Du så nogenlunde således ud!
Kære Arrogante Postdame på Dragør Posthus,
Først og fremmest undskyld at jeg trængte mig på og ligefrem mødte op på dit posthus. Og så lige midt i åbningstiden! Jeg ved vi på bedste vis forsøger at undgå hinanden. Men helt undgås kan fysisk interaktion ikke, når nu Jeres primære virke er transport af molekylær post.
Da jeg om formiddagen d. 3. april i Ã¥r trÃ¥dte ind i køen pÃ¥ din arbejdsplads hvor du fÃ¥r penge for at arbejde var der en ældre dame og hendes (formoder jeg) barnebarn foran mig. Der var noget lusket over deres adfærd, sÃ¥ jeg blev ingenlunde overrasket over den spydige tone du havde anlagt i samtalen med dem. De havde jo trods alt den frækhed at forsøge pÃ¥ at afhente en pakke adresseret til dem. Pakken havde endog været forsøgt afleveret pÃ¥ deres adresse, men det passede ikke grevinden at være hjemme til at modtage den. (Hun var ikke grevinde i virkeligheden. Snarere af kedelig arbejderæt. Da jeg benyttede “grevinde”-titlen i det foregÃ¥ende var det for pÃ¥ hÃ¥nlig vis at understrege at hun bestemt ikke var adelig og dermed ikke kunne forventes at vide hvordan man skal opføre sig). Da hun fik at vide at pakken ikke kunne afhentes før dagen derpÃ¥, var den rædsomme kvinde ydermere sÃ¥ flabet at udbede sig en genudbringning mod betaling. Magen til vulgær opførsel. Det ville du rimeligvis heller ikke høre tale om. Fnysende gik du om bagved og gjorde himmelvendte øjne (forestiller jeg mig). Du fandt storsindet hendes hæslige pakke frem og gav hende den med formaning om at hun skulle være ganske taknemlig for dette usædvanlige storsind, ord som var ganske spildt pÃ¥ hendes simple forstand.
SÃ¥ blev det gudskelov min tur.
Jeg var fortrøstningsfuld, thi mit ærinde var purt og ingenlunde gement som den foregående kundes. Næ nej, jeg skulle blot aflevere en korrekt frankeret og adresseret pakke til forsendelse samt indløse 5 stk. udløbne statspræmieobligationer. Pakken flåede du vredt ud af mine (indrømmet) svage fingre, utvivlsomt stadig harmdirrende over sidst betjente kundes opførsel. Jeg føjede høfligt til overdragelsen af pakken, at jeg ønskede at indløse de medbragte antikverede dokumenter. Jeg fortryder stadig mit uvidende hovmod. Den skæbnesvangre dialog som fulgte kan ses i sin helhed herunder:
Post Danmarks Ansigt Udadtil: “Det kan man da ikke her. Det skal foregÃ¥ pÃ¥ et rigtigt posthus!”
Thor: “Jeg tror ikke jeg forstÃ¥r? Jeg har pÃ¥ internettet læst mig til, at den slags skal ske pÃ¥ et posthus? Derfor er jeg kommet her. PÃ¥ et posthus. Er dette et fantasiposthus?”
Post Danmarks Ansigt Udadtil: “Det er et basis-posthus.”
Thor: “Det var jeg ikke klar over. Ej heller ved jeg hvad det betyder”.
Post Danmarks Ansigt Udadtil: “NÃ¥.”
Thor (tænker): “Lige om lidt fortæller hun mig, hvor jeg i stedet kan tage hen for at indløse mine statspræmieopbligationer. PÃ¥ et af disse virkelige posthuse. Hun skal bare lige trække ilt ind i sin krop og formulere en høflig frase.”
Post Danmarks Ansigt Udadtil: “…”
Thor: “Eeh, er du sød at fortælle mig hvor jeg kan indløse dem?”
Post Danmarks Ansigt Udadtil: “SÃ¥ skal du vel til Lyongade eller TÃ¥rnby”.
Jeg stopper dialogen her fordi der, ved jeg nu, blev begået flere fejl og jeg vil gerne påpege nogle af dem. Du var selv til stede og kan måske endog huske mødet, hvis du var ved dine fulde fem. Jeg har dog grund til at tro at der kan trækkes helt op til 3 fra dine fem og at nogle af dem måske ikke er heltal men skal opgøres i brøker.
Hjem kørte jeg, fast besluttet pÃ¥ at give internettet en røffel for at have været sÃ¥ svigagtigt at lade mig tro at indløsning af udløbne statspræmieobligationer var noget man kunne gøre pÃ¥ et hvilket som helst gement posthus. Virkeligheden var jo tilsyneladende at den slags skal foregÃ¥ pÃ¥ bombastiske Ãœber-posthuse beliggende i de allerfjerneste egne af Amager! Straks efter ankomsten til min bolig fodrede jeg min Dansk Data Syndikat “Tastotron 3000″ med hulkortet svarende til http://www.post.dk og fik med hÃ¥ndsvingene dirigeret hjemmesiden for Dragør Posthus frem pÃ¥ oscilloskopet. Og der pÃ¥ stod. At man. I allerhøjeste grad. KAN (og bør) INDLØSE UDLØBNE PRÆMIEOBLIGATIONER PÃ… DRAGØR POSTHUS.
Ser man det?!
Ja, man gør. Jeg fór op pÃ¥ min cykel og lod retfærdets harme drive mig i høj fart mod posthuset igen. Resten er, som man siger nÃ¥r man ikke gider skrive mere, historie. SÃ¥ vidt vides lykkedes det mig at holde en nogenlunde sober tone, selvom jeg ganske havde lyst til at bruge perfide gloser. SÃ¥som “komplet værdiløse rædsel”. Du lod mig da ogsÃ¥ vide at du allernÃ¥digst ville gøre en undtagelse og indløse mine kulørte papirlapper.
Ih, tusinde tak, Post Kejserinde (se tidligere brug af titler).
Forresten. NÃ¥r en kunde i din forretning benytter én klage til at fremføre en anden, sÃ¥ bør du hÃ¥ndtere dem begge. Jeg fÃ¥r stadig post til husets forhenværende(!) beboer og det er ikke, jeg gentager, ikke, en “sag mellem mig og Jeres distribution”. Det er lige præcis en sag mellem mig og Post Danmarks repræsentant foran mig. SÃ¥ kan du jo selv gætte hvem det er. Her er lidt hjælp: DET ER DIG, din uduelige blindgyde! Men jeg har jo ogsÃ¥ kun skrevet adskillige skriftlige klager til distributionen, sÃ¥ hvordan kan man regne med at de skulle kende til problemet.
De Kærligste Hilsner og Et Inderligt Håb Om Aldrig at Skulle Have Med Dig at Gøre Igen,
Thor Frølich
St. Magleby Strandvej 47 (hvor der KUN bor mennesker der deler mit efternavn)
2791 Dragør
Min erfaring med Pest Dinmark er ganske i tråd med ovenstånede beskrivelse af et, utvivlsom, virkeligt hændelsesforløb på en af deres tvivlsomme udposter. Medarbejderne har for det meste mudder i roen.
I øvrigt føler jeg meget med damen med (uden) pakken, for hvorfor filen har det væsen besluttet at køre pakker ud på et tidspunkt på dagen, hvor der er 99,879 % chance for, at indhvåneren absolut ikke er hjemme men derimod passer sit borgerlige job?!
Det er en stor gÃ¥de, at et firma (hov næstenmonopol?), der mister sÃ¥ meget marked til emails og kurérfirmaer, reagerer med _endnu_ ringere service og _endnu_ højere priser – suk!