver særlige remedier eller stor tålmodighed at færdes på gader og veje.
De fleste kender dog en del til natten, for ”at blive længe oppe” er - og har længe været - en populær sportsgren blandt især de yngre – og da næsten alle mennesker er yngre på et eller andet tidspunkt i deres karriere, har de fleste af disse oplevet i hvert fald noget af natten.
Men de færreste har VIRKELIG oplevet natten. Dette skyldes netop praksissen med at holde sig vågen, for den berøver én de stærkeste sanse og bevidsthedsindtryk som natten kan byde på: i hvert fald dem som man kan erfare uden assistance fra en eller flere villige partnere (når vi er i den boldgade er jeg ikke længere på hjemmebane, og løber hurtigt tør for sports-referencer!) Når man oplever natten fra begyndelsen, og afslutter den inden den er løbet helt ud er man næsten altid enten træt, påvirket af rusgifte, eller på anden måde distraheret.
Natten skal opleves som begyndelsen på dagen!
Natten er den tid hvor verden er klogest – de fleste af idioterne sover og når man er den næsten eneste der færdes ude, hæver man niveauet blot ved sin tilstedeværelse! Ikke dermed sagt at natten ikke har sine helt egne idioter: tilhængere af den bilistiske tro, konverterer gerne om natten til den ballistiske, men de gør det gerne og ofte et andet sted end hvor du er tvunget til at se eller høre dem!
Og nu jeg skriver om lyde… Om natten kan man høre alle lyde med deres oprindelige lydstyrke, modsat om dagen hvor en mp3 afspiller ikke engang kan overdøve trafikstøjen uden at skulle skrues op over smertetærsklen! Man kan også høre den enkelte lyd, ikke bare en summende susende baggrundsstøj – faktisk kan man skelne enkelte automotiver fra hinanden selvom deres respektive lydpotter er uskadte!

Jeg er (desværre) ikke ophavsmand til dette pragtfulde fotografi af den badende ungdom.

Sent om natten er også det eneste tidspunkt man kan se Venus på den østlige horisont. Den er værd at være på udkig efter! Man kan ofte også se Mars (planeten med monstrene, ikke nougatstangen) – faktisk indhenter jorden Mars om cirka to uger fra skrivende stund, og da vil den være det klareste den kommer til at være det næste års tid.
Man ser mange ting om natten, når man er ædru, som man sjældent ser om dagen:
Jeg har set unge wannabee chavs smadre en fremmeds knallert med en økse.
Jeg har set ræve og rådyr på gaderne.
Jeg har set en teenagedreng med bar overkrop stikke af på BMX-cykel fra et plejehjem.
Jeg har set en UFO
Jeg har set teenagere nøgenbade og ærgret mig over at mit kamera lå derhjemme.
Jeg har politiet jage en hjemløs ud af en burgøjsers lystyacht på en kold nat.
Jeg har gennet en stakkels indvandrermand der ikke turde tage hjem til sin kone fordi hun slog ham, ud af et offentligt toilet og lukket ham derind igen så han havde et sted at sove.
Jeg har set ludere servicere kunder i biler på en parkeringsplads.
Jeg har set rotter lede efter mad mellem jernbanespor.
Jeg har fået tæv af en Falklandskrigsveteran, der var en større tøsedreng end mig.
Man oplever hvordan verden virkelig er når 90% af den sover og resten enten er for fulde til at værdsætte den eller først er ved at stå op.

Da jeg startede på at skrive denne omgang kævl, havde jeg egentlig tænkt mig at opfordre dig ærværdige læser (ja, dig! ikke de andre!) til at stå op midt om natten og tage et kig på min verden, men ved nærmere eftertanke vil jeg egentlig hellere have den for mig selv. Så sov sødt, og drøm gerne – drømme er rare, især om natten!

Det er i grunden sært at Brians pandetatovering, overskæg og adresse ikke vækker mere opsigt.

Nu kan jeg ikke tie længere. Hvis du har fulgt debatten her på internet-hjemmesiden den sidste tid, vil du sikkert have bidt mærke i at emnet racisme har figureret prominent i kommentarene. Angiveligt har Brian Mørk benyttet ordet neger på delvist licensfinancieret tv-fjernsyn i programmet Brian Mørk Holocaust Fun Show, som bliver markedsført som såkaldt let underholdning men i virkeligheden er slet skjult racistisk propaganda.
Vi er mange som længe har vidst at det er galt fat med Brian Mørk og hans galloperende hitleri og den seneste uheldige sprogbrug har nu med al tydelighed vist hans sande ansigt for offentligheden. Ansigtet er sådan et man kan finde forrest på hovedet af en rasist! Selv har jeg ikke set det ansigt grundet mit svage syn, ej heller har jeg kunnet se pågældende program, da vi ikke har den slags fremtidsantenner herude på Frilandsmuseet. Men jeg er ikke i tvivl om at Herr Mørk er i stand til at bruge voldsomme ord som negermand, eskimo og pigmenteret. Jeg har selv oplevet det! Her følger talrige eksempler på Brian Mørks snæversynethed og hadske indstilling.

Brian Mørk har to hunde. De er begge race-hunde!

Brian Mørk fnisede engang højlydt da en mand med asiatiske træk faldt ligeså kort han var på Amagerbrogade. Manden rejste sig og bedyrede at han havde pådraget sig en overfladisk skramme. Det var tydeligt for dem der kunne se på Brians mimik at han var ked af skadernes begrænsede omfang, men han sagde ikke noget.

Brian Mørk kan indtil flere ord på tysk - flere gang valgt til Internationalt Racisme Sprog. Et af disse ord er ‘handyladgerät’, som betyder ‘mobiltelefonoplader’.

Brian Mørk har engang besøgt Afrika. Brian Mørk udtaler det Aaaafrika (med adskillige flade a’er). “Her bor mange negre”, skulle han have sagt ved ankomsten.

Brian, iført kvindedragt, fotograferer den del af Afrika hvori han står.

Brian Mørk lavede de fleste af Det Tredie Rige’s propagandafilm (under et pseudonym). Da riget drejede nøglen om, tog han som nævnt til Afrika og lavede en del film af de lokale i færd med forskellige gøremål. Ofte uden tøj på. Han blev sendt hjem da negrene blev trætte af at have hans nøgne krop rendende rundt.

Dette er kun toppen af det isbjerg der er Brian Mørks glødende had. At isbjerget ikke er smeltet i varmen fra dette glødende had, skyldes udelukkende at hans hjerte er af det koldeste granit. Man kan undre sig over at et så hæsligt væsen får lov til at udfolde sig på nationalt tv, men da både Henrik Qvortrup og Mogens Camre jævnligt ligeledes toner frem på vores katode-billedrør er det tydeligt at de ansvarlige helt ukritisk retter kameraet mod en enhver sjover i en tarvelig habit.