En Introduktion til De Levende Døde, Part II
af Thor Frølich September 26th, 2005
Noget af det første jeg skrev her på Aben(tm) var en Introduktion til De Levende Døde, Part I. Her, godt en menneskealder senere, følger Part Deux. Første del behandlede primært de umiddelbare og kortsigtede forholdsregler et ægte levende menneske med fordel kunne drage nytte af, når det stod overfor levende døde mennesker. Fra graven. Denne uddybning har som mål at ruste dig, levende ikke-døde, til at begå dig i en post-apokalyptisk zombiepræget verden. Det er en rigtig betegnelse med rødder i videnskaben.
“Hvad mener du med at døren næsten kunne lukkes”?!
Først bør man væbne sig med grundig viden om selve truslen; I vores tilfælde de levende døde. Hvad er de for starutter og hvorfor er de ikke længere de døde døde? Som Karsten nede fra grillen altid sagde: “Kend din fjende”. Han havde vist været i hjemmeværnet og vidste et og andet om sager af den type. De levende døde har kun to ting for: ’stavren omkring’ og ’spisen dig’. Under tiden vil de også stønne, men videnskaben påpeger at dette ikke er et mål i sig selv. Af de to har ’spisen dig’ absolut højeste prioritet. Det skal i den forbindelse nævnes at visse uortodokse elementer indefor feltet, mener at ’stavren omkring’ kun er til for at forhøje chancerne for succesfuldt spiseri. Uanset behøver vi mennesker blot bekymre os om at blive hapset af de udødes mundtøj, da det kun er moderat farligt at blive gået rundt om. For at opsummere: Undgå at blive bespise de levende døde med din krop!
At bo sikkert betyder alt. Fejlfinding på dit fæstningsværk er gudskelov en taknemlig affære. Her følger en simpel prøve på om du er tilstrækkeligt beskyttet mod de døde. Vend dig om. Står der en zombie klar til at skille dig ad? Nej? Jamen, så ånder alt fred og fordragelighed. Hvis der, som forventet, står en repræsentant for de nyligt genopstandne, så bered dig på at blive gumlet på af utrættelige kæber. Skulle dette ske, er der ingen grund til at du læser videre. Men hvis du gør, vil jeg benytte lejligheden til at rose dit mod og videnbegær.
Krigsbiler er bedre en økobiler. Også selvom der ingen zombier er.
Sælg ellerten og behold din BTR-90. Der er få ting zombier har sværere ved end at kradse sig vej ind i pansrede mandskabsvogne. Navnligt hvis man har lukket døren godt til og evt. låst den. Militærkøretøjet har også fordele som evnen til at sejle og til at give repeter-ild med sin 20mm kanon. Ellertens fornemmeste kvalitet er at de sjældent bryder i brand, helt af sig selv. Men det samme gælder for græskar. En ellert har ca. samme ZombieTal (ZT) som et telt.
Få ting kan ødelægge dagen for en en levende død person, fuld af forventning om stavren og spisen, som at blive skudt lige ind i hjernen. Det samme gælder iøvrigt mennesker som du og jeg. Den virkelige forskel består i skud som ikke flyver lige ind i hjernen men snarere ind i skinneben, mellemgulv eller andre bløddele. Disse ænses knap af den udøde modtager, hvor de hos du og jeg ville være til kraftig gene og medføre adskillige sygedage. Skyd derfor de udøde i hjernen med dit gevær eller flitsbue. Et gedignt sving til pandebrasken med et haveredskab er ligeledes fint. Forstøvere undtaget.
Det var alt for denne omgang. Glæd dig til næste omgang, hvor jeg vil komme med gode råd om basal etikette og hvad der som et minimum forventes af det nys genopståede lig. Husk, et zombie-holokaust er kun noget værd, hvis de deltagende zombier ved hvordan man skal begå sig.
Posted in Introduktioner til... |
September 27th, 2005 at 11:12
Hejsa Thor,
Kan du afgøre en uenighed, som jeg og en af mine venner har, om hvilken måde der er bedst til at holde zombier ude?
Min ven siger at man er nød til at bo højt oppe, for eksempel i et højhus eller i en hule på en klippeskrænt for at være i sikkerhed.
Men jeg mener at ethvert sted med ordentligt hegn eller mur, hele vejen rundt om, er mere end tilstrækkeligt, og samtidig gunstigt fordi man har bedre plads til opmagasinering af nødvendige forsyninger.
Jeg har også hørt at det skulle være det aller bedste at holde sig mobil, og ikke slå sig ned et enkelt sted. På den måde skulle det være nemmere at finde mad og den slags. Men det kan da ikke være rigtigt, vel?
Der står en banan-yoghurt på spil her, så vi vil være glade for at få en ekspert til at dømme i denne strid.
Takker på forhånd.
September 27th, 2005 at 11:33
At bosætte sig højt betyder at du ikke kan flygte når, ikke hvis, men NÅR de døde trænger igennem dine forsvarsværker. 1-0 til dig.
Mobilitet vs. forskansen-sig er straks lidt sværere. Jeg hælder til den overbevisning at mobilitet, selvom det giver mulighed for proviantering, ikke står mål med det at slå sig ned, såfremt man vælger det rette sted. Måske Lektor Mørk kan uddybe her?
September 27th, 2005 at 14:48
Forskansen-sig har den umiddelbare - og med tiden højaktuelle - gene at, når en udød falder (som de VIL gøre (produktet af deres Behændighed på blot 3, eller mindre)), vil denne fungere som plateau til andre nyankommende udøde. Med tiden vil den voksende bunke af udøde fungere som ganske effektiv trappesats for de arme bæster.
Hvor lang tid dette vil tage, ved vi ikke. Men det vil ske.
Derfor: Bo i en kuppel, f.eks af armeret titanium.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så skaf noget kraftig syre. Hæld blot rigelige mængder af det dette ud over bunken, rimeligt regelmæssigt. Det burde virke.
Ellers virker store mængder ild, på omtrent samme måde.
September 27th, 2005 at 15:19
Jeg demonstrerer:
http://www.nomo.frac.dk
September 28th, 2005 at 12:38
Der er nu ikke noget i vejen for at indfange en af dem og holde den i en løs kæde af en art. På den måde kan man lære om dem for bedst at kunne skille sig af med dem eller andre.
September 28th, 2005 at 14:51
Agtværdige Hr. Dr.
Ville det ikke være med visdom behæftet, om man fæstnede omtalte kæde i et særligt, af hegn omkranset, område hvorfra nosferatuen ikke kan vandre langt omkring, skulle denne undslippe kædens greb?
September 28th, 2005 at 16:58
Hvad med teorien om at Zombie angreb skyldes skyldes smitte fra særligt vrede aber, der er sluppet løs fra deres bure i militær videnskabelige laboratorier?
Jeg synes da der kan være en del umotiveret vrede her på Abekatten , noget som kan hensætte dens læserer til en trance agtig sindstilstand ikke ulig hjernedød og dyb coma.
September 28th, 2005 at 19:47
Jeg vil gerne supplere Anderos’ teori:
Faktum er at flere af Abens læsere kort sagt er levende døde!
Uden denne ukritiske pøbel af fordærvede lig ville Aben aldrig have opnået en sådan popularitet.
For som man siger: Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
Jeg ser en større konspiration under opsejling.
September 28th, 2005 at 20:11
Deth Kriegs-Ophpher hauffe ein Complex!
Deth Monchey-Neth hauffe phantaschiches Publiiechoum meth baade Examen phra Tecniechoum ock phra dehn Etaat!
Maasce deth Ophpher liithe auph ein slax poosth-thraumatisches Zyhndroum phra dehn Tiid sohm Rottenführer ie dehn Briiegathe?
September 28th, 2005 at 20:55
Måske er jeg en sortseer, som blot maler fanden på væggen. Men jeg har mine bange anelser. Hvis vi f.eks betragter Københavns indbyggertal. 1000 hundredetusinde mennesker. Men på en ganske almindelig dag, ser jeg ikke mere end et godt stykke under den halve tusinde. Hvor er de andre? Og hvad laver alle de forladte bunkere i vores by?
Min teori er enkel: Bunkerne er fængsler indrettet til slidte “skrivedøde”. Disse organismer står bag langt størstedelen af denne nationalstats skriftlige dokumenter. Alle plakatreklamer, flyers, og anden print er deres værk. Dette er nødvendigt fordi: Printeren er ikke opfundet! De printere i har stående i jeres hjem indeholder en “skrivedød” som utrætteligt skriver, når i befaler det. Og lad være med at tjekke. De bider.
September 29th, 2005 at 11:15
Hvilke farver bruger man til at male Fanden på væggen?
Er det eventuelt valgfrit, eller er der særlige autoriserede kulører man skal bruge?
September 29th, 2005 at 11:36
Ofter bruges sort men det er en fejl da den omtalte person er en typisk efterår. Sådanne ser rigtig godt ud i farver med gullige undertoner, det kan være alle farver - de skal bare være varme. Sort er foreksempel ikke så godt til den type, men det er rød derimod. Farverne brun, gylden, armygrøn, karrygul er perfekte til efterårstypen og guld er bare super-duper.
September 29th, 2005 at 18:26
Takker!
Jeg går straks i gang.