Skægt.

af Brian Mørk February 20th, 2005

Jeg har haft skæg siden jeg var 18 (år gammel).
Det var jeg simpelthen nødt til.
Skægget var en perfekt maske til mit udtryksløse ansigt.
Skægget gav mig karakter. Personlighed. Selvtillid.
Men vigtigst af alt, så camouflerede skægget at jeg er født hæslig som en mødding.
Der hvor jeg ingen hage havde fik jeg pludselig en hage. Der hvor mine kinder gik ud i et med min hals, der fik jeg pludselig en kæbe. Der hvor pigebørn som regel vendte blikket bort i slet skjult ynk, sagde de pludselig ”hvem er den mystiske fremmede. Han skal være vores leder og kærlighedsguru.”.
Skægget var min ven. Jeg kunne stole på det og det har aldrig ladt mig i stikken. Det har fulgt mig i tykt og tyndt og vi lavede alting sammen.
Det var med da jeg blev student, da jeg mistede min mødom (jeg gav den væk frivilligt*) og da jeg modtog min første Bodilpris. Det var med under alle mine opture og nedture. Det var hos mig når alle andre havde forladt mig.
Jeg elskede det skæg.
Men jeg er desværre en karakter taget direkte ud af et af Shakespeares stykker.
Ikke et af hans romantiske stykker eller en af hans tragedier eller komedier. Mere et af dem hvor der er et fjols der ødelægger alt for sig selv gennem gemen forræderi, og som også har en skægtrimmer.
Jeg er en Quisling, jeg er Judas. Jeg barberede mit skæg. Af.

Jeg er god med bacon.
Se mig.

Hvis verden valgte lige nu til at gå under i en stormild af aske og død, ville det passe mig udsøgt meget.
Ingen skal se mig som jeg ser ud nu. Ikke engang mig selv.
Spejlende i mit hjem er alle malet over med skammens sod og alle blanke overflader er hamrede til ublanke overflader med sorgens hårdeste hammer.
Den samme impuls der får, ellers velfungerende familifædre, til at stå op om natten og myrde deres sovende familie med et roejern, fik mig til at fjerne mit skæg (med en skraber, ikke et roejern).
Jeg er ikke værdig til at leve i den samme verden med skæggede mænd som Chuck Norris, Bud Spencer, kaptajn Haddock og diverse Ayathollaer.
Jeg er ussel og nederdrægtig og dertil lige så grim som polarnætterne er lange (Det er meget grim).
Så når du ser en mand på gaden der har iført sit hoved i en uigennemsigtig spand, så vid at det er mig. Og vid at jeg har fortjent alle de eder og forbandelser du har lyst til at udspy i min retning. Jeg erklærer mig selv for fredløs og jaget vildt fra nu af.
Og en uge frem.

Jeg kunne også skille vandene.
Mig før ulykken.

*Eller jeg tiggede og bad folk om at tage den.

Posted in Frække ting |

25 Responses to “Skægt.”

  1. Kvanteblæh Says:

    Du har bespottet alt hvad der er godt. Og Gud. Må Allah være din sjæl nådig.

  2. MongoSantamarino Says:

    Hvad med luren, er den også blevet helt skaldet som en rynket babymus ?

  3. Mørk Says:

    Altid min fine ven, altid.

  4. MongoSantamarino Says:

    Hmmm lækkert. Mørk Helt solariebrun, skaldet og ren, iført stramme lårkorte CowboyShorts. Må jeg ikke olie dig ind og kalde dig ved frække tyske navne.

  5. JMD Says:

    Mænd uden skæg er kvinder!
    Det er en sandhed sagt af Mullah Omar og hans fyrretyve lystige talebansvende.
    Ligeså er mænd med langt hår kvinder.

    Det er også både sandt og godt.
    MEN de lystige taleban-gavtyve siger ikke et kvæk om skaldede mænd uden skæg? Hvad er de for noget?
    En slags hermafrodit-rejer? Der hvor asier kommer fra? Dem der spiser ’sød sennep’? Dem der fandt på at det var sesam og ikke solsikkefrø der åbner Tora Boras døre?

    Ingen ved det. Kun ET ved vi og det er at mænd uden skæg er en vederstyggelighed der får diverse religiøse figurer til at hulke helt ukontrolabelt.

    Så derfor hr. Mørk køb noget fupskæg og lim det på indtil dit eget er groet ud igen! Eller du vil modtage et livstids-dobbelt-medlemskab til Minoritetspartiet og Dansk Folkepart samt blive smidt i vulkanen på Fanø.

  6. Dansepigen Says:

    Hmmm - vil godt advare imod pålimet fupskæg - limen kan ødelægge hårsækkene således at Brians rigtige skæg ALDRIG kommer tilbage !!!!!!!
    - I stedet kan øget motion foreslås - dette øger hårvæksten ! (motion kan fx være dans :O) )

  7. Kvanteblæh Says:

    Lim har ALDRIG ødelagt noget! Hvad er det for noget vås. Lyt ikke til hende, Brian. Hun prøver bare at få dig over til girliesiden. Og det går åbenbart glimrende i øjeblikket.

    Selv har jeg i sympati ladet mit skæg stå. Det er utroligt smertefuldt og ikke særligt rart. Av.

  8. sukkerfar Says:

    Helligbrøde er vist det rette ord i denne sammenhæng!! (og ganske upassende i mange andre sammenhæng) Hører selv til den mere behårede del af befolkningen og er vældig glad for det, men bruger alt for meget af min hverdag på at forklare dette faktum. Folk er øjensynligt ikke vant til ret meget andet end lokumsbrættet eller det nok så fine moustache. Der er derfor rigeligt grund til at beholde sin ansigtsbehåring til belæring af folk (der vist nok tror at skæg er en farlig sygdom) , så ikke man skræmmer livet af de stakkels mennesker når man en gang imellem ankommer i sin storslåede (hår)pragt.
    Mit råd er derfor at lade skægget stå, tage sin gamle sweater på og måske oven i købet tage på fisketur.

  9. Døden Says:

    Jeg husker så klart som det var 7-8 år siden da en anonym kammarat ved navn sune barberede sit hår af! Det er aldrig kommet igen.

    Tænk lidt over det her mørk - imens vil jeg sagligt tænke på din babybløde pung.

  10. Kahrzdn Says:

    De kan snart komme for at tage aftryk til din dødsmaske - tiden kan være inde når som helst. Når en af dine efterladte ser masken vil han tænke: “Han haver ej et liv levet, thi han havde ej skæg. Så ham gider vi sørme ikke skrive om i vores fine biografi der også omhandler tiden som jægersoldat og sjove ting man kan lave i skoven, hvis man keder sig herre meget eller bliver drillet af de andre fordi man ikke er besider de store social evner”. Drik Substral, gro ansigthår, skynd Dem!

  11. Frølich Says:

    Klask, Brian, på dit ansigt med behandsket hånd. Håret vender ikke tilbage hurtigere, men din flagelleren vil være løn som forskyldt. Dorske dåre.

    Vor herre til hest.

  12. Krigsoffer Says:

    Skæg. I sandhed et mytisk begreb, thi mit purunge ansigt aldrig er blevet velsignet med et sådant.
    Skønt jeg dagligt ønsker det, forekommer væksten aldrig.

    På den lade side har jeg dog ej ligget. Min gejst er uudtømmelig!
    Ser I, en bekendt af mig er en forbasket galgenfugl. Skægvækst han har. Modet ej.
    Han ansigtshud haver en gråtone hvorend han gå, aldrig bliver han træt af sin evindelige skraben. Hans forpinte hud må lide under svige og kvaler, sammen med resten af Dannevangs lystige mandfolk.

    Denne herre overvejede det ikke et sekund, da jeg tryglede om en byttehandel. Mit juvenile og uskyldige ansigt, for hans bestandige og bistre pelsvækst.
    Skæbnens ubarmhjetige ironi. Hvorledes skal jeg iværksætte dette arrangement?

  13. Anderos Says:

    Anders Fogh har ikke skæg. George Bush har ikke skæg. Vil du være som dem, Mørk? Fasist! ( autonom retorik # 2)

    Barberet understel er dog en anden sag. Hår i munden er beviseligt skidt og ingen mis er nogensinde død af kulde uden sin pels ( ok, måske nogle stykker).
    Om det også hører sig til mænd må vi lade Mørk selv afgøre. Eller hans kæreste. Hvad end han hedder.

  14. MongoSantamarino Says:

    Alle Misser skal og burde være trimmet som små glatte babynumser. Appetitvækkende !!! Og hvis de fryser skal jeg nok varme dem.
    Men for Gud, Allah og ølguden Godt skyld, lad dem ikke vokse sig store og Franske. Franske er ligesom en flok vrede elefanter, eller en horde af militante terrorister. Store og uhåndterlige.

    Hr Mørk, er dit ansigt en mis ? I så fald, har jeg lyst til at varme det.

  15. Dansepigen Says:

    1) Lim fra en tupé ødelage farfars hårsække (æret være hans minde!) og lim ødelage min x-kærestes hjerne - så hævd ikke at lim ikke ødelægger noget!

    2) Det ku’ aldrig falde mig ind at hive mænd over på ‘girliesiden’ mænd skal være mænd - også Mørk!

    3) Hvis du synes det er pinefuldt at gro skæg - er du da selv på ‘girliesiden’?

  16. Mørk Says:

    I er alle fine i at bekymre jer om min ansigtspragt.
    Til generel oplysning kan jeg hermed erklære at jeg på nuværende tidspunkt har såkaldte stubbe.
    Snart er jeg tilbage blandt mænd af rette støbning.

  17. Frølich Says:

    Stubbe? Pfft. Hvorfor tager du ikke bare et skørt på og danser lidt for os, pige-mand?

  18. Mørk Says:

    På en uge har jeg fået mere skæg end dig og din familie kan nå at gro på et år!

  19. Dansepigen Says:

    Lige det der med at Mørk skal danse synes jeg er et glimrende forslag Frølich :O) - også selvom skægget er tilbage :O)

  20. Frølich Says:

    Brian, bearbejd følgende med din forstand:

    Jeg er af eskimo-æt; et løjerligt naturfolk, som kolde egne til trods ikke har gjort sig så godt udi skægvækst. Alligevel har jeg grovskæg.

    Jeg er Kongemanden - Mændenes konge, bærende et stort skæg, trods genetiske benspænd.

  21. Anderos Says:

    Du kunne også bare være et Darwinistisk vildskud. En genetisk blindgyde af eskimo æt uden forplantnings evner. Men da du har skæg Frøhlich, tør jeg ikke sige dig imod. Skæg er autoritet og magt- kun en dåre vil barbere det af, når han kan gro det.

    PS: Er det rigtigt at eskimoer sveder tran, når det er varmt?

  22. Frølich Says:

    Selv sveder jeg palmin - men det skyldes min blandede genetiske bagland. Ellers er den god nok.

  23. ! Says:

    Sig mig engang, så vidt jeg ved, så har eskimoer ikke oprindeligt haft skægvækst?

    M

  24. Brian Mørk Says:

    Nope. Thor er en ægte pioner udi ansigtspels.

  25. Aaby Says:

    Dine bønner er hørt hr. Mørk

    http://www.onlyhairloss.com/glh/

Leave a Reply

Comments will be sent to the moderation queue.