“Det eneste gode ved frostvejr er når man ved et uheld træder i en hundelort og lige når at tænke ”Fordømt!”, men så siger den ”Krr” istedet for splat, og så tænker man ”Pyh”.”
Citat: Mig

Den er over os. Vinteren. Den danske vinter. Ikke vinteren der er med i den der tegnefilm om snemanden der bliver levende og tager drengen med til snemandsbal og til sidst smelter til døde for øjnene af drengen og giver ham traumer resten af livet. Og heller ikke vinteren i colareklamerne hvor en magisk lastbil bringer julen til byen. Men den danske vinter. Den der vinter der ikke rigtig er vinter bare et utroligt langt og koldt efterår.
Da jeg var på højde med en knallert glædede jeg mig hvert år ved vinterens komme, men dengang var jeg blot et barn og børn er lallende idioter. Jeg så vinteren som den årstid hvor man kastede med snebolde, byggede sneborge og snemænd og kælkede til den lyse morgen (kl 10:45). Hvor man lå foran pejsen og drak varm kakao og kiggede ud på de blide snefnug der dalede poetisk mod det allerede tykke dække af fnug.
Vi havde ingen pejs og min kælk var ingen kælk men en plastik bobslæde med rat der knækkede første gang den skulle navigere uden om en træstub. Og resten er også blot opiumsdrømme og galimatias. Dagene med sne syntes bare længere fordi børnetid minder om hundetid og sneen lå højere fordi man selv var mindre end en Ewok.

Fnug.

I virkeligheden var dagene kun præcist lange nok til at man kunne nå at få lungebetændelse og snedriverne var mere søer af det mest forurenede sjap.
Vinteren i Danmark er den årstid hvor man glædes over at kunne se sin ånde fordi det bekræfter at man ikke er afgået ved døden af kedsomhed. Solen står næsten op før den går ned og man overlever kun ved at fylde sit sløve sæl-agtige legeme med konfekt, smør og kandiseret sukkerfedt.
I andre lande har de ordentlige vintre. Schweitz og Østrig med deres afterski fester, sneklædte pister og bjerge. Sverige og Norge med deres kaner med bjælder, strikhuer og glögg og Rusland med slaget om Stalingrad.

En ordentlig vinter holder tysken fra døren.

Den eneste morskab man har herhjemme er at undlade at salte foran sit hus og så betragte brave fodgængeres kamp mod alliancen af tyngdekraft og manglende fodfæste. Det og så at huske at vande asfalten hver aften inden man går i seng. Det er muligvis ulovligt men det er al morskab jo.
Jeg vil have en ordentlig vinter. Ligesom dengang svenskerne gik over isen. Bare uden at svenskerne gik over isen. Dengang skolerne blev lukket på grund af sne og pensionister døde af elementernes rasen på vej hjem fra brugsen. Jeg kan ikke bruge det her halvvejr til noget som helst. Det er utroligt pinligt at se en japansk turist i øjnene og forklare ham at det her er den hårde skandinaviske vikingevinter. Der er ikke meget Fimbulvinter over det når ænder og svaner ikke engang orker at flyve sydpå.
Jeg gider det ikke mere. Så er det sagt. I kan hente mig i Finland hvis i skal bruge mig. Jeg er igang med at lære at stå på ski og skyde mod russere mens jeg er iført hvid keddeldragt. Se det er en vinter man kan bruge til noget.