Skrækisme
af Brian Mørk July 17th, 2005

Dengang de opdagede de havde brug for større fly.
Jeg har knækket nøden (så nu skal jeg på skadestuen ha ha) og inde i den sønderknuste skal har jeg fundet løsningen på alle vores problemer. Eller ihvertfald et enkelt af dem.
Skrækisme. Den værste og mest eksplosive af alle ismer, bortset fra Hitlerisme og Stalinisme som også ligger ret højt på listen over at være røvet og sprænge ting i luften. Men i det mindste gik Hitleristerne i spiffet tøj og Stalinisterne havde dygtige (og farlige) orgler de kunne spille på ved fjendtlige sammenkomster. De ting har skrækisterne ikke engang kørende for sig.
Skrækisme koster den Vestlige Verden uendelige milliarder (Dollar) hvert år og må derfor, logisk set, være et langt større problem end både SULT og AIDS som kun koster nogle få millioner (menneskeliv) om året.
Gode og rare penge man kunne bruge på andre vigtige ting, som at bygge endnu større biler eller at suge smør ud af amerikanere og pumpe det ind i afrikanere som jo ikke selv kan finde ud af at spise ordentligt og derfor er uklædeligt tynde.
Hvordan man løser problemet med disse vrede dynamitklædte muslimer, baskere, nordirere og greenpeacere?
Såre simpelt. Så simpelt at jeg oven i købet har flere forskellige løsninger liggende og flyde på mit opulente viktorianske skrivebord, som nogen ville kalde en planke over to ølkasser, men potato, potato.
Løsningen på den internationale skrækisme.
Jeg tager skylden.
Hver gang en mistænkeligt udseende taske med krudt og kuglelejer holder op med at være en taske med krudt og kuglelejer og bliver til en hurtigt ekspanderende kugle af ild og død, så ringer skrækisterne altid ind og tager ansvaret.
”Det var os der gjorde det.” siger de. Og ”Så kan i vantro hunde lære ikke at tisse på gulvet” og ”Allah er stor som et hus. Verdens største hus, ikke bare et hvilket som helst hus.”.
Men ikke mere. For i fremtiden ringer jeg bare ind og påtager mig ansvaret først.
Jeg forudser at det vil lyde præcis som følger:

To små herlige skrækister.
Ring ring (telefonen)
Præsident af vestligt land: Hallo?
Skrækist: Ha ha ha (Piratlatter)
Præsident: Hallo? Hvem er det?
Skrækist: Det er den Lysende Hats Rene Hyttes Folkehær. Det var os der bombede jeres rutebilstation, og så kan i uhellige og fladnæ…
Præsident: Desværre, Brian har allerede ringet. Godt forsøg ellers. Farvel!
Klik (telefonen)
Skrækist: %*#&¤=*!! (uhellige eder)
Hvis det bliver ved længe nok så indser de at deres skrækisme ikke nytter noget og bruger derfor deres indestængte energi og brændende had på noget mere fornuftigt. Som håndbold eller indretningsprogrammer.
Jeg havde også en anden, langt mere brugbar, løsning, men desværre lå den i min lomme som jeg glemte at tømme da jeg skulle vaske tøj.
Den var ellers god.
Posted in Generel spas |

July 18th, 2005 at 11:44
Har du knækket nøden?
Så skal der aldrig mere være sult og ulykke i verden..?
øv
Ellers en god plan! Ville nok virke bedre hvis alle frygt-og-afsky-folkene ikke hver gang prøver at stjæle æren for deres håndgerninger fra hinanden.
July 18th, 2005 at 11:55
Jo jo, masser af sult og ulykke.
Det har jeg jo ikke sat mig for at udrydde.
Vær blot rolig.
July 18th, 2005 at 14:18
tricket med at suge fedt ud af amerikanerne og fylde dem i afrikanerne i super, jeg forudser dog at der bliver lidt knas med logistikken.
Enten skal der fragtes usandsynligt store mængder blæver over atlanten, eller os skal vi benytte os af dem gamle model hvor man stuvede alle negroiderne tæt sammen under dækket på en kæmpe skonnert og fragtede dem over havet ved vindkraft.
Men når nu de er blevet spædet lidt op efter af have været et smut forbi det forjættede land fylder de jo trods alt dét mere i lasten igen, og jeg forestiller mig ikke at man er interesseret i at internere alle disse huttuer, zuluer, pygmæer og tutsier i guds eget land!
Men ellers et fabelagtigt indlæg.
Nu tager du selvfølgelig ikke problematikken med vores egne færøske separatister op til debat, ej heller vender vi det svære dilemma der opstår i forbindelse med alle svenskerne i Helsingør, men personligt føler jeg at noget bør gøres…
Nogen gode forslag?
July 18th, 2005 at 15:46
Hvad hvis man nu varmede fedtet op i store stålkar og så puttede f.eks. snittede kartofler ned i det. De kunne så genopsuge fedtet. Og hvad så, hvordan kommer det væk? Jo, et trick kunne være at få folk til at spise det. Det er der næppe nogen der umiddelbart ville have lyst til, men så kunne man kalde det noget som lød som om det kom fra Frankrig. Folk ved jo at det eneste gode mad kommer fra Frankrig - I ved frølår, franskbrød, parisertoast og skorper med minarine. Hmmm planen er stadig ikke realistisk. Men hvad så med at få en klovn til at skræmme folk til at putte det i munden? Nix, jeg giver op, jeg har jo også andet at tage mig af. Mit ulvehundekoppel må jo også snart være træt af at cirkle rundt i den børnehave.
July 18th, 2005 at 21:34
Kunne man ikke udlægge en vældig rørledning?
Hvis man kan pumpe fossilt hval spæk fra Aleutterne til det amerikanske midtvesten gennem en pipeline, burde det også kunne lade sig gøre med frisk patriot-flæsk.
Projektet ville kunne tjene sig selv ind igen gennem Discovery Channel programmer om de krævende igeniør opgaver.
July 18th, 2005 at 22:23
Jeg har fundet den endelige løsning på den færøske problem.
Lad os se på facts’ene:
Færøerne er uduelige og forsøger at bruge alle vores gode danske skattepenge på tunneller og glidecreme til får.
Færøerne vil også gerne være selvstændige…
Hmm, vi sejler hele flåden derop (og låner lidt ekstra af svensken og norsken, da vores flåde jo mest af alt består af 3 bordbomber på dækket af en gammel storebæltsfærge).
Så inviterer vi ham med den fineste folkedragt ombord på færgen^H^H^H^H^H^H flådens stolthed og beder ham pænt om at skrive under på en seddel hvor vi gør færøerne selvstændige.
Derefter erklærer vi dem krig!
Således har vi alle de får vi skal bruge og en ny service-kaste af indavlede folkedragtsbeklædte personager der taler sjovt.
For at de så ikke skal få flere ideer sejler vi en hoben langtidsledige med skovle derop og får dem til at skovle de uduelige øer tilbage i havet.
Så har vi løst det færøske problem SAMT fået mange fine får OG en ny underklasse af folk der kan vaske vores biler og deslige.
July 18th, 2005 at 22:24
Af ovenstående vil den opmærksomme naturligvis have udredt at alle problemerne med skrækister kan løses med en hoben langtidsledige med skovle!
July 19th, 2005 at 11:53
jajajajajaja, den med at skovle lortet til bage i havet lyder som noget lige ned af min boldgagde.
Sæt i gang så!!!