Med dåsegråd
af Brian Mørk July 17th, 2006
Når jeg ikke er ude og redde gidsler fra terrorister eller opklare mordgåder så tjener jeg til dagen og vejen gennem at finde på ting der får folk til at le og give mig penge. Lidt ligesom en stripper bare med færre penge, færre tilhængere og mere tøj.
Jobbet som sjov mand kræver at man har flair for humor, intelligens, vid, kreativ sans og en skæv tankegang. Derfor er der ikke nogen logisk forklaring på hvordan jeg kan drive mit virke i den branche.
Mine mange ideer bliver hastigt kradset ned i min lille sorte bog hvor jeg end befinder mig ved ideens fødsel. Det være sig på tønden, ud over rælingen på et skib eller i et buskads i skoven (ja, ideer kommer gerne når man slapper mest af).
Jeg vendte for nylig tilbage til en af mine aflagte sorte små idébøger og fortrød det i samme nu. Det viste sig nemlig at det jeg selv troede var dygtige og innovative nye vittigheder var uforståeligt og sørgeligt bras. Jokes der aldrig har fået så meget som et eneste grin og som burde forsegles i bunden af den dybeste og koldeste brønd i helvede.
I får nu muligheden for at få et indblik i komikkens hemmelige verden. Et hurtigt kig på humor der fødes. Men desværre humor der skulle have været aborteret inden det kom så vidt som at blive skrevet ned.
Spild af blæk og papir er de. Og nu også af din tid. Læs og græd.
Det er ikke Brian Mørk han hører i sine hovedtelefoner.
Jokes fra Brian Mørks sorte bog.
Han var så meget anti-nazist, at han havde skæg over alt.
Bortset fra lige under næsen.
Jeg har læst at 1 kodymagnyl om dagen forlænger ens liv.
Derfor valgte jeg at være praktisk og spise 50 på en gang.
En god idé mente jeg. Ambulancefolkene var uenige.
Jeg drikker max. 12 genstande om ugen.
En af dem er et lille lommeur.
Jeg var i byen og drikke alt for meget i weekenden.
Faktisk fik jeg blackout og kan intet huske.
Fra de sidste 14 år.
Når jeg drikker, bliver jeg til en helt anden person.
Gerne Ulla Therkelsen.
Og det er et dårligt scoretrick at rapportere fra Cairo.
Jeg er ikke sindssyg.
Men stemmen i mit hoved er tosset.
Jeg går altid i dametrusser.
For hvis jeg ankommer til en fest der viser sig at være en udklædningsfest så er jeg klædt lidt ud.
Man siger at børnene er vores fremtid.
Det synes jeg er dumt da de jo ødelægger alt hvad de kommer i nærheden af.
Jeg siger ikke at jeg er ond.
Men jeg har lige bestilt tid til at få min kanin aflivet.
Nu skal jeg så bare lige skaffe mig en kanin.
Jeg bryder mig ikke om at have sex med virkelig gamle mennesker.
Man ved ikke om hun lige er kommet kraftigt eller om det var hendes hofte der brækkede.
Tro kan flytte dværge.
Jeg har aldrig forstået brevduer.
De kan jo ikke engang være i en konvolut.
Jeg har lige købt Shakespeares spredte værker.
Det er noget rod.
Ved i hvad der er sværere end at finde en nål i en høstak?
At finde noget hø i en nålestak.
Jeg vil købe mig en rød bil.
For jeg har set på færdselstavler, at så må man altid gerne overhale.
Jeg har altid ønsket at lugte lige så godt som en hund.
Så jeg er også begyndt at rulle mig i puha.
Min morfar spiser ikke svinekød.
For han er død.
En af mine venner foretrækker at gå i seng med piger der har menses.
Vi kalder ham Blodpølsen.
Jeg kommer altid for tidligt under sex.
Nogle gange flere dage.
Jeg fik en gang taget min puls.
Så nu har jeg ingen.
Jeg har et jernhelbred.
Desværre er det ædt op af rust.
Jeg har fået en tro kopi af kaptajnen på Titanics ur.
Det er ædt op af rust.
Jeg elsker at opleve julen gennem et barns øjne.
Men det betegnes som pervers vold og straffes med fængsel.
Hvordan kan en voldsmand være både hårdkogt og rå?
Jeg vil starte et nyt politisk parti der går ind for hårdere straffe.
Det skal hedde Hængepartiet.
Jeg kender en pige der har fået lavet det ene bryst større.
Men større end hvad?
Jeg skriver mig aldrig noget bag øret.
Det er umuligt at læse deromme.
Må døve mennesker samtale under kørslen?
Hvis nikotin er så vanedannende, hvorfor putter man det så ikke i broccoli?
Jeg er født klar.
Det er bare gået ned ad bakke siden.
Jeg har en veninde der for nylig fik en abort.
Smagløs indflytningsgave mener jeg.
Hvis dyret havde sans for humor ville den stadig gabe ad mig.
Ja, sådan er det. Det er ikke smukt at skue det ved jeg. Men hvad kan man gøre når man er talentløs og grim? Jeg overvejer kraftigt at skifte branche. Måske noget hvor jeg hverken ses eller høres. For alles bedste.
Jeg fortjener hverken titlen som komiker eller underholder. Eller menneske.
Posted in Introduktioner til... |
July 17th, 2006 at 16:13
*Badabum-TJU* (og lignende lagkagekomiske onomatopoetika).
July 17th, 2006 at 18:34
Steven Wrigth ville rotere i sin ( endnu ikke gravede)grav hvis han vidste hvor slemt hans humor tager sig ud på dansk.
Hvis jokes var mennesker, ville du være Hitler.
Det er dog stadig langt bedre end hvad Thomas Wivel eller Anders Bircow turnerer med. Der er måske ligefrem basis for lidt salg til dem? Jeg mener iøvrigt der må være skjulte links til både Pol Pot, Stalin og Formand Mao inde hos ham her:
http://www.linie3.dk/bircow/def.htm
July 17th, 2006 at 22:50
Den med Hitler var nu meget sjov. Men det er med Hitler i humor som med mad i fløde. Det er snyd!
July 18th, 2006 at 11:55
Ha ha ha! jeg kan ovenikøbet huske nogen af dem, stakkels mig/dig!
July 18th, 2006 at 12:39
Whoooa … flashback til før du solgte ud… der er bare SÅ old-school!
July 18th, 2006 at 21:23
Det er plads til alle mennesker, også de talentløse og grimme, hvis du kombinerer det med at kunne flæbe på kommando er der garanteret en “hjælp jeg er talentløs og grim, se hvordan jeg hyler som en tøs over det” serie på Tv Danmark eller TV3 - hvis du er heldig, så TV2 - så kan du efterfølgende bliver “ham den talentløse grimme der har sit eget underholdnings program”.
Hvem der bare var talentløs og grim, you lucky bastard!
July 19th, 2006 at 19:56
Uden at vide det vil jeg antage at den maaske vaesenligste forskel i forhold til stripperi er maengden af olie.
visse elementer af din sorte bog giver mig lyst til at sige “The N-word”, men jeg er ikke sikker paa at man maa.
ok jeg gør det alligevel - Nørbygaard.
July 20th, 2006 at 18:14
http://www.noerbygaard.dk/
There is no God…
July 25th, 2006 at 14:45
Jeg synes nu flere af dem var endog meget morsomme!
Men ud fra stemningen, er der åbenbart mere grundlag for at vejen til en endnu mere storslået karriere går gennem “Vild med Dans”. Har de ikke spurgt dig endnu?
July 25th, 2006 at 16:30
Måske skulle du blive bøje?
Bare ligge helt stille ude i vandet lænket til en parsolfod på bunden?
Hvis du så er rigtigt dygtig kan du måske en dag blive forfremmet til sømine.
(og så noget kløgtigt noget med ligheden mellem et korkbælte og et dynamitbælte model Hamas).
July 25th, 2006 at 20:53
Hvordan skulle Hr Mørk kunne lave karriere ved at være vild med Dans? Tænkes der på produkter til det nordtyske videomarked og vil Hr Rachlin mon være med til den slags mandesjov?
September 4th, 2006 at 09:14
ARGH JEG ER OND! OND SIGER JEG!!! WUARGH!
September 4th, 2006 at 09:16
Skal i dø hva? For jeg er ond
September 4th, 2006 at 11:45
Du er sikkert både sød og rar.
September 4th, 2006 at 14:02
Jeg kender Ondskab. Han er venlig og harmløs.
December 3rd, 2006 at 17:09
[...] Denne sommer gjorde jeg den ugerning at irritere abens trofaste læsere med uddrag fra min sorte komiker notesbog (Med Dåsegråd #1) den bog hvor alle mine stand-up ideer grifles ukritiusk ned. En slags humor Necronomicon, bare mindre underholdende. Jeg gjorde det for at få helt på det rene at jeg er et andenrangsmenneske som burde skys og bortjages fra der hvor godtfolk var. Det virkede ikke. Derfor har jeg nu gravet endnu dybere i den stabel af bras og ulykke der kaldes Brian Mørks ejendele, og der fandt jeg endnu ældre notesbøger. De første. Urbøgerne. Bøger fra dengang jeg ikke blåt var grøn, men en farve der kommer før grøn. Pregrøn om man vil. Bøgerne viser at min karriere som komiker burde være stoppet før den begyndte. Jeg opfordrer alle til at rejse tilbage i tiden til 2001 og stoppe mig før jeg tager det skæbnesvangre valg. Og hvis det fejler, så rejs tilbage til efteråret 1973 og spark min gravide mor i bugen. Her følger en perlerække af smerte. Jesusbarnet græd derved. [...]