Julekalender of the Dead
af Brian Mørk August 16th, 2006

De frække nisser er i varme lande.
Poul og Nulle i hullet. Nissebanden. Jul i Gammelby. Jul på slottet. Jul i Valhal etc. Er alle gode eksempler på at børneTV burde brændes til varm aske der sejler bort på retfærdighedens vinde. Nationens unge børn (i modsætning til hvad præcis?) lapper disse sindsdræbende højtidsserier i sig som var de specielt lækker chokolademanna fra himlen, og det kan ikke andet end skade de kommende generationer af soldater og arbejdere i det tilsagte Mørke Tusindårsrige (Mit, mit eget). Og jeg kan ikke længere bare sidde tilbage og lade ringere mænd og kvinder lade deres talentløshed forme hvad der er retmæssigt mit, nemlig alle børns brødefri sjæle.
Fandtes en god og kærlig gud, ville nogen ringe og appellere til mig om at forfatte en julekalender i bytte for ære og guld. En julekalender ganske uden den evigt dominerende hyggesvøbe, uden skønsang og uden forsikringen om den snarlige ankomst af en messiaslignende tyk mand i rødt, bærende gaver og straf. Min julekalender ville være opdragende, underholdende og ikke mindst fremragende. Andre tillægsord ville kritikere pøse på. Ord som ”fantastisk, legendarisk, eventyrlig og bedst”.
Her kommer mit oplæg til en sådan utrolig serie. Hvis du skulle finde dig selv i den situation at du er mediemogul, Hollywoodjøde eller chef for den danske statsradiofoni, hvil da dine øjne og vid at du har fundet hvad du søgte. Brian Mørks julekalender.
Julen Gud glemte.

Valde og Absalon ved nok hvordan man gør.
I det herrens år 1234 har Biskop Absalon og Kong Valdemar af Danmark endelig fået nok. De forbereder et korstog imod alt hvad der ikke er kristent i riget og allerede året efter står slaget mod de hedenske små nisser på heden i Jylland. Nisserne udslettes til sidste “mand”. Massakren går i glemmebogen over de næste århundreder og verden går videre.
Ved juletid 2007 vælger tre kammerater at holde en enorm julefrokost i en gammel onkels endnu ældre villa, uvidende om at den er bygget oven på en veritabel Nissekirkegård. Det skulle de aldrig have gjort.
I 24 afsnit skal de tre venner forsøge at slippe bort fra huset (døren er gået i baglås, broen er skyllet væk, sneen er for dyb, bilen er løbet tør for benzin og der er mere end 2 kilometer til nærmeste tank etc.), overleve angreb fra de usete nisser (gift i maden, dødsfælder og direkte besættelse) og prøve at klare sig med de fødevarer de havde indkøbt til den store julefrokost (sild og snaps. Mest snaps).
Gennem serien finder de flere og flere spor på at det er nisser der er tale om. Gamle håndskrevne testamenter og scrapbøger fra århundreder der viser at nisser står bag alt ondskab gennem tiderne. Billeder af en nisse med en riffel under JFK’s snigmord, billeder af en nisse på Hitlers skulder under en dundertale osv.
Nisserne ses aldrig direkte i afsnittene og kun deres efterladenskaber viser at de rent faktisk er nisser. Små fodspor (Ecco) i noget mel, bittesmå nisseknojern, nisseporno.
Små skygger ses, lyden af små fodtrinhøres. Men altid kun i øjenkrogen.
Dybt i katakomberne under huset står en enorm oldgammel vikingekalender med 24 låger. Hver dag åbner en ny låge og en ny slags ondskab slippes løs i huset.

Ond nisse driller grimt menneskebarn.
Noter.
● Heltene opdager nissetorturkammer/nissekirkegård/nissekogebog/nisseslaver fra afrika/nisseporno.
● Bliver man bidt af nisser forvandles man langsomt selv til en nisse og efterlader et læderagtigt menneskeham.
● Hvordan dræber man nisser? Kors? Sølv? Hvidløg?
● Nisser er trætte af risengrød og kanel. De vil have blod og hævn. Blodhævn om man vil.
● En stripper som de havde hyret til julefrokosten dukker op. Hun bliver i huset og er med resten af serien som det kvindelige islæt. Hun er belæst og den eneste fornuftige i huset. Hun tager kontrollen. Og så er hun lækker og letpåklædt.

De er ikke med i serien.
● Nissernes dødsfælder er ufarlige da de er ganske små.
● I det sidste afsnit kæmpes der imod den æglæggende nissedronning i et altafgørende slag mellem godt og ondt. Noget med granater og hun skydes til sidst ud af luftslusen.
Jeg er ikke i tvivl om at det er en prisvinder af en julekalender. Snart ringer Scorsese og byder på dejlig brunch, men jeg kan desværre ikke komme da jeg allerede er på picnic med familien Coppola.
Jeg skal nok huske jer alle og sende bud efter jer når succesen er i hus. Bortset fra jer der tvivlede. I vil få malaria med posten.
Posted in Imponade |

August 17th, 2006 at 07:41
den skal jeg fandeme se. den æglæggende dronning lyder så nasty
August 17th, 2006 at 14:17
Nej nej. Hun er herre nice og hot som bare…
August 17th, 2006 at 20:17
Jeg glæder mig meget til afsnittet hvor Numse og Rumle finder den i menneskehud indbundne ‘De Små Synger’!
August 18th, 2006 at 12:48
Novra for en sej julekalender, tror jeg. Skal Flemming Jensen være med? Han er vildt sej til julekalender, og så kan han jo altså synge med den der kække julekalender-stemme som jeg rigtig godt kan lide. Hvis du mangler noget han skal synge, kan jeg godt lære at spille på noget og skrive gode melodier/tekster, og så udgive det og alt det der…
August 18th, 2006 at 12:54
Hvis der ‘Fandtes en god og kærlig gud’ ville der slet ikke være behov for julekalendre - så vile det nemlig være Cthulhus fødselsdag hele året!
Og hvad nøjagtig er forskellen på en nissekogebog og nisseporno?
August 20th, 2006 at 14:25
Jeg går ud fra at grunden til at den for svedige idé postes herinde er fordi du har fået afslag fra DR2?
August 21st, 2006 at 08:06
Forhandlingerne sad uhjælpeligt fast på spørgsmålet om hvorvidt Brian kunne få lov til at spille rollen som Dryppe eller ej.
August 21st, 2006 at 09:01
Kære Asmus min elskede ven (homoerotik? Nej nej). Detsidste jeg hørte var at den levede til stadighed.
Dertil skal siges at da jeg pitchede den for en rar producer med ordene “Den er en spoof på alle de gyserfilm vi er vokset op med, den skal fungere på genkendeligheden”.
Og hans svar var “Jeg har aldrig set en gyser i mit liv Brian, men sælg mig ideen.”
Det skal nok gå godt.
August 21st, 2006 at 09:55
Jeg troede det var nok at sige ting som: “There will be titties a plenty, and they shall jingle jangle!” for at få et fuldminant Halleluja - og en pose guld.
Huskede du at sige “Nisseporno!” ofte og højt nok?
August 21st, 2006 at 16:37
Jeg tror der er en god rolle ti Soeren Deuleran et sted i det her. Han spiller piano, kan godt fremstaa lidt nissekvabset, og saa er han god med snaps.
August 21st, 2006 at 23:32
Nissekvabseri er en dejlig ting. Jeg husker tydeligt julen 1979 hvor jeg hang i en, af Møller kaldt, tittie, og kunne mærke kvabseri i en sådan grad at tanken aldrig har forladt mig. Ja ja jeg havde drukket snaps, men måske er det også det der gør at det hele står så klart for mig. Nåh hov.. det var igår.
August 22nd, 2006 at 08:16
Julen ‘79 var ikke i går. En hyppig fejl blandt mange.
August 22nd, 2006 at 10:29
- Især de snapsedrikkende.
August 24th, 2006 at 12:57
SIM-SA-LA-BIM Girlie han er dejlig…. Jeg forestiller mig Deuleran spille alle nisserollerne. Både Kvabse, Dingle og Dryppe..
February 9th, 2007 at 21:28
hej ABSALON har du det godt for det har jeg er det sjovt at være BISKOP også være en Statude HILSEN CECILIE
April 9th, 2008 at 12:29
Hej Cecilie,
Vil du tjene en plade Senator?