Et pigeskab med pigeting i.
For en kort månedsrække siden fik jeg tilladelse til at flytte mine ting ind i en piges skab. Det var imidlertid et ganske lille skab, som allerede bugnede af pigens egne ting, hvorfor en stor del af mit grej nu opfylder plads ved siden af, bagved, ovenpå og nedenunder skabet. Den løsning er pigen ikke udelt tilfreds med, og dermed har jeg nu på overrumplende vis, og helt uden nogensinde at have skrevet under på noget, pådraget mig et medansvar for hjemmets indretning og generelle æstetik.
Jeg har naturligvis forsøgt mig på skadens vis med kunstfærdigt arrangerede kviste og blanke objekter rundt omkring reden, men det fører som oftest blot til udskæld samt krav om oprydning og tilbagelevering af de blanke ting til deres retmæssige ejere.
Pigens løsning på problemet går paradoksalt nok primært ud på at indkøbe flere ting. Det drejer sig som udgangspunkt ofte om ting, som vores ting kan stå ovenpå, inden i eller bagved, hvilket jeg til nød kan se værdien af. Men når vi så faktisk befinder os i butikken, går de foreslåede indkøb meget mere i retning af ting, som mine ting kan udskiftes til fordel for. Det vil typisk sige ting, som funktionelt ikke adskiller sig synderligt fra mine ting, men som kan udføre deres valgte funktion iklædt meget større mængder lyserødt og hjertepallietter. Og når jeg leder efter butikkens herreafdeling, i håb om at kunne finde et mindre glitter- og blomsterbefængt modforslag, skuffes jeg fælt – thi herreafdelingen forefindes ikke!
Udsnit af den mindst pigede del af butikken “Lisbeth Dahl”.
Dette har efterhånden undret mig et stykke tid. Jeg ved, at en væsentlig del af jordens befolkning er mænd, og at en del af disse endda er forsynet med jobs. Disse jobs tjener de ofte penge på, som de primært bruger på at købe ting. Helt uden brug af andre kvalifikationer, end engang at have kørt forbi Handelshøjskolen, kan jeg derfor hurtigt afgøre, at der må findes et marked for ting til mænd. Men hvor er de butikker, som udnytter dette marked? Hvorfor sælges ting til indretning af boligen kun i varianter spændende fra lettere fimset til ultra-feminint? Hvis jeg bliver træt af, at mit tøj ligger på jorden, hvorfor kan jeg så kun købe knagerækker i farverne lyserød, rød og lys rød? Hvor er butikken med smagfulde knagerækker lavet af gamle pistoler eller dele af bilen fra Nightrider?
Når mænd nu i stigende grad bliver klar over fordelene ved moderne lamper (frem for mere arkaiske lyskilder, som fakler, radioaktivt materiale eller lynnedslag), så er det da mærkeligt, at lamper stadig primært forefindes i kvindagtige materialer som rød plastik, glas og tyl. Hvorfor forsøger ingen butikker at sælge mig lamper af gamle granathylstre eller projektører med påført flagermuselogo?
Newtons tredje lov siger, at for enhver aktion findes en lige så stærk modsatrettet reaktion. Det betyder, at der ét eller andet sted i universet må findes en boligindretningsbutik, som er lige så maskulin, som Lisbeth Dahl på Strøget er lyserød og hjerteoverstrøet. Det tror du måske ikke på, men sådan er loven. Jeg er også ret sikker på, at Chuck Norris handler dér.
“Skat, bærer du ikke lige denne kasse op pÃ¥ loftet? Affaldscontaineren er ogsÃ¥ ok. Eller et bÃ¥l”.
Fortvivl ej!
Jeg ved at der findes butikker med ting til mænd. Jeg har endda, i forbindelse med et feltstudie udi ‘dollarsedlens evne til at opsuge kokosolie’ været i en mytisk stad ved navn ‘Las Vegas’.
Der fandt jeg dette macho-mekka for shopping: http://www.thegunstorelasvegas.com/
og jeg, og flere andre profeter, så at det var godt!
Butikken har ganske rigtigt mange, mange fine ting, men igen ikke så mange ting at opbevare de fine, fine ting i. Det eneste rigtige dekorationsobjekt, som fangede mine øjne, var de aplikerbare falske skudhuller (hvilket i og for sig var ret underligt. Hvorfor sælge falske skudhuller i en butik, som sælger ægte skud?)
Det er nu ikke korrekt.
En af de ting jeg så til salg var, en såkaldt, bazooka.
Det er en slags bærbar opbevaringssteds-konstruktør, med en bi-funktion som ting-fjerner.
Første anvendelse fungerer ved at man peger den mod det sted hvor man gerne vil have et opbevaringshul og trykker på aftrækkeren. Der vil nu opstå et fint hul som man kan opbevare ting i.
Anden anvendelsesmulighed fungerer ved at man peger den pÃ¥ den ting man gerne vil have fjernet og peger pÃ¥ aftrækkeren. Den vederstyggelige genstand er nu borte, eller ‘ryddet op’ som kvindfolk kalder det.
I visse tilfælde kan man endda kombinere de to funktioner. Det er et dejligt møbel, Admiral Dönitz har fundet. Det så man straks.
Inde ved siden Lisbeth Dahl ligger butikken Poul Glargaard (www.poulglargaard.dk) hvor man kan købe møbler. Der er faktisk kun én type møbel, men det er tilgengæld et genialt multifunktionsmøbel:
Står den med den åbne side op ad kan man nedsænke 30 stk returpant i plastversionen og 50 stk hvis den er i træ.
Sættes den med den åbne side nedad kan man sidde på den. Haver man to kan man sidde på den ene og sætte pizzabakke på den anden.
Sætter man den med den åbne side ud af kan man indsætte spilmanualer, menu-kort fra pizzarier i den.
Haver man nok kan man bygge sin egen bolig op fra bunden.
Find selv på mere kun fantasien, statsmagten og min kæreste sætter grænsen.
Hvad nu hvis fantasien og kæresten er en og samme ting?
Hvad nu hvis statsmagten og kæresten er en og samme ting?
Min “svigerfar” har en knageraekke hvor man haenger sin jakke (eller riffel) paa hovene fra hjorte han selv har skudt. Den er sgu ikke ret fimset, men er naturligvis forvist til “herrevaerelset”
Hvad nu hvis statsmagten og fantasien er én og samme ting? I sÃ¥ fald vil det bringe mening til det udsagn “Al magt til fantasien” som en fredelig hippie nænsomt skreg mig ind i øret som spæd.
Bilen i Nightrider hedder forresten Kit – alt det andet om noget pigeting i artiklen valgte jeg at ignorere totalt!
Og serien i Nightrider hedder forresten “Knight Rider”
Knightrider staves med et K. Døden kan ikke stave. Ha ha, ned med døden.
Og Kitt hedder Kitt. Med to T’er og ikke kun eet T.
Knightrider var kunst og fortjener at blive stavet korrekt. Med det rigtige antal T’er.