Jordkloden: En kugle af natur og andet
af Thor Frølich December 13th, 2004
Hvis man flyder rundt ude i rummet, vil man sandsynligvis kede sig slemt. Måske vil man også fryse en hel del og være berøvet sin vejrtrækning. Med mindre man er iført en smart ilthue, som dem de har på i film, når handlingen udspilles i det trøstesløse vacuum mellem planeter og stjerner. Rummet er nemlig et ugæstfrit sted, proppet til randen med ingen verdens ting. Lige bortset fra Jordkloden, ser du. Og rumpiraternes og fuglefolkets planeter. Og kometer, måner og anden rumgeografi. Min pointe er, at der er relativt få steder værd at nævne. Hvis man skulle være så heldig at være der i rummet, hvor verden er lige nu, ser sagen helt anderledes ud. Tjuhej, en tosset og aktiv affære, den verden. Vores. Faktisk er den mest dyrenes. Vi har egentlig bare stjålet den, dengang vi holdt op med at være dyr. Dyrene er heldigvis nogle ubehjælpsomme størrelser - umælende og simple. De evner ikke engang at binde en knude på et halstørklæde eller skifte hjul på en Skoda. På det punkt er jeg faktisk ikke så forskellig fra dyr, men det skal vi ikke beskæftige os med her. Vi behøver gudskelov ikke at være bange for at de prøver at tage den igen. Dertil har vi for mange skydere, elektriske hegn og dåser med gift indeni. Menneskene er så barske, at vi tilmed kan banke og drille os selv. Som de eneste.
Jordkloden er en ret så stor kugle bestående af jord med vand ovenpå. Få steder er der sågar jord ovenpå det vand der ligger ovenpå jorden.
Ihvertfald hvis man skal tro udsendelser i tv der beskæftiger sig med den slags. Vi farer rundt om en tilsvarende, dog noget større kugle, hvorpå en mægtig brand er udbrudt. I tillæg til dette, roterer en mindre kugle rundt om os. Skørt? Ja, bestemt, men rumgeografer og andre mennesker med bøger, virker meget sikre i deres sag, når emnet diskuteres. Rumskibe med mænd ombord har endog verificeret adskillige af deres vanvittige påstande. Superstrengteorien viste sig dog ikke, at have noget at gøre med at være meget striks.

Jeg tror at rumvæsnerne er ude efter den bløde klump i midten. Den smager friskt af citrus.
I en afstand til al det jord og vand svæver skyerne. Skyer er klumper af noget hvidt skum, som kan ligne dyr eller en mand der er faldet, fordi han ikke løftede fødderne. De kan også ligne kartofler eller mekaniske ting - alt, faktisk. Bare ikke porno og ninjaer, hvilket absolut er med til at mindske deres anvendelighed. Skyernes funktion er at skjule vores militære installationer på jorden, så vores rumfjender ikke kan se hvad vi laver hernede. Når de lander og vil lægge deres æg inde i vores kirtler, tager vores rumzeppelinere dem med rumbukserne nede om deres rumknæ.
Selve jordens overflade, har vi inddelt i områder og vi har det med at være slemt nidkære, når det kommer til det stykke jord vi opholder os på. Det er sket mere end een gang, at man har skubbet og råbt, hvis dem fra et sted i nærheden kom hen til os. Som tiden er gået har vi taget stadig skrappere midler i brug. Så, bliv hvor du er. Dem i de andre lande vil ikke have at du tager hen til dem.

Ikke sært at flere og flere dyr vælger at kravle tilbage på landjorden.
Mennesket bor dog ikke over hele kloden. En del steder er så forfærdelige, at kun de allergrimmeste dyr og planter er at finde der. Dyr med pagajer, hvor fødder eller poter burde være, farveløse planter med sur smag og fugle der ikke kan flyve, minder een om, hvor galt det kan gå, hvis man opholder sig for længe det forkerte sted. Bedste eksempel herpå, er havet. Grimme dyr, uden arme og ben, bor i havet. Der skal mennesket ikke være.
Religion er en særdeles vigtig ting, her. Jordens Gud er en hævngerrig en af slagsen, som sidder på en blodrød trone af brudte løfter, inde i midten af jorden. Herfra kan han styre hele verden med et sindrigt system af snore og spejle. Han kæmper konstant mod en dødningemand, der bor i en uhyggelig kranieborg. Skræmmende. Dog har han en stor lilla og grøn tiger til at hjælpe sig. Tigeren har munden fuld af farlige og spidse tænder. Selvom han er en ond og grusom gud, er han dog den eneste vi har. Så hver tirsdag samler alle mennesker på jorden, de pæneste kviste de kan finde og ofrer dem til Gud i en overdådig ceremoni.
Det er vigtigt at vi værner om vores planet, selvom den ikke gør noget for os. Vi har kun den ene. Undlad at slå alle babysæler ihjel - naturen har også brug for hvid og blød pels. Lad være med at stikke ild på alt for mange skove. Sæler og andre dyr bruger dem faktisk. Brug pH-netural håndsæbe og meld dig ind i en forening der hjælper planter. Der er masser du kan gøre for at hjælpe.
Kig ind når vi næste gang kigger lidt på de negative konsekvenser af verdensomspændende termo-nuklear krig.
Posted in Introduktioner til... |

December 13th, 2004 at 11:42
Den planet gider jeg ikke bo på.
Jeg flytter!
Farvel!
December 13th, 2004 at 12:00
Både babysæler og føromtalte dyr med pagajer smager ganske udemærket med sylte og ribsgele. Lissom Store hjorte og heste fint går med bagte æbler. Og i vores konges have, findes små runde bevingede dyr som skal anrettes med ristede pølser, ketchup og Tuborg eller Carlsberg. Nogle små hunde ude på Østerbro skal helst serveres uden deres gamle fru Enkefryd eller Gyllengaard. Og som du flot beskriver er det vigtigt at vi værner om vores planter. Man spiser jo ikke mad´s mad.
December 13th, 2004 at 12:44
For at hjælpe Moder Jord har jeg investeret i en vandpibe af den type Muselmanden benytter. Hvad gør I?
December 13th, 2004 at 12:48
Jeg spiser og ryger masser af crack og narko. Men kun af ølologisk og naturbaserede produkter, dem som børn godt må bruge. Så bliver de så søde og gør voksne ting…..
December 13th, 2004 at 16:38
Jeg holder fri 2. juledag - det skal nok gøre en masse mennesker glade - måske pånær dem der prøver at begå selvmord - men de kan lægge en besked på min telefonsvarer, og så går det jo nok alt sammen.
December 13th, 2004 at 18:32
Jeg må som videnskabsmand rette op på en slem misforståelse i teksten ovenfor.
Der er INGEN negative konsekvenser af verdensomspændende termo-nuklear krig.
Udover det mener jeg blot, at forfatteren kan sætte sig ned og vente på den nobelpris.
December 13th, 2004 at 20:16
Jeg hjælper næsten dagligt den kemiske sektor i industrien med at komme af med deres overskudsdioxin - jeg sprøjter det ind i den økologiske mælk nede i Irma.
Hver gang jeg skal køre nogen steder starter jeg med at holde stille med motoren igang i 5 minutter - det vil på sigt give os bedre vejr. Det rykker især efter jeg pillede den åndede katalysator af bilen.
December 14th, 2004 at 22:43
Et af det modernes menneskes størte problemer er manglen på tid.
Alt for meget tid bruges på langsommelig transport og venten på lottotallene. Vi hæmmes i vores naturlig instinkt for fart, fest og forbrug. Hvad må gøres?
Asfalter Jorden! Jævn det hele med industrielle kageruller, og flyt overskydende vand til månen, hvor der virkeligt er brug for det. De fleste bjerge passer fint nede i havenes dyb, og der er rigeligt med asfalt til at give hele kloden en pæn gang sort vejlak.
Opstribning bør kun forfindes ved hver Statoiltank, omkring hver 100 KM, hvor man også kan købe mad til bilen, mad til hovedet dvs Ugens Raport og forskellige jævne populære cd’er.
Folk der ikke har bil, eller ikke er i stand til at købe benzin, kan arbejde på tankene og vaske biler med deres sorte hænder mens de synger rytmiske sange og slår på tromme. Cyklister skal bo på månen, og lave mad af vores dyr deroppe. Enkelt og genialt, og masser af tid sparet oveni.
Overskydende tid kan deponeres ude i Rummet, som vistnok hænger sammen med det i en eller anden forstand…
December 22nd, 2004 at 13:28
Jeg vil spise ekstra meget ris a’la mande(l) denne jul. Hvad skal man ellers stille op med alle de herrens mandler??