Kors i r….
af Brian Mørk May 22nd, 2005
Jeg har en høne at plukke med nazisterne.
Og ikke bare hvilken som helst høne, men en afstraffelseshøne af det pureste øv.
De har gjort grimme ugerninger mod jøder, udlændinge, mørke, kommunister, homoer, sigøjnere, venstrehåndede og andre handicappede og flere jøder.
Og nu også mod mig.
Og det der med mig, var dråben der fik galdebægeret til at flyde over.
Og mit galdebæger er ellers dybt som et digt forfattet af en følsom pige fra 3.G.
Nej de har egentlig ikke gjort mig noget rent personligt. Faktisk aner de ikke at jeg eksisterer. Men det vil de komme til. Mærk jer mine ord. De vil komme til at fortryde den dag de krydsede Brian Mørks vej. Fortryde og begræde.

De er åbenlyst medlemmer af herskerracen. Se de flotte mænd!
Hvad de har gjort mig?
Det skal jeg sige dig, du åh så nysgerrige individ. De har taget noget utroligt smukt og særegent og ødelagt det for altid.
Er det Stalingrad jeg mener? Eller melodisk støvletramp måske?
Nej det er det ikke.
Det er hagekorset.
Der er vel ikke nogen tvivl om at hage/nazikorset er det flotteste logo skråstreg bomærke i mands minde. Og kvindes for den sags skyld.
Men hvad kan man bruge det til nu? Ingenting er hvad.
Har man lyst at åbne sig en lille frugthandel eller en bod med kurveflet og keramik, og står man og mangler et lille mærke til sine visitkort og brevhoved, så kan man ikke bruge det pæne hagekors.
Det må man ikke.
Da vil folk straks udråbe en til nidding og starut og kaste møg mod ens butik.
”Den er ikke noget for os” vil de råbe og vifte med bannere hvorpå der står skrevet slagord som ”Ned med ondskabens æbler og pærer!”, ”Vi vil ikke have frygtsalat at spise” og ”Buh, lede siv og lerbutik”.
De vil ikke være at tale eller forhandle med og kort efter må man pakke sammen og få sig et nyt men knap så dygtigt logo.
Og blot fordi de dumme nationalsocialister havde prydet al deres onde grej med det gennem tiderne.
Men jeg tager hævn gør jeg. På grusomste vis. Med min grusomme hævnplan.
Jeg melder mig ind i deres parti. Jeg bliver nazist. Jeg og 150 af mine venner.
Så har vi pludseligt flertal i partiet og så vil der ske ændringer. Det kan jeg love dig for.
Allerede ved først årsmøde vil jeg blive valgt som formand (fører) for partiet og så vil jeg indføre alle min ændringer. Brutalt og ved hjælp af en god blanding af demokrati og tyranni. Jeg kalder det demoni.
Og ændringerne ville se sådan ud:
Judaisme
Jøder er ikke længere roden til alt ondt. Det er derimod fodboldfans der synger uforståelige fuldemandssange og kaster op på strøget. De skal interneres i Lejre (og inbyggerne i Lejre får flotte huse ved rivieraen som erstatning).
Jøder er et farverigt folkefærd (klædt i sort) som ikke spiser vores svinekød.
Og det er ok.
Muslimer
Muslimer er ikke understående og fordægte beduinaber med hang til hash og løgneri. De er efterkommere af en af historiens smukkeste og mest udviklede civilitationer. Deres kvinder er smukke (meget) og deres mænd er stolte som paver (de er bare ikke meget for paven). De spiser ikke vore grise.
Og det er ok.
Homoer
Homoer er ikke en minoritet som skal foragtes eller forjages.
Slet ikke homokvinder eller unge piger med hang til eksperimentering udi den slags.
Til dem skal bygges statuer og akadamier hvor de kan lære at udnytte og forfine deres feminine evner. Og uden homohannerne ville vi ikke have nogen til at fortælle os hvor håbløst umoderne og kiksede vi er.
Uden dem ville samfundet være et kedeligt sted at være.
De spiser sjældent vores dejlig bacon.
Og det er ok.
Sigøjnere og kommunister
De spiser rigeligt og gladeligt af vores flæskebord.
På bålet med dem.

Nazipartiets nye image.
Når så Nazipartiet er blevet reformeret til den lyse side og alle i verden ser på det med nye og positive øjne så vil jeg gå min sejrsgang over kloden.
Ikke fordi jeg på noget tidspunkt ønskede mig en fremtid som flinkeHitler, men bare fordi det hagekors skulle være mit.
Og det bliver det.
Posted in Frække ting |

May 22nd, 2005 at 19:38
Dragør og jeg bifalder din fantastiske plan.
May 22nd, 2005 at 20:10
[...] egoriesblog Danish satire (2005-05-22) This is a gotta-see: Nude mohairI just tripped over this blog entry [...]
May 22nd, 2005 at 23:52
haha, frygtsalat! … FRYGTSALAT! Haha .. Det’ sjovt .. Frygtsalat .. Hehe ..
May 23rd, 2005 at 08:18
Men hvad så med stakkels HitlerBi?
Så skal han have et nyt symbol.
Hmm, måske noget der symboliserer fællesskabet mellem bønder og fabriksarbejdere.. En mejetærsker og en skruetvinge i gult på et blodrødt banner? Eller en ambolt og en le? Eller.. NU har jeg det - en træsko og en madpakke i leverpostejsbrunt trykt på en svedskjoldet skjorte!
Eller måske noget med nogle stjerner på, stjerner er også flotte på flag.
May 23rd, 2005 at 17:24
Møvk dog: det hedder ikke “skråstreg”! Det hedder “og/eller”…
May 24th, 2005 at 10:07
Jeg har fejlet igen El T.
May 24th, 2005 at 19:58
*stampe lidt i gulvet over at være kommunist*
May 24th, 2005 at 21:07
Du må holde op med at spise mine flæskesvær Hr. Holst.
May 24th, 2005 at 21:44
Jeg synes at Nazi-missen er smadder sød - men jeg er også lidt bange for at den kan blive rigtig træt i fusserne når den skal invadere andre lande. Mon folk vil huske at stille en skål med mælk ud til værnemagten?
May 25th, 2005 at 09:43
En hær af søde og flotte nazihomoer, ledet af de fantastiske 5 overbøsser fra homokanalen. Om 10 år vil alle danse lystigt ned af gaderne fint malet i pink og lyseblå nuancer. Iført stramt krokodille læder, flirtende med små hop og liderlige coitus. Alle erhverv omlagt til frisører, stilister, boligdekoratører og bartendere på Heaven. Nazimissen stilistisk være projeteret stort op på rådhuspladsen, til minde om Føreren Mørk. Landet vil flyde med Latte, hårfjerner, luksus sæbe, varm mælk, akasiehonning og bacon….
May 26th, 2005 at 13:50
Jeg synes det går galt hvis du begynder at bruge en lille mis som logoet for nazi partiet, for resultatet af din godgørrelse af nazipartiet vil jo bare give folk det indtryk af små killinger, eller folk med små killinger, faktisk er gode individer (der dog ikke kan lide sigøjnere og kommunister).
Den bedste løsning ville være hvis nazisterne overhovedet ikke fik lov til at have et logo, eller et navn. Men så igen, det ville jo bare betyde at “the people formerly known as nazis” ville blive sidesat med “The artist formerly known as ‘The artist formerly known as prince’”, hvilket vel er næsten lige så uheldigt som det med killingerne……
May 26th, 2005 at 14:16
Forbyd holdninger og festlige lejligheder. Så er vi fri for den evindelige ævlen og kævlen. Og pinlige episoder ved julefrokoster.
June 16th, 2005 at 21:03
er du syg
January 7th, 2006 at 17:36
haha den er jo ikke sjov eller fræk????
January 21st, 2006 at 00:48
Hvad er det vi diskuterer her til sidst. Ja nazister burde ikke have taget det flotte bryst-symbol, men hvad har det med killingen at gøre. jeg nyder at læse jeres sjove indslag, men i er sku faret vild her. VI kan sku ligeså godt sige at deres nye image var skulle være en gammel sur mælk, da dette er mere passende. ingen vil drikke den, den står der bare og bliver mere utiltrækkende og så forsvinder de sku aldrig for vi er for dogne til at fjerne den/de.
Resume: Små missetatte er ikke nazistpartiets image men en vammel gammel mælk. Basta. kan vi så lade killingen sove. den er nemlig ¨å nutte._
January 23rd, 2006 at 11:16
Jamen hele ideen var jo at ændre hele nazibevægelsens fokuspunkt fra racisme og facisme til noget mere positivt. Eksempelvis en killing. Det kunne have været en hvalp eller en bellis.
February 25th, 2006 at 04:34
Brian har ret (og det har han jo altid), der ikke nogen vej uden om det, Nazistpartiets nye logo er og bliver ved med at vaere en killing!!!
Hvorfor?
Fordi nazisterne er nogle “Pussies”
Fordi nazisterne er farlige og deres nye slagraab bliver “Pas paa poten” i stedet for Heil Hitler eller al magt til Tingil (ham den onde der fra Mio min Mio)
Fordi Halle Berry, hende der den moerke missekat er Catwoman
Fordi i stedet for at slaa paa gamle forsvarsloese indvandrere, anden generations babier og Dame Edna vil de snart blot slaa katten af toenden
Fordi med en killing som logo er den onde dystre nazitid snart vaek som en mis
July 26th, 2007 at 17:27
hr. gregersen og hele hundested by hylder din perfekte plan!
September 1st, 2007 at 23:40
nej nej Etnobabe, tingil er den onde hersker i brødrene løvehete, nu må du lige….
September 2nd, 2007 at 20:00
Al magt til Tengil vor befrier!!
October 17th, 2007 at 00:13
Mmmm, Tengil… endelig en ond diktator, der kan bruges. Sauron er ikke-korporeal, og Darth Vader er astmatiker. Næh, Tengil er der ikke så meget pis med.
Nangijala for Nangijaleanere!!!