Du Troede Ikke Man Gjorde Det Længere, Men Det Gør Man

af Thor Frølich October 31st, 2005

Gudning
Engang blev menneskene bange når vejret stod på torden og lynild, fordi de troede at det var Gud(erne) der var ude på at aflive dem. I dag ved vi at det bare er naturen der ihærdigt prøver at slå os ihjel. Derfor skulle man tro at vi var holdt op med gudning og hvad dertil hører med at adlyde lemfældigt forfattede pamfletter og romaner fulde af fantastiske røverhistorier. Men nej, folk er stadig gudsfrygtige remoulade-spisende troende. De skal i himlen, hvis de har ført et tilstrækkeligt fromt liv og kan blive helt sure hvis nogen anfægter denne måde at se på tingene. Nogen vil gå så langt som til at hæve stemmen, sprænge sig selv og andre i luften eller sågar mobilisere en stor moderne hær for at irettesætte de andre. Pas på hvad du siger, ugudelige kætter. Dine udsagn strider med stor sandsynlighed imod hvad en lemfældigt forfattet bog om en arbitrær gud foreskriver. Bogen indholder ofte fantasifulde anbefalinger til hvordan den troende håndterer sådan nogen som dig. Det er gerne noget med at give dig hovedrollen i en mordbrand eller en eksplosion.

Havets skræk!
YAAARRRHHH!

Pirateri
Her mener jeg ikke uønsket gengivelse af immaterielle værker, men derimod langt mere klap-for-øjet-agtig tyven af andres materielle guldting, gerne krydret med ben af træ. Hvis du troede at man skal tilbage til dengang hvor skat var noget man gravede ned på en øde ø og skørbug stod opført i søfartsbogen som et frynsegode, tror du dårligt og bør overveje det med tro een gang til. Pirater lever nemlig i bedste velgående. Med untagelse af de som lever under kummerlige kår - det er dog ikke fordi tiden er rendt fra dem, men nok snarere fordi de er dårlige til piratning.
Skibe bliver hele tiden angrebet af pirater og det hænder at både fartøj og besætning bliver stjålet. Her vil jeg godt benytte lejligheden til at minde om hvor stort et skib er: Det er mægtigt stort, hvis ikke større! Og derfor finder jeg det overordentlig imponerende at man med et nyt navn til skuden og måske en klat maling, kan sælge den videre. Men redere har måske dårlige øjne eller så mange skibe at de ikke orker at lede efter dem der bliver væk. Det må de jo om. Dagens pirater er selvbevidste og bruger motoriserede joller og hurtigtskydende krigsgeværer til at udføre op mod 80% af deres opgaver, hurtigt og effektivt.

Musisk hitleri.
Store i Asien. Store som giganter.

Michael Learns To Rock
Engang i fordums tid lyttede det primitive menneske til Michael Learns To Rock’s helt simple og satan-promoverende forbrydelser. Så opfandt man musik. Og Michael Learns To Rock flyttede til Asien med håb om fortsat at kunne udgive deres banaliteter og sikkert også for at undgå at falde i hænderne på det internationale krigsforbrydertribunalet i Haag. Her skulle man tro at vores overmennesker, asiaterne ville kaste truppen i en særdeles magmaholdig sprække i jorden i håbet om at lydene ville stoppe og de vigtige grundstoffer bundet i medlemmernes kroppe kunne indgå i mere nyttige forbindelser. Nej. Gyldne guldmønter, berømmelse og jomfruer var hvad de fik. Terroristerne HAR allerede vundet.

Posted in Generel spas |

6 Responses to “Du Troede Ikke Man Gjorde Det Længere, Men Det Gør Man”

  1. El T Says:

    Den stolte gamle danske tradition for sørøveri, er på tragisk vis på vej til at blive forvist til glemmebøger i små oplag. Jeg er ovebevist om at skylden for vort lands nuværende ynkværdige økonomiske stand, med rimelighed kan skydes over på de sidste halvandenhundrede års kvindagtige modvilje ved at frarøve andre nationers borgere deres gods.
    Hvis blot nogle få aflagte strids-joller, fra vor stats engang så heltemodige flåde, blev bragt til anvendelighed, kunne disse afsendes til fremmede himmelstrøg for at gribe og hjembringe rigdomme. På denne måde kunne vore officielle udenlandske krigstogter betales, indirekte, af vore fjender og allierede.
    Men i stedet for fordums mænd af mandsmod er det nu vor upopulærmusik der hærger og plyndrer fjernøsten.

  2. JMD Says:

    Nu skal du ikke være fræk og gøre grin med gudning!

    Min usynlige ven kan nemlig banke din usynlige ven!

  3. Mørk Says:

    Nu vil jeg påpege at Michael Learns To Rock er nogle af mine personlige venner og at din artikel påvirkede mig dybt.
    Jeg synes det er for dårligt at man kan skrive en sådan artikel der sviner et udmærket rockband på den måde.
    Flere millioner gulhudede unge asiater kan ikke tage fejl.

    Og jeg er sindssyg.

  4. Thor Frølich Says:

    MLTR er smukke, smukke mennesker. Men musik duer de altså ikke til.

  5. Kahrzdn Says:

    Med hjælp fra uanede datamatkræfter fra en DASK-computer med påloddet Comal80-kapsel har jeg personligt brudt koden:

    MLTR = M i L i T æ R

    De er en våbenføre, samfundsnedbrydende og farlige ligesom Rote Armee Fraktion og Dræsine banden. Hvis de er smukke, så er de smukke krigsforbrydere - det hjælper dem dog næppe i Haag, hvor de står til en solid eftersidning.

  6. Mørk Says:

    Jeg vil gerne trække alt fra jeg har skrevet tidligere.
    Det viser sig at jeg havde taget fejl af Michael Learns To Rock og Hitler Learns To Indtage Polen.
    Min fejl.

Leave a Reply

Comments will be sent to the moderation queue.