Engang i løbet af den tid homo sapiens har tilbragt i verden, valgte en særlig type mennesker at musicere, istedet for, som normen var, at samle nødder og bær eller beskytte landsbyen mod angreb fra bjørne. Sikkert fordi de var dårlige til at finde bær og derpå samle dem. Eller gang på gang har de lukket bjørne indenfor bymurene, stik mod de andre menneskers ønske og blev derpå bedt om at finde på noget andet at lave. Al musik stammer herfra. Det kan synes som noget vrøvl og sludder, men vid at folkekære fænomerne som Kim Larsen og Napalm Death ikke er kommet af ingenting. Faktisk er det kun de færreste ting, som er dukket op, uden at noget andet er kommet før det. Sukat, er en af de ting.
Musikere er, som sagt, ikke flydt ud af en tilfældig flaske billig hostesaft fuld af banale folkemelodier og råbende djævlemusik. Nej, de er alle efterkommere af den førnævnte uduelige urmusikant. Det er i den forbindelse værd at ihukomme, at selv elefanten kan spore sine rødder tilbage til en lille umælende og beskidt fisk i en sø. Denne artikel skal handle om et lille, mere eller mindre tilfældigt udvalgte grupperinger af disse musikkens evolutionære kongeørne. En kongeørn er en stor ørnefugl, som er konge over andre og mindre adelige fugle. Enkelte individer eller orkestre udgør en alt for finkornet detaljeringsgrad til, at min æter-omtumlede hjerne kan behandle dem med det overblik og den finesse de fortjener. Derfor har jeg valgt kun at kigge på genrer. Mange har også udenlandske navne, som kun svært lader sig udtale, endsige huske.

DoomBringer og Blood Lord gør Næstveds villaområder ondere.

Black metal
Denne musik er så ond at udøverne ser sig ganske nødsaget til, med sminke, at hvidte deres ansigt og antageligt andre dele af legemet ligeså. Dertil kommer en ækel vane med at drikke appelsinjuice umiddelbart efter endt tandbørstning og kun barbere sig i mørke. Selv dem uden skæg. Musikanterne tager gerne navne som Troldepus Kristvånder eller Hidsig-sur Satankappe. De mere uopfindsomme konstruerer navne af tilfældigt sammensatte bogstaver, som er blevet tilovers fra almindelig brug af sprog. Musikken genkendes på dens karakteristiske hylende vokal og bordsaven der ændrer omdrejningshastighed en snes gange i løbet af en sangs varighed.
Lytteforslag: Cradle of Filth, Dimmu Borgir

March-musik
Lyden af støvletramp for slagtøj og messingblæsere. Musik at gå i krig til. Sådan burde det ihvertfald være. Men alt for ofte er marcher en serie slatne trut med adskillige fløjter og et lidt for godmodigt lune. Jeg foreslår at man bytter alle fløjter ud med kanoner eller raketbatterier. Trianglerne kan også roligt gå hjem. I cockpittet på en Stuka har man ikke brug for lyden af triangler.
Lytteforslag: Den Tyske Besættelsesmagt, Wagner

Trampemusik (af den forkerte slags)
Iført neonfarvede gevandter og ditto hårpragt, stamper tilhængerne af denne musikform i gulvet med deres plateausko. Dette står på i mange timer ad gangen. Takten sættes af en rytmisk dunkende bastone og de musikinteresserede påskønnes deres aktivitet af kunstneren, som på gebrokkent engelsk udtaler adskillige ord i tilfældig rækkefølge, istedet for at synge som et menneske der ikke har en fejl i hjernen. Kunstneren lyder gerne navne som Løbehjul eller DJ Milano-Amsterdam fra Hamburg. Kemiske blandinger gør, at kultisterne kan holde lydene ud og endog tramper af vellyst, ligeså længe de står på.
Lytteforslag: Scooter, Astral Projection

Ej men, det er da sindssygt irriterende, er det ikke?

Funk
Oh. Meget rytmisk. Meget … funky. En genre der bedst beskrives med navnet selv, bør rejse en del øjenbryn. Og knyttede næver. Denne musik swinger så meget at udøvere såvel som tilhængere bliver frygtelige musikmonstre, som mener at det er gavnligt for alle, hvis deres overoptimistiske rytmer og toner bliver sprøjtet ind i al anden musik. Beklageligevis for os andre, bekymrer det dem ikke, at det er som at give en snegl et salt-lavement. Dødeligt og ubehageligt for sneglen. Derfor kan snegle ikke lide funk og det kan jeg heller ikke.
En funk-bassist har ikke sit instrument hængende længere end 10 cm fra hagen. Hans hår er langt og fedtet. Hans band hedder Groove Funksters eller Groovy Groove Funksters.
Lytteforslag: Nej tak.

Artiklen må stoppe her. Ikke kun fordi jeg er ude af stand til at finde på mere. Nej, der er opstået en mindre brand i en del af min lejlighed, hvorfor jeg bør opholde mig et andet sted. Eller som et minimum søge at nedkæmpe den.
Men, jeg vil afslutningsvis forsikre Jer om, at denne artikel på ingen måde handler om god eller dårlig musik. Det er der nemlig ikke noget der hedder. Musikken du lytter til er god nok. Jeg kan jo ikke gøre mig til herre over smag. Jeg ønsker det ikke. Såfremt du lytter til Rammstein eller Strapping Young Lad, naturligvis.
Hvis ikke, er du et fjols.