Verdens Frelse, del 1
af Lasse Rimmer December 7th, 2004
Ethvert menneske med bare et gran af samvittighed (gran er som bekendt den officielle måleenhed for sandhed, samvittighed og salt) må forstå, at affalds-sortering er af afgørende betydning for verdens fortsatte velfærd. Det er vore børns fremtid, der står på spil! Skal de tilbringe deres liv i en jammerdal sølet til i rottebefængte slagge-dynger af kaffefiltre, bananskræller og røvbillige dvd-afspillere, der viste sig ikke at være helt regionsfrie alligevel? Eller skal de danse og synge sig gennem livet i et nydeligt Shangri-La, hvor kaffefiltre og dvd-afspillere ligge i hver sin nydeligt menneske-sorterede, rottebefængte slagge-dynge? Er det retoriske spørgsmål? Og var det her endnu et?
Derfor første del af min hurtigt sammenhæklede guide til sortering af affald.
1) Skæg for sig og snot for sig. Med mindre snot får en til at grine ukontrollabelt. Hvilket ikke bare er fuldt forståeligt, men også godt, når man rammes af snue, influenza eller friskkværnet peber (et gran kan være nok).
2) Skidt for sig og kanel for sig. Så hvis din risengrød alt for ofte smager af lort, så er der virkelig noget at lære her.
3) Har du en overflødig venstre fod til overs, så tag den frem. Fremme? Godt. Så tag den tilbage. Og så frem. Og ryst den så lidt. Smid den nu i skraldespanden mærket “boogie-woogie”, og sig så straks dit job op i den børnehave.

Rytmik hæmmer beviseligt væksten og kan medføre svagt syn og et deformt kranium
4) Malingrester og brugte batterier kan med fordel afleveres i din lokale kiosk eller supermarked. De har en opsamlings-spand til den slags og i øvrigt også lugteost og pigelus. Når den er fuld sendes hele mulletjavsen (mulletjavs er som bekendt den officielle måleenhed for løgn, dårlig samvittighed og giftigt affald) til Risø, der videresender til en aktiv vulkan et sted i Stillehavet.
Posted in Gode råd |

December 9th, 2004 at 11:24
Jeg står her på genbrugspladsen med et skægget batteri, sølet til med snot. Der ser ikke umiddelbart ud til at være en container beregnet til det. Måske den bare skal i ’småt brændbart’?
December 9th, 2004 at 11:57
Ikke uligt små handicappede svenske børn.
December 9th, 2004 at 11:58
Men hvad bør der gøres for at slippe af med alle de grimme børn, der allerede er sluppet over broen. Måske om nogle år vil nogen af dem, vokse sig større og mindre grimme. Få større bryster og fyldigere læber. Det kan være at en af dem hedder Svea eller Rosa.