Transylvanien har deres vampyrer, Prag deres golemmer og USA er propfuld af tykke mennesker med sovs rundt om munden. Hver land sine mere eller mindre mytiske væsener. Her i Danmark, navnligt i og omkring byområder, er vi plaget af alfer. Glade og fløjtespillende alfer, der holder godtfolk vågne udi de sene nattetimer med deres ubønhørlige kædedans og musisceren. Og så er det ulækkert at de spiser af vores affald og tramper rundt i den sofa din underbo stillede ned til storskrald.

En udstoppet alf er et dekorativt og imponerende jagttrofæ

Men vi mennesker har eet våben hvormed vi kan bekæmpe denne plage. Geværer med krudt og kugler indeni. For alfer er nemlig, inde under deres små grønne filt-jakker, lavet af et ganske blødt og gennemtrængeligt materiale. Og de er ikke glade for at blive skudt. Hvilket er medvirkende årsag til at vi bør ty til ballistiske metoder i vores retfærdige og vrede kamp mod småfolket. Og vi vil forene os i Mensch Gegen Fee Gesellschaft. Fordi tysk er bevisligt 160% mere effektivt. Selskabets våbenskjold vil formodentlig afbilde en krabbe der udviser truende adfærd eller nogle flotte lyn. Måske en nymodens racerbil af typen med meget brede dæk på. Eller en nøje overvejet kombination af de tre.

Problematiske er alfer at fange med hænderne eller i net. Sky små sataner som de er, forsvinder de fra baggården ved den første lyd af menneskefod eller -snak. At de er mest aktive ved aftentide, gør ikke processen mindre besværlig. Derfor vil en rutineret skytte beskyde alfernes aften-optog fra et vindue eller en tagryg. En kuriositet omkring alfe-adfær gør dem et nemt bytte. Naturligvis er de nogen små kryb, men det burde ikke være mere end blot en udfordring for den trænede skytte.

Far! Jeg ramte to. Er det mange?

Nej, det interessante er naturligvis at alfer tilsyneladende, i deres ejegodhed, ikke kan tro at de bliver truet. Ligesom bøflerne på prærien. Og fynboer. Når den første kugle træffer målet med dræbende effekt og offeret dratter klynkende om, vil de omkring-dansende alfer kort stoppe op og kigge forvirret på den faldne. Derpå vil de antage at han blot er blevet øm i de filt-klædte fødder og har lagt sig for at hvile en stund. Skyd trygt den næste. Troligt danser de videre i deres nærmest arrogante uvilje mod at indse faren. Selv når kun en enkelt alf er tilbage, puster denne ufortrødent i sin lille panfløjte og snurrer dansende omkring, alene.

Derefter er kun tilbage at gå ned i gården og, iført et par handsker og tøj, samle deres små kroppe op. Et mellemstort alfe-optog burde kunne være i to sorte affaldssække. Disse kan afleveres mod et mindre gebyr på de fleste genbrugspladser. Jeg foreslår at ejendommens fællesudgifter dækker et evt. udlæg.

Derefter er der kun tilbage at indkøbe pølser, koteletter og marengs. Invitér nu de øvrige beboere på et brag af en grill-fest i rolige og alfe-frie omgivelser. I vil alle nyde at kunne have jeres marengs i fred, er jeg sikker på. Når festen ebber ud og du er blevet helt træt i øjnene og hjernen af al den pæresnaps og dagens skyderi, gå da trygt til ro i fred for panfløjter og sange om skovens dyr.

God fornøjelse.