Liden Mørk

af Thor Frølich September 5th, 2005

Se de dejlige lårbasser!
Første kendte billede af Brian. Udateret. Bemærk barnets skønne lårbasser!

Brian ‘Mørk’ Mørk (Brian Mørk) kom til verden en dag og siden den dag har han levet sit liv til fulde, svarende til 100% eller mere. Min research peger på at han blev født i en til jorden tøjret varmluftsballon, hvor hans forældre havde søgt ly for natten og dennes hyæner. Struttende af sundhed plumpede han ud, til alle de tilstedeværendes store glæde. ‘Barn’, råbte flere. Andre igen råbte ‘Ud af min ballon’. De første mange dage af lille Brians liv ville han ikke tage andet end mælkebøttesaft til sig og det er i virkeligheden et under at han er gået hen og blevet så stor og fuld af muskuløs ynde, som han er. Måske har han den stabile diæt af fortrinsvis brune fødvarer i de efterfølgende år, at takke for den støbejerns-agtige fysik.

I en alder af blot 3 Brian-år, svarende nogenlunde til 3 af vores år, havde Brian udviklet nok hænder og opnået en styrke der gjorde ham i stand til at løfte genstande af en vis størrelse. Dette skabte store problemer for hans forældre som på daværende tidspunkt var i besiddelse af flere ting af just den størrelse. Dem kunne Brian nu tage fat om og flytte rundt på. Forældrene klagede deres nød men ligemeget hjalp det. Brian kan den dag i dag finde på at tage fat i objekter som han evner at bære, til alles store fortrydelse. ‘Brian læg den bradepande fra dig. Bradepanden tilhører en anden’, siger vi til ham. Lidt efter lidt lærte lille-Brian dog, at kende forskel på dit og mit. Uden tvivl hjulpet af de mange volt fra den strømførende Huske-Pind(tm) hans omgivelser benyttede til at informere liden Mørk om de sirlige detaljer i forskellen på rigtigt og forkert.

Vidste du … at navnet Brian betyder lille bager!

Holdbar!
En af Brians dukker. Den pre-oxiderede jernkonstruktion kan svagt anes under klæderne.

Brian var et klodset barn og et barn der legede med dukker. Som konsekvens heraf var disse dukker af en særlig robust beskaffenhed. De var ganske uden de bøjelige led vi kender fra mere moderne og konventionelle ikke-metalliske dukker. Dukker af jern er sidenhen gået ganske af mode, selv til de helt uforsigtige børn med specielle behov, hvilket jeg ikke kan forstå da jern næsten ikke er til slide op. Rust er lige til at vaske af med en stålbørste og kradse kemikalier.

Vidste du … at Brian havde sit første Melodi Grand Prix hit som 7-årig, med sangen ‘Koster Kun en Daler, Hr. Aktuar’.

I folkeskolen havde Brian en masse fag og blev hyppigt bedt om at læse i bøger og komme op til tavlen for at vise sig frem. Men Brian var meget mere interesseret i fundere over de samfundsdynamiske konsekvenser af et klasse III zombie-udbrud. Og hvorfor det mon kunne være at pigerne ikke i højere grad bønfaldt tegneserielæsende rollespillere om gensidige og olierede sexhandlinger. Eller knastørre sexhandlinger, for den sags skyld. Men sådan var og er piger så mærkelige.

Vidste du … at Brian engang frelste en hund fra druknedøden! Telepatisk lærte han den at svømme ind til bredden, bide ham som tak og derpå rende gøende ind i en have, hvor den måske eller måske ikke hørte til.

I dag er Brian blevet ældre end han var dengang. Meget ældre. Han er ubegribeligt gammel og har sikkert ikke langt igen. Men han har det efter omstændighederne godt. En god ansættelse ved privatradiofonien og lidt Holbergsk Comoedie ved siden af, holder ham frisk og har gjort mennesket i stand til selv at bekoste hans enorme indtag af citronmåner og det lidt pebrede abonnement på Illustreret Videnskab. Deri læser Brian interesseret om Inkaernes Skjulte Scooter og Langelands Gådefulde Gåder. Men alt det kan vi altid komme ind på en anden gang.

Næste gang skal vi høre lidt om dengang Brian var en ung mand i 1930′ernes Danmark.

Posted in Introduktioner til... |

16 Responses to “Liden Mørk”

  1. Anderos Says:

    Kan Brians termodynamik udnyttes samfund gavnligt eller er det for flygtig en energikilde til at være til nogen reel nytte?
    Hvad vil der ske hvis Brians modsat rettede tvilling Brian Hvid, mødes med ham og deres legemer kommer i berøring?
    Er rygterne om at Brian sover opspænt og svævende i et elektromagnetisk felt sande?

    Kan han evt omskabes til Soylent Green(tm), hvis alle andre forsøg på at nyttiggøre han fejler?

  2. Krigsoffer Says:

    Brians inverterede tvilling bliver ifølge de mange myter kaldt for Brian Lys. En ond skabning udelukkende hidkaldt med det sole formål at skænde, drille og tilmed nive arme Brian Mørk.
    Hidtil har de ikke mødtes, men alle gruer den dag, hvor dette vil ske. Teorierne er mange; Måske vil grumme Hr. Lys blot grine hånligt af Hr. Mørk. Han vil muligvis oven i købet supplere med trælår. Av for søren.
    Ét er sikkert: Hr. Lys vil helt sikkert gå over stregen.

    Så svaret på dit sprgsmål er simpelt: Hvis Hr. Lys - og Hr. Mørk - kommer i fysisk kontakt, vil det under al sandsynlighed være i forbindelse med et moderat fysisk pres, forsaget af Hr. Lys.

    En sand gavtyv. Ptøj!

  3. El T Says:

    Som øjenvidne til en ikke adskillelige af begge Brian’ers livsforløb, kan jeg afsløre hemmeligheden om hvad der sker når Brian og anti-Brian kommer i berøring. Jeg KAN: Jeg vælger at lade være, men jeg kan!

  4. Anderos Says:

    Jeg ser to mulige scenarier for mødet mellem Brian Mørk og Brian Hvid.
    1) total partikel inversion, en kataklysmisk destuktion af vores egen galakse og nærliggende stjernetåber der vil blive suget ind i det nyformede Sorte Hul som vil opstå når de to anti legemer mødes.

    2) Almindelig familiær hygge med bajere og røverhistorier om standup scenens mere brogede sider og reminisering over den tabte ungdom.

  5. Mongomads Says:

    JEG VAR DER. Den dag. Skæbnesvangert. Jeg var der, den dag i børnehaven da Brian lukkede hunden ind bag hegnet. Og i sandhed hørte den til. Den smæskede grovt benene af et hæsligt barn ved navn Lolise i sig, med stor fornøjelse og vinende tilråb, skrig. Traumaet den hos de fleste børn, siden den grådigt havde forberedt sig mod den kommende vinter ved at efterlade flere mere eller mindre indvalidere småbørn og pædagoger i sandkasserne efterlod, har resulteret i en usandsynlig høj social degenerering. 20 % af de overlevende piger ernære sig idag ved prostitution. 30 % mere eller mindre overlagt den sociale velfærd i belastede boligkvartere syd for København. 10 % er tvangsindlagte hos en flink mand ved navnet Sankt Hans. 20 % lukkes ind og ud af diverse institutioner for Ungdomskriminelle stofmisbrugerer. Og de resterne 20 % kendes idag som succesfulde politikere.

  6. Dr. Sprull Says:

    Videnskaben har INTET at sige om Brian Mørk. INTET!!!!

  7. Anderos Says:

    Er han da er et genetisk vildskud, en Darwinistisk blindgyde?
    En grotesk mutation som som skal tjene som advarsel for kommende generationer.
    En hån mod Gud og alt hvad der er sandt og smukt her i denne verden?

    Folk med briller kan da godt være flinke, kan de ikke?

  8. Brian Mørk Says:

    Anderos, jeg må sige nej.
    Se bare onde skabninger som Ghandi. Og listen bliver ved.

  9. Krigsoffer Says:

    For slet ikke at tale om mig. En schlem knægt.

  10. Døden Says:

    Efter utallige timers efterforskning er det lykkedes mig at opspore denne “Brian Hvid”

    http://66.102.9.104/search?q=cache:wrlLcF1oz1wJ:www.spec2000.com/Directory/s.htm+%22brian+hvid%22&hl=da&client=firefox-a

    Han arbejder tilsyneladende som Logistics manager hos Satair USA.

    Jeg vil fra dette øjeblik bruge resten af mit liv på at undgå at de to Brian’er mødes og derved er skyld i verdens undergang og andre ubehageligheder, som Kinder overraskelser uden overraskelser i!

    En opgave som alt andet lige lettes af at de befinder sig på forskellige kontinenter!

  11. Krigsoffer Says:

    Det er med stor samvittighedsnag at jeg må meddele at Logistics manageren ikke er den eneste inverstvilling. Tilsyneladende har en ukendt velgører klonet antimanden, hvilket forringer vores nuværende situation væsentligt:

    http://www.degulesider.dk/vbw/oplysningen/resultat.do?name=Brian+Hvid&hitsPerPage=10&

    Hvem ved om der er flere?! Pokker ta’ dig! Hvem end du er!

    Hvem kender opskriften på en kloningsmaskine?! Vi må straks klone Brian Mørk, således at antallet af Mørk’er overstiger antallet af anti-Mørk’er. På den måde vil universet bestå.

    Jeg foreslår jeg et enormt felttog til hvorend denne følelseskolde professor befinder sig: Et storstilet frontalangreb vil finde sted på Moder Jord. 100.000 Mørk’er vil storme portene husende den fæle Doktor. Hvis mine udregninger er korrekte vil vores astronomiske hær af positive Mørk’er, simpelthen udmunde i én enorm vortexnegation, som i sidste ende vil forvandle samtlige kloner til det rene ingenting.
    Hvis det dog viser sig at der er flere anti-Mørk’er, end positive Mørk’er, vil jeg ikke engang tænke på slutresultatet. Et rent helvede af niveri og trælår … Gisp!

  12. Roy Jensen Says:

    Dehn Lecteur Mörch ere ein historisches Phiiguhrr, deth staar Clarth ie dehn Thorhrs academiisches Bedripht! Ein Ahme-Schtue Berethning ohm dehn Roy phindes ie det Cvarthier, mehn deth Monchey-Neth ock dhe Studenther-Philosopher ere icke auph Iiävn Äth saa dhe can phorstaa!

  13. Dr. Sprull Says:

    I får mig aldrig. Brian Hvid’er vil blive spyttet ud til højre og venstre! MUAHAHAHAHAAA.

  14. Dansepigen Says:

    Fine dansekjoler allerede dengang :O) Har du stadig dem Brian???

  15. Kahrzdn Says:

    Den store fejl er at Folket tror det er Brian Mørk på billederne. Men ej, det er faktisk det ækle afkom af et hedt og kort, men umådeligt væskefyldt møde mellem hr. Mørk, hr. Hvid og hr.Lys. Resultatet blev Brian Beige. Den der afslutter denne væmmelige skabning og som medbringer hans kækkede brillestang som bevis herpå, han skal blive rigt belønnet og leve i lykkeligt sameksistens med lystne fruentimmere fra Skørpings Female Service Squad henover den ganske weekend.

  16. JMD Says:

    Brian Beige er mange steder bedre kendt under sit alter ego: Brian Sepia!
    En ondsidnet personage der KUN finder nydelse ved at lave fæle filtre til tegneprogrammer og digital kamera-software.

Leave a Reply

Comments will be sent to the moderation queue.