Den Baad.
af Brian Mørk July 2nd, 2005
Novra hvor jeg lever et kedeligt liv.
Og det er ikke noget du hånligt kan pege fingre og grine ad, for det gør du også.
Vi er nemlig danskere i nutiden så vi har ikke noget valg (medmindre du selvfølgelig er fra et land som ikke hedder Danmark men derimod Ulan Bator, så undskylder jeg).
Jeg opdagede først for nylig præcist hvor kedeligt et liv jeg fører, da jeg ved et tilfælde fandt min tipoldefars gamle dagbog (eller journal som det hed dengang) i en muggen dragkiste på loftet hos min farmor Aase.
Der var cirka 11 af den slags bøger bundet sammen med et stykke snor og de indeholdt fantastiske historier fra hans lange og langtfra kedelige liv.
Historier jeg vil dele med dig bare så du kan se hvor trøstesløst trist dit eget liv er.
Sådan er jeg.
Uddrag fra Juncker Nebel Mørk’s dagsjournal da han arbejdede som gast på den gode submarin Nautilus.
D. 4 Februari 1896
Haver skraellet potater til den aarle Morgenstund. Lemmerne ere som slagne paa mig, Intet kan jeg udrette. Ere naerved for traet til at fingere ved khalorius men det maa jo gjöres inden soevnen griber mig.
Post scriptum: Vi havde en slem fejde med de indfödte neegercannibaler til morgens. Meen vore medbragte bösser giorde slet indhug i deres raekker. De svarte aber loeb som havde de illebrand i swansen.
Midtskibsmand Bockhardt led spyddöden da en vildmand kom ham ganske for taet.
Det stolte skib Nautilus i tørdok.
D. 6 Februari 1896
Gjorde honouer for den lille soldat i mine hoser som dagens förste gjerning.
Blev, tilsammens med alle matroser og gaster paa det fierde daek, kjaldt agterud til observatoriet da kaptajnen havde vaedret endnu et af de engelske skibe af linien.
Det var som ved den söde juletiid at se gjennem de maechtige viinduer. Engelske sömaend og habengut dalede need som var det den pureste snee, og lagde sig på havbunden og fant der siin hviile.
Jeg maatte stracks tilbage til min kahyt og slibe paa min buksebayonnet ved det blotte syyn.
D. 12 Februari 1896
Vi sloges den hiele nat med een af disse haeslige spruttefisk med fangarme paa flere alen.
Den ville os saa heftigt til livs at den klemte paa skroget til det brast flere steder. Det isenskolde hav stod ind og gjorde en ende paa flere snese af mine allerkjaereste kammerater. Kaptajnen skraemte dog udyret bort udi dybets mörke ved at paaföre ydersiden af Nautilus med den staerkeste electrisiteet.
Jeg var aldeles ödelagt og vandet sprang mig ud af alle porer, jeg kunde ikke tale og det var besvaerligt at drage veiret. Til köjs blev det bedre uagtet jeg var dödstræt og leed af den staerke varme i stuen og mit blod.
Ikke megen kaelen for krumtappen blev det til, ikkun ganske kort.
Sushi-kokke var de ikke.
D. 23 Februari 1896
Ombord paa en submarin som den stolte Nautilus gaar megen af tiiden med at vente paa at man resurfacerer igjen. Een haver ofte ingen anden moro og glaede end at fiile ved filuren til phantasier om möer til hests eller ungerknöse som brydes i vennelag
indtil man möder gud ansiigt til ansiigt og man besudler sine benklaeder eller sit sengelagen med perlemorens vitale harpix.
Ack og vee, endnu engang maa haandgjerningen skjaeres kort. Klokken ringer alarm, og vi maa alle springe til vore kriegsposter. Een hvaalfisk med öjne saa store som rundetaarn har faaet amoröse tanker for vor Nautilus.
Ja, som man tydeligt kan læse så var der langt mere spænding og spas i de gode gamle dage. Dengang en mand var en mand og en kvinde var noget man ikke havde med ombord.
Jeg misunder min tipoldefar Juncker. Ikke kun for alle hans utrolige oplevelser og erfaringer men også fordi han fandt tid til konstant at onanere.
Noget vi kunne lære noget af her i disse stressede og ikke mindst kedelige tider.
Posted in Skrønen |
July 3rd, 2005 at 00:18
Jeg har i min besiddelse en bog der synes at låne lystigt fra din slægtnings dagbog. Dog spæder har den ændret fakta hér og dér; bla. påstår forfatteren at den finder sted i 1866, altså 30 år før Juncker Nebel Mørk’s journal, og så er der i øvrigt ingen snak om ‘haandgjerning’, men derimod en tendens til snakken om fisk af alskens arter (side op og side ned!).
Om der faktisk er nogen forbindelse blandt de to synes for mig at være svært at bedømme, men måske du kan kaste lys over sagen?
July 3rd, 2005 at 10:32
Selv-besmittelse er der altid tid og lejlighed til. Påstande om det modsatte er næsten altid symptom på et helt andet og dybere liggende problem. God Bedring Mørk!
July 5th, 2005 at 16:09
Min kære Heilemann jeg kan fortælle dig at der ingen sammenhæng mellem den gode Jules Vernes skøre skrøner og min tipoldefars eventyr.
Det er rene tilfældigheder.
Dog mødte min tipoldefar forfatteren på en bazaar i Trankebar hvor han købte ham en lille hat.
Og til El T kan jeg sige at jeg nu har fået det bedre alle andre steder end i mit højre håndled som lider noget så slemt af slid.
July 6th, 2005 at 15:53
Føler mig forpligtet til at rense ud i fejlagtige fakta: Ulan Bator er ikke som påstået et selvstændigt land, men derimod hovedstaden i Mongoliet.
De øvrige dele af indlægget har jeg intet at udsætte på.
July 13th, 2005 at 10:44
Og hvem er du at komme med disse såkaldte rettelser??
Er Atlas Geographica dit navn?
Nej vel.
July 29th, 2005 at 13:31
Når jeg nu er forbi alligevel, kunne eg jo lige benytte lejligheden til at spørge Mørk om han stadig er i bedring? Eller om han trænger til en swing-om (fjerner alle symptomer i op til 4 uger) :O)
July 29th, 2005 at 13:31
Når jeg nu er forbi alligevel, kunne eg jo lige benytte lejligheden til at spørge Mørk om han stadig er i bedring? Eller om han trænger til en swing-om (fjerner alle symptomer i op til 4 uger) :O)
July 29th, 2005 at 16:33
Alle symptomer bortset fra en let selvlede ved at have danset.
August 1st, 2005 at 10:19
næ næ - også selvleden vil være forsvunden - eller rettere sagt selvleden vil ikke opstå :O)
Tvært imod vil man opleve en selvglæde!
Problemet herved er, at selvglæden efter de max 4 uger forsvinder - abstinenser … og så må der danses igen :O) - jeg mener dog stadig at denne løsning er bedre end håndledslede :O)