Vandpibe, min vandpibe
af Thor Frølich December 23rd, 2004
Vandpibe. Hookah. Røg-obo. Kært rygeinstrument har mange navne. Men ikke ligeså mange som eksempelvis det mandlige kønsorgan.
Det var en mild og blid herre, som denne, der lærte mig at ryge som en sortblodet vantro. Tak, Saracener-mand.
Jeg husker selv tydeligt første gang jeg stiftede bekendtskab med en vandkølet gulvpibe af arabisk oprindelse. Det var en varm og tør dag i Cairo. Ikke noget jeg lod mig mærke af, hvor jeg stod, i en gyde i Damascus. Rank og stolt, var jeg, og næsten almindelig af udseende. Jeg havde just, med en heftig profit, afsat et større parti albanske skohorn, der var kommet i min besiddelse ved et tilfælde. Helt tilfældigt har det nu nok ikke været, men omstændighederne omkring sagen fortaber sig i glemslens tåger. Jeg besluttede resolut og uden tøven, at en fejring af den fortrinlige handel var på sin plads. Mine lommer havde besluttet, at lade den anseelige mængde opium lagt til opbevaring deri, drysse ud på den golde syriske jord. En rask dragejagt, liggende henslængt på en divaneser, var derfor ganske ude af billedet. ‘Hvad med, om jeg sugede lidt på en sådan rumsterstang, som muselmændene derovre ser ud til at holde så meget af’, sagde jeg, og pegede på en gruppe mænd, samlet omkring et tårn af jern og glas. Jeg synes ideen lød god og gik derover.
Mændene hilste mig velkommen med de traditionelle råb og stik fra en krum sabel og bød mig tage plads på en pude. Derpå forlod de alle cafeen, uden at tilse mine sår. Jeg var dog besluttet på ikke at lade utilstrækkelig, men dog velmenende, gæstfrihed ødelægge en hidtil pletfri dag. Jeg vinkede en tjener over og gestikulerede i retning af den sælsomme pibe med min gode arm. Ikke så snart var han gået, før han kom igen og gjorde ved apparatet. Jeg blev instrueret i at suge i den ene ende og bestemt at holde mig fra den anden.
Ikke alle tegninger hvori der indgår vandpiber er grimme. Men næsten.
Ved profetens skæg, det var en liflig røg. Jeg glemte alt om blodtab, uafhentet restancepost og dårligt fodtøj. Nuet virkede mere nærværende end nogensinde før. Som om jeg var i det. Det var kærlighed ved første sug og jeg har ikke set mig tilbage siden da. Det skulle jeg nu nok have gjort, da en tarvelig løjser havde den frækhed at rende afsted med de fleste af mine ejendele. Intet betød det dog, da jeg befandt mig i et slemt tilrøget nirvana, fri for alle materialistiske kvaler.
Senere, skulle det dog have lidt at sige. Da tågerne havde lagt sig og jeg stod på kajen og skulle ombord på skuden der kunne sejle mig hjem, fattedes jeg rejsehjemmel. Det lykkedes mig dog at komme ombord, på adskillige betingelser, af hvilke langt de fleste er usømmelige at nævne på en på en pæn interweb-site homepage som denne. Det blev lange 3 måneder. Kun eet holdt mig i live: tanken om, at inde i den bylt der udgjorde mine ejendele, lå et metalrør fastgjort til en vandkrukke med tilhørende slange.
“Når jeg kommer hjem”, tænkte jeg. “Så skal jeg ryge. Mest for at glemme, men også fordi jeg holder af smagen”.
Posted in Skrønen |
December 24th, 2004 at 13:55
Denne artikel er på ingen måde sponsoreret af Roolig.dk. Sådan noget gør vi ikke her, skal jeg sige dig.
Men man kan købe de dejligste vandpiber, der. Og røg til at komme i dem.
December 24th, 2004 at 14:56
Og vi takker på ingen måde for samarbejdet.
December 25th, 2004 at 03:32
Næste gang herren besøger den fine saracener-mands land, bør de iføre dig dennes, på billedet så flot viste, traditionelle scimitarsikre vest (lavet af sære substanser der kun forefindes i Yodas lomme i galakser langt langt væk, såsom hør og andet stads). Dette kunne spare alle, ikke mindst saraceneren, for mange pinlige og blodige episoder…
Så ka du lære det løjerlige abekat!
December 26th, 2004 at 02:17
Vandpibens vigtighed kan ikke siges nok!
Jeg har idag brugt min vandpibe til følgende:
holdt en olm tyr stangen,
lukket et skab jeg ikke kunne nå fra min fremtrædende plads i sofaen,
fastholdt et stykke papir fast som ikke måtte flyve væk
truet af en motorbølle der støjede nede på vejen,
varmet mig ved de glødende kul
og røget lidt på den.
Så se her kære medabekatte, vandpiben er et meget nyttigt instrument, meget nyttigere end eksempelvis en saks.
December 26th, 2004 at 17:30
Enig, og man kan uden risiko løbe rundt med en vandpibe, uden at frygte legemlig skade.
(Medmindre det er en skarp skarp vandpibe.)
December 27th, 2004 at 12:38
En anden vigtig anvendelse som ikke bør ses bort fra. Er hvor dejlig og brugbar, mange vandpiper er til at udføre et lavement på sig selv med. Eller… eh
December 27th, 2004 at 14:27
Jeg synes, at det er fantastisk, at vandpibe-forum.dk eksisterer.
December 28th, 2004 at 01:16
Nu får piben en anden lyd: Svenske forskere har tilforsket sig viden om at man kan opgradere almindelige vandpiber med stænger af Uran 238 og Tungt Vand.
Moderne Røgdykkere og Cancerpatienter tester allerede opfindelsen, og kalder den både enestående og særdeles lovende.
Bongvandet bliver beklageligvis så giftigt under forbrændingen, at det skal opbevares i en anden galakse, eller bare hos nogen som har vildt åndsvagt 80′hår og grimme sko ( Svenske Herreys tilfældigvis).
Vandpiben spåes at blive så potent den kan forbrænde rygeheroin over længere afstande, forkulle Søren Rye og ændre øjenfarven fra hvid til gul/blodsprængt på børn helt op til 4 år.
July 7th, 2005 at 15:17
til alle vandpibe ryger og dem der ikke har prøvet det ind det er en helt anden form for hygge og det vil ander der også har prøvet at ryge vandpibe det er en beder måde at ryge på mig og min mand sider og hygger med vandpibe over en god dansk film og det er hygge prøv det !!!! for det er rå hygge så det gør noget
July 7th, 2005 at 15:49
Hej Helene. Først vil jeg lige sige at jeg synes at du bare er super! Men herefter bliver jeg nødt til at pointere at du bare faldt i med begge ben her. Man kan jo ikke tænde ild i vand, så det var bare fjol og løjer med den pibe. Lidt ligesom Kullen og rentefradragsretten. Hej hej.
July 7th, 2005 at 16:30
Kahrzdn, din kryptolog. Det lader jo næsten til at du kan vride mening ud af den tilsyneladende tilfældige række af tegn Helene har ’skrevet’. Hvad skriver hun om, udover påståede alkymistiske kundskaber?
July 7th, 2005 at 16:58
Det er ikke umuligt frøkenens budskab kun kan afkodes under infllydelse af den rette røgtobak - passende indtaget via et korrekt udformet snurrepiberi.
Hvis dette er tilfældet kan budskabet indeholde hemmeligheden bag selve De Viises Sten: magten til at forvandle ulødigt metal til ædelt ditto, og det nedrige menneske til ren ånd.
July 7th, 2005 at 18:08
Da jeg forleden rendte rundt i Kalahari-ørkenen og tampede livet ud af de lokale buskmænd samt samlede lidt smaragder, faldt jeg over en grim, kedelig og ganske særlig sten. På den ene side var der sirligt inskriberet et tilsyneladende uforståeligt sprog, meget fattigt på tegnsætning og uden særlige tegn på semantik og sammenhængskraft. På den anden side var en utrolig fængende og spændende historie om et kvindfolk, der hele livet havde spillet badminton og som var blevet viet til en mandsperson, der heller ikke så ud til at have gjørt brug af livets lyse sider. Qua denne sten oversatte jeg Helene ‘tekst’. Den går som følger:
“Kære Boogie. Jeg er en frisk pige på hen ved 60 somre, der bliver kåd som en vårhare på Als når i spiller Natasha Bettingfield, så lad venligst være med det en anden gang. Jeg vil gerne snakke med nogen, og evt nogen der vil bytte tre Bratz-dukker for en vandpibe og et lead2gold-alkymistsæt. Kramz Helene”
August 21st, 2006 at 11:08
Hej. Det er meget godt skrevet. Jeg er glad for jeres hjemmeside. jeg læser den hver dag. igen og igen. igen . Hilsen Morten