Plejehjem plejer Dem
af Thor Frølich January 27th, 2005
Det hændte ofte, at de gamle prøvede at spise personalet.
“Ser du, gamle menneske, jeg var nødsaget til at sælge dine tænder for at kunne betale for dit fortsatte ophold her på hjemmet”, sagde jeg til ham, opgivende. Og højt. “Vi har ellers givet dig utallige girokort, uden held”. Han kiggede på mig, stærkt skelende. Jeg rakte ud mod hans ansigt for at rette på glasøjet. Gamlingen dukkede sig, adræt som en stork. Han frygtede uden tvivl nok en kindhest og var ikke klar over, at jeg blot havde i sinde at rette på hans skævtsiddende øjenkulisse.
Jeg stak ham en kindhest. Og mindede ham igen om, at, skønt vi synes det var dejligt han havde et minde om hans beskedne bidrag under Første Verdenskrig, synes hele personalet og de andre beboere, at det var upassende at have armen fra en tysk soldat naglet til væggen. Jeg havde fjernet min egen få uger forinden. Min var ganske vist ikke tysk og stammede ej heller fra nogen krig. Men, princippet var det samme, lød formaningerne.
Jeg havde været på plejehjemmet lige så længe jeg kunne huske. Formodentlig ikke i særlig lang tid. Jeg synes godt om arbejdet, ikke beboerne. Og dog; arbejdet faldt egentlig heller ikke i min smag. Omstændighederne omkring min ‘anbringelse’, som der stod på det skæbnesvangre papir, havde vist en hel del at gøre med en domsafsigelse og strafudmåling ved en højere juridisk instans. Slem var min brøde og nu udstod jeg min straf. Det skal nævnes, at jeg aldrig blev helt klar over, hvad jeg skulle have gjort og kunne derfor ikke undgå en vis bitterhed over den tvang jeg blev underlagt. Kancellisprog var ikke min stærke side. Den sparsomme information jeg kunne vriste fra retsdokumenterne nævner en salthorst på Falster, forsvundne midler og et større antal forældreløse børn. Muligvis vanrøgt. Tættere kommer jeg det næppe.
Af terapeutiske årsager, var det her vigtigt at lade den gamle falde selv, uden at hjælpe med et skub.
Dagene var lange og ligeså mit skrotum. Tiden fordrev jeg med at sælge de gamles effekter tilbage til dem. Deri bestod også hovedparten af min indtægt, som dog blev suppleret med penge vundet i hazardspil. Hvis boccia kan kategoriseres som sådan. Som jeg forklarede forstanderen, efter adskillige klager: “Ingen er blevet tvunget til, at aflevere deres lommepenge til mig, udover dem jeg decideret var nødt til at true med vold”. Gamle kan være noget så påståelige. De løber heldigvis sjældent hurtigt og jeg har endnu ikke mødt den pensionist, som kan forsvare sig mod mit møllevingeangreb. Jeg tror min voldsomme virren med hovedet og skrigeriet også er med til at forvirre dem. Men det er kun nødvendigt, skulle de voldsomme circulært bevægende arme mod forventning ramme forbi.
Et plejehjem er som Afrikas savanne. Man skal være på vagt, ellers kommer nogen snigende og snupper din eneste portion sveskegrød. Heldigvis ved du præcis, hvilken stue de bor på. Og alle skal sove før eller siden. Tit før.
Man kunne sige, at jeg var den perfekte plejehjemsansatte, men få syntes at gøre det. Jeg stjal aldrig medicin med mindre jeg skulle bruge den til noget og lod kun få gange de ældre tilbringe natten ude på plænen i haven. Og det var bestemt ikke af ond mening, men snarere resultat af en uskyldig forglemmelse. Alle var enige om, at den slags ‘kunne ske’ og at ‘de nok ikke havde haft langt igen, alligevel’. ‘Og vinteren viste sig vel nok også fra sin kedeligste side, den nat’. ‘Hvor uheldigt’. ‘Og hvorfor havde de dog ikke banket på’.
Meget er sket siden da. Jeg er ikke længere ansat ved plejehjemmet. Niks. Ikke siden det brændte ned til grunden.
Hvad jeg laver nu? Jeg sidder trygt i en mellemlederstilling som kultist ved statsradiofonien.
Posted in Skrønen |
January 28th, 2005 at 05:20
Hvor er det herligt at de ældre stadig kan bruges til noget.
At grine ad.
Ha ha ha.
Fjollegamle.
January 28th, 2005 at 12:46
Hvilke dyr er disse kindheste? De er ikke at finde i encyclopædien. Indernes net giver ejheller informationen.
Men jeg synes dog, at det var meget venligt af dig, bare sådan at give ham et kæledyr, selvom en hest lyder lidt stor. Måske er kindheste bittesmå?
Og set i det lys var din gerning endnu bedre, fordi det er da underligt, hvis han var bange for et lille, bedårende dyr. Den slags skal jo kureres - helst med konfrontation. De fleste kan jo heller ikke lide el, og det kan raskvæk kurere hvadsomhelst.
January 28th, 2005 at 12:58
Det er aldrig venligt at give heste til nogen, ligegyldig vor små de end er. Daniel fik én, og skæbnen lod ham forfalde som homofil dameskrædder. En hest sparker alle også selv om man er i fuld færd med behage den i form af kærtegn og let petting. I den anledning hold Dem fra Forum i disse dage. Der er fuldt af ondt, ondt ondskab: http://www.hestegalla.dk
January 28th, 2005 at 17:39
Vissevasse. Heste er fantastiske og velovervejede dyr. Smæk et horn på dem og de bliver sagnomspundne, smæk vinger på dem, og de kan flyve - på trods af manglende muskulatur. Hep, siger de. Og så er de afsted.
January 28th, 2005 at 23:45
Kan da heller ikke glemme den forfærdelige oplevelse en ny radio-station gav deres lyttere ved en byttehandel med en lille hest. Måske var dette en såkaldt “kindhest”. Uanset hvor stor den var gav den genlyd i diverse heste-kredse. Men var den “kind” eller var den “bad”?
January 29th, 2005 at 15:46
Kindheste er ganske rigtigt et dyr, de er i familie med skråne ulve og klatre egle. At give en kindhest må betgnes som en stor ære, da det er et yders sjældent dyr. I min barndom fik jeg selv mange af min hr fader, og hver gang sagde han at jeg skulle være taknemmelig for hvad jeg fik.
January 31st, 2005 at 12:40
Både heste og gamle kan findes addeles anvendelige i mange hyppige situationer.
-Den gamle kan ikke falde til ro??? Malk blot hesten og få fingrene i den fineste lim. Limen påføres den gamle, som påføres væggen. Har hesten ikke mere lim, brug da tjære og fjer.
-Din gamle har ikke flere tænder og kan ikke finde sit gebis!!! Påfør hoven ( 20 * 25 cm ) vel anrettet i ansigtet fra hagen og op til panden af en anden gamle. Saml tænder op og brug lim igen.
-Den gamle kan ikke finde hjem??? Bind et bånd fast mellem gamle og hesten. Påfør herefter benzin og tændstik til den gamle. Hesten vil i al hast finde vej.
February 1st, 2005 at 08:00
Jep Kindhesten er et dyr der findes i virkeligheden.
På samme måde som lussinger er de børn lus får.
February 3rd, 2005 at 09:39
Thor… Du lugter af selvdød skamskudt sæl… og en med en svag aroma af tis
February 3rd, 2005 at 11:23
Don Felix elsker Thor.
Hi hi.
February 3rd, 2005 at 11:47
Den man lugter elsker man
February 3rd, 2005 at 11:50
Jeg lugter af Brian Mørk.
Det dejlige mandfolk.
February 3rd, 2005 at 13:03
Jeg efterlader en fæl stank af øl, sprut, smøger og piger. Piger og ikke damer, fordi at de oftes er mindre end godt er. Og det må betyde at jeg gør noget ved mig selv, min mor ikke vil bevilige.
February 3rd, 2005 at 14:42
Mongo…. :O) Jeg er en pige hvis det er :O) og jeg elsker sprut og smøger ! Men umiddelbart synes jeg at Mørks lugt ville lugte bedre :O) men jeg er en pige!
February 3rd, 2005 at 15:41
Jeg lugter kun svagt af mølkugler. De er dog en nødvendighed, da jeg ikke ønsker insekter i mine søndagsklæder.
February 3rd, 2005 at 15:43
Dansepige… Og hvilken pige. Lad os danse sammen til stjernenes sang, til den lyse morgen. Gå søerne rundt I den friske morgenbrise, nyde hinandens latter mens vi kaster gamle mobiltelefoner og brugte batterier efter ænderne.
February 3rd, 2005 at 17:51
Undskyld mig hr. så-kaldt Mongomads.
Men Dansepigen er da vist min.
Fingrene af dansefadet.
February 3rd, 2005 at 18:05
Brian Mørk lugter vel nærmest af elpærer. Det er formentligt fordi hans skellet ved et hemmeligt eksperiment er erstattet af en legering af messing og zink. Hans deraffølgende superkræfter består derved af evnen til at råbe bidende højt, læse indad, og være usynlig ( når ingen kigger).
Ældre mennesker skal indgå i det naturlige kredløb, hurtigt muligt og ikke bare lukrere på vores resurcer. Såsnart deres bankbøger er tømt og deres viden om brunt og gråt tøj er blevet nedskrevet og gemt, skal de omdannes til foderstoffet Soylent Green (fås også i andre farver), eller bare havnefyld hvis ikke de har noget pænt tøj andre folk kan arve. Eller hatte. Folk går generelt for lidt med hat nu til dags.
February 4th, 2005 at 10:30
Ihhh Hr. Mørk, som De tager mig i forsvar! Jeg må takke nej til den noble hr. Mongos tilbud om dyreplageri langs søerne i den friske morgen-os fra køretøjerne i gaderne.
Vil De virkelig træde dansen med Dansepigen Hr. Mørk :O) - Det kan blive en værre værre dans! (Her skal De tænke på Deres skræntende helbred)
February 4th, 2005 at 10:50
Dyreplageri ?!?. Det har da intet med mishandling at gøre. Selv da vi var ganske spæde, lokkede de ældre og vise os ned for at kaste brødstykker efter ænderne. Mobiltelefoner og batterier passer bare bedre ind i det moderne dagens Danmark. Og desuden er ænderne stopmætte.
February 4th, 2005 at 11:33
Og her må jeg give Mongomads delvis ret. Da jeg igår sneg mig forbi de føromtalte søer, så jeg at nogen havde formastet sig til at læsse et helt bageri ned til de stakkels fugle. Ikke om de gad det gamle bager affald, de ville meget hellere følge skræppende efter min date og mig, håber ikke det var fordi vi begge lugtede lidt af fisk.