Et nyt år er oprunden og med det følger den sædvanlige træge samling slatne ord fra denne digitale interweb-vulkan af ubegav og ukløgt. For det undskylder jeg og fortsætter ufortrødent. Med nytårsfortsætter. Mine i særdeleshed. Det er nemlig meget vigtigt at man ved det nye års begyndelse spyer en lind strøm af usandsynlige påstande om alt fra afholdenhed til næstekærlighed. Og jeg er ingen undtagelse.

Turkmanbashi er også din bashi!

I det nye år…
… vil jeg komme sidste år i hu, som året hvor Tyrkmenistan, ja, hele verden, mistede en unik diktator. “Turkmanbashi”, Alle Tyrkmændenes Leder, var halvanden meter sprudlende pragtmand med meget bestemte ideer om hvordan et land skal styres. Vi savner dig allerede, Niyazov. Vi savner dig og dine forbud mod langt hår, skæg og bilradioer.

I det nye år…
.. vil jeg måske tage hen i SuperBest med tomme flasker. Dem har vi en hel del af og hustruen siger ofte kryptiske ting som: “Tag lige flasker med, når du går hen i SuperBest. Jeg er enormt træt af at se på og falde over dem. Så kan vi ikke snart komme af med dem”? Det er derfor ikke utænkeligt at hun godt kunne tænke sig at jeg afhændede al det glas. Men måske skal jeg lige spørge hende først.

I det nye år…
… vil jeg med en klækkelig flaskebon indkøbe dejlige kager, som jeg kan spise. Jeg skal nemlig være trind og velnæret, når Fimbulvinteren rammer. Hvis det så viser sig at de levende døde rejser sig først, er jeg for alvor i problemer. Da vil jeg savne fordums gazelle-lignende fysiognomi og forbande min kageglæde og polstringsplan. Allerede nu vakler min beslutsomhed.

I det nye år…
… vil jeg ikke gå i cirkus. Så på den måde vil året foran os komme til at ligne det forgangne til forveksling.

En uhjælpsom fugl.

I det nye år…
… er det slut med at være god mod dyr. Hvad har dyr nogensinde gjort for mig, udover at blive til dejlig mad efter deres død? Er jeg nogensinde blevet budt en kop lemonade af en rundorm? Nej, men jeg er blevet bidt i inderlåret af en gravhund. Har jeg nogenside fået lektiehjælp af en tjur? Nej, men fugle skider jævnligt på min bil. Så for fremtiden vil mit forhold til den naturlige verden omkring mig, og faunaen i særdeleshed, være præget af en tavs fjendtlighed. Aber er dog stadig ok.

I det nye år…
… vil jeg lære lille-pigen at svinge farligt med en feltspade. Jo før hun kan flække pandebrasken på en levende død, jo bedre. Også selvom hendes kræfter kun rækker til at nedkæmpe en baby-zombie. Hun kan allerede fægte livligt med en gaffel, så jeg har store forventninger til projektet. På et eller andet tidspunkt bør hun også lære at strømper ikke altid er noget man spiser.

Nu har jeg krænget mit indre ud, så I kan beskue det i al dets rædsomhed. Hvad så med dig, Kære Læser?