Utøj
af Brian Mørk October 31st, 2006
Da jeg var blot en knallert høj og stadig med rette kunne kaldes en rask knøs, yndede jeg, som så mange andre dyrebørn at lege og gøre ved. Til formålet gjorde jeg som oftest brug af ganske primitive legeredskaber. Man skal huske på at det her jo er tilbage i historien før mange mennesker overhovedet var blevet til og alting var meget primitivt og i brunt fløjl. Mit legetøj var gerne nogle kviste og grene jeg fandt i haven. Og hvis jeg ikke kunne få mine fedtede børnefingre fat i nogen kviste og grene, så til nød i noget Playmobil eller LEGO, med hvilket jeg kunne bygge mig nogle kviste og grene. Ja, kun fantasien satte grænser for hvad man kunne skabe, så det blev gerne noget med nogen kviste og grene.
Sådan er utallige generationer af menneskeafkom vokset op. Og vi er alle blevet sunde og retskafne individer med samfundets bedste for øje.
Men nu mine damer og herrer* er idyllen brudt og fremtiden ser dyster, grå og trist ud.
Det har længe været normen at unge teenagepiger har skævet til magasiner, musikvideoer og populærpresse og igennem disse medier har lært sig at det eneste en ung pige skal kunne evne for at være et værdifuldt og respekteret medlem af fælleskabet, er at kunne iføre sig så lidt tøj så muligt og vrikke obskønt med kroppen så mænd, drenge (og visse piger) gerne vil gøre ved dem.
Det er mindre vigtigt at kunne læse og skrive så længe man har talje og bryster sat på sig. Hvorfor erhverve sig viden om samfundet når pornomake-up og trutmund kan føre en så meget længere?
Som alle jo efterhånden ved, så er det vigtigere at være på forsiden af M! iført bikini, end det er at vinde en Nobelpris.
Sådan har det været længe med de unge pigebørn og fred være med det. Hvis de ikke har andet at byde på end hvad øjet kan se så OK. Nogen gange skal man dømme en bog på dens omslag. Især hvis omslaget er flot, solbrunt og forførende.
Og hvis sandt skal siges så gør de unge piger jo bare hvad der forventes af dem. De kan jo ikke vide at der er mere til en person end at shake en booty foran sit webcam indtil man er den populæreste ho på nettet. De ved jo ikke bedre.
Men nu er det gået for vidt.
Jeg kom af vanvare til at bladre mig igennem et legetøjskatalog for nylig. Der var de sædvanlige artikler af plast og plys, designet til at gå i stykker når det blev pakket ud. Intet nyt under solen.
Jo vent! Hvad skuede mit betændte øje? Ved en åbenlys fejl havde pornogiganten VIVID lavet reklame for deres nye linie af dukker der ligner kendte pornostjerner. Ikke noget der hørte hjemme i et legetøjskatalog til børn tænkte jeg. Men jeg tænkte ganske enkelt forkert.
Jade Babe
Opfylder dine hedeste ønsker og drømme. En vildkat både i og uden for sengen. Kan du få hende til både at kradse og spinde?
Klar på hvad som helst efter en fræk nat i byen.
Med knæhøje læderstøvler og thong.
Fås også med latex heldragt.

Kom så frække fyr.
Streetwalker Sasha
Er du til det uartige og forbudte så er Streetwalker Sasha lige noget for dig. På hotellet, bagsædet eller i en kold gyde. Streetwalker Sasha er ligeglad bare hun får noget. Og får noget for det. En chokoladebrun skønhed der kan bøjes i alle retninger.
Fås også i hvid.

Me love you long time.
Sin Sisters
Er du mand nok til at gå op imod disse to varmblodige søstre? De er vant til at deles om alt, også deres mænd. En stereofonisk nydelsesoplevelse. Du kan være hypotenusen i en fræk retvinklet trekant.
Fås også som siamesiske tvillinger.

Kan du klare os begge lille ven?
Baby Sasha
Er du til det helt friske og unge så er Baby Sasha lige noget for dig. Se hvordan hun helt naturligt formår at lægge fræk make-up og lave trutmund. Det er helt naturligt og meget sexet. Ikke noget at skamme sig over. Hun vil jo selv.
Fås også med pimped barnevogn.

Har jeg været uartig?
Seduction Pony
Er du til noget helt andet? Seduction Pony er en frækkert med både vrinsk og spark. Du kan rive hende i manken og ride hende til mens hun hviner. Kun for den kræsne gentlemand. Dyrisk med et forførende blik i øjet.
Fås med seletøj og pisk.

Giv mig med pisken.
Hvad fanden sker der!? Kald mig gerne gammeldags og sart, men det kan vel ikke være meningen at legetøj skal lære små piger at være sexsymboler!? Er det ikke deres mors job (satire)?
Burde man ikke snart være over 16 for at købe legetøj til de mindste?
*som om kvindfolk læser Aben. Tanken alene…
Posted in Introduktioner til... |

November 1st, 2006 at 07:25
Unge pigebørn af i dag lærer alt for meget alt for hurtigt, fra alt for forkerte kilder.
Det er et etableret videnskabeligt faktum at det helt klart er bedst og rigtigst, hvis de føromtalte tidligst i først teenageårene opdager deres egen kønslighed under bruseren, i selskab med deres bedste veninde.
(Det kan naturligvs også være i et karbad - men hvem har sådan et i vore dage?)
Først efter et par år med den slags er de klar til (af)klædedragter som de afbilledede.
November 2nd, 2006 at 09:07
Selve legede jeg, som ælling, udelukkende med 1:14 modeller af Stuka-flyvemaskiner. Vi måtte jo tage hvad vi kunne få, dengang.
November 2nd, 2006 at 13:51
Men ofrene for dine styrtbomberier var life-size gætter jeg?
November 2nd, 2006 at 14:22
Jeg hylder mit engagement i reklamebranchen og glæder mig til de 12-årige piger jeg kommer til at forføre på Studentercafeen!
November 3rd, 2006 at 11:53
Som kvindelig læser (!!!) af aben - kan jeg kun give ret - svineri i plastik