Fremtidens turistattraktioner
af Thor Frølich July 24th, 2005
Det er langt mere at glæde sig over ved fremtiden end udsigterne til tv-transmitterede gladiatorkampe mellem lesbiske politikere og skrabere fra Gillette med 16, måske helt op til 20, klinger - selvom det i sig selv burde være alt rigeligt. Ej heller vil din fuldt mekaniserede og ganske nypolerede jernkrop med tilhørende jernsko (med hvilke du kan trampe alt ikke-metallisk fladt) være eneste glæde i livet. Nej, verden vil i Fremtiden(tm) være spækket til randen med turistattraktioner, som vi ikke kender magen til i dag. Og de vil blot være ganske få raket-skridt væk. Forudsat selvfølgelig, at du ikke var en fedtsyl og købte jernsko uden raketter, som i fremtiden totalt vil være et social faux pas. Ligesom det, at gå til dans eller være veganer er det i dag.

Flyv güngen over London!
-
Super Hitler Sunshine Family Fun Land
Henryk de mindste med en skrupskør tur i Görings Luftwaffe Günger. Og parkér de lidt ældre i Mengeles Tossede Hospital og lad dem forundres og overraskes over det menneskelige legemes skrøbelighed. Denne vidunderlige park er opført i autentiske omgivelser i Polen og garanterer sjov og Weltherrschaft for hele familien. Du og din familie indkvarteres i Onkel Himmler’s Birkenau KoolZuper Resort, som er strategisk placeret i midten af alle herlighederne. Her bliver du opvartet af autentisk klædt personale og kan frit vælge mellem parkens mange tilbud. Transport til og fra parken kan ske med vores private togbane og er inkluderet i prisen. Arbeit Macht Fleisch!
-
Henrik Qvortrup d. I’s Mausoleum
Snyd ikke dem selv for denne oplevelse, hvis du er i Europas Forenede Emirater. Qvortrup blev stødt til hvile i dette pragtfulde stenmonument efter et langt uselvisk liv, som den dag i dag står til minde om een mands ubønhørlige kamp for indsigt i de kendtes byture. Der er få praktiske foranstaltninger at ihukomme når du besøger denne helligdom. Tal kun ganske sagte, når du er inde i selve graven, for at vise respekt. Fotografering er ikke tilladt i helligdommen og agtværdig påklædning er strengt påkrævet.

Den samlede danske styrke kort efter sejren over Canadalonien
-
Hans Island
Besøg dette stolte eksempel på dansk militær formåen. Denne betydelige ø var genstand for grænsestridigheder, da både stolte Danmark og de nedrige kolonister i Canada gjorde krav på ejerskab. I mange år forsøgte, navnligt Danmark, at løse konflikten ved brug af diplomati, men nidkære Candinavien ville det anderledes og satte et fejt bagholdsangreb ind. Noble Danmark havde intet andet valg end at synke til primitive Canadia’s niveau og gengælde. Grundet vor overlegne nordiske kriger-æt og militær snilde var det hurtigt overstået. Ynkelige Canasthan overgav sig, krybende på bugen som en gemen orm.
I dag er øen åben for besøgende der ønsker ved selvsyn at opleve denne afsides liggende del af Danmarks territorium. Øen byder på et rigt dyreliv (en sæl) og vigtige mineralske resourcer (sten og grus). Desuden er dens strategiske betydning enorm, da der næsten er plads til at lande en helikopter (forudsat sælen ikke er hjemme).
Jeg vil besøge alle disse steder. Fordi jeg er en fremtidens turist. Når jeg er ude at rejse, stopper jeg altid en lokal og spørger om ting som: “Simple bonde, sig mig hvor jeg kan dykke i en aktiv vulkan”? Dyb mistro bliver jeg mødt med, sandsynligvis fordi tiden ikke er den rette. Los Angeles er ikke sunket i havet og den arabiske halvø er endnu ikke omdannet til en atombombe-skabt glasørken. Der er i det hele taget ikke meget at tage sig til før et minimum af disse ændringer bliver foretaget. Indtil da må jeg feriere som alle Jer andre plebejere og spise havregrød ved vandet i Køge Bugt.
Posted in Generel spas |

July 24th, 2005 at 22:47
Det glæder mig at høre vi kommer til at slå kanadenserne. Det gælder nemlig om at holde ethvert territorialkrav i hævd deroppe. Jo mere ejendomsret vi kan gøre krav på omkring nordpolen jo bedre - de har jo fundet olie der, og hvis der er noget vi har lært er det, at olien skal man holde fast på… ellers løber den imellem fingrene på een!
July 25th, 2005 at 01:08
Tricket med at lade fjenden invaderer sit land, i den tro man er ligeglad og så indigneret og med verdensamfundet, Gud og Kongehuset i ryggen erklære retfærdig krig og skånselsløst erobre det tilbage, indsætte sin egen marionet regering og styrke olietilførslen, *ahem*, demokratiet virker stadig. Om den så lå på Månens bagside, men blev taget fra os, skulle der føres Krig!
De der Kandensere der- de har da ikke noget forsvar af betydning vel? Bush vil garanteret hjælpe os, for vi hjalp nemlig ham, sidst han spurgte om vi ville sende en ubåd til en ørken et sted.
Vi skal sq’ kæmpe for den 100 meter lange grus ø! Vi har brug for flere sten, sæler og permafrost, hvis vi skal beholde vores værdighed som nation.
En værdighed som en vrælende seksårig, der har fået taget noget legetøj har slet ikke brugte…
July 25th, 2005 at 04:51
Alle, inklusive Quanadierne selv, gør grin med Khanadas forsvar. Selv uden hjælp fra Anders Fogh’s Gode Ven ™, skulle frømændene kunne befrie Vores Ø.
Beklager meget at jeg lægger et link her, men denne (Kanaadiske) politiske tegneserie kommenterer interessant nok emnet:
http://www.filibustercartoons.com/archive.php?id=20040331
July 25th, 2005 at 08:05
De kan bare komme an med deres kanadentiske højtteknologiske våben som dødsstråler, neutronbomber og meget skarpe sværd. Vores modtræk vil bringe de feje kanadentere i knæ og de vil si’ be-be, ja de vil. Vi vil fremføre et kæmpe MGP-show i alle døgnets timer (vist nok 24) på Hans Ø. Non-stop - uden pause. HKH Magrethe 2.0 vil gæsterappe på alle numre og Camilla Ottesen vil løse 2 ordens differential ligninger i pauserne, som ikke er der.
July 25th, 2005 at 12:56
Oh… Kahrzden foreslår altså at true med at udslette det kendte univers, hvis vi ikke får vores vilje?
July 25th, 2005 at 14:49
Nogen ville kalde det overilet.
Jeg kalder det påkrævet.
July 25th, 2005 at 19:01
Gør som med Færøerne!
Da vores flåde-færge jo netop er færdig med at transportere arbejdsløse til Færøerne kan den jo fortsætte med sin dyrebare last af bumser og skovle, så kan den uduelige sandbanke lære det.
Vores hær af snøvlende, arbejdsløse alkoholiker-marine-infanterister skovler lortet tilbage hvor det kom fra.
Hvis der så kommer mere brok fra det der Kalaha-land udfylder vi ALLE siderne i Kupon-nyhederne med indbyggernes navne, så de til evig tid vil modtage en lind strøm af danske socialrealistiske tv-film på betamax, samt diskret indpakkede sengekants-film samlebilleder.
July 26th, 2005 at 11:08
Alt det had. Gad vide om man kunne bruge det til noget..
July 26th, 2005 at 20:35
Had er mig bekendt et ganske udemærket byggemateriale - især fundamenter kan med fordel udføres deraf.
July 27th, 2005 at 18:03
Had er god ( negativ) energi.
Hustande, vand og elapparter kan drives af det.
JMD er en enestående naturlig kilde af næsten uendelig knugende ulmende Had i ren form, som danske politikere og miljøforskere burde udnytte mere konstruktivt for samfundets skyld.
Beklageligvis skal han obevares svævende i et kraftigt magnetfelt, da han vil kunne eksplodere i kontakt med sådanne størrelser som gøglere, autonome og folk med harmonikaer foran supermarkeder.
July 27th, 2005 at 18:09
Jeg HADER magneter! De er åndssvage og får mit amrbåndsur til at gå forkert!
DØD over magneter!