Av av, gør noget! Nogen kunne jo komme til skade!
af Thor Frølich May 19th, 2004
Sidste uges tragedie var et hårdt slag for hele Danmark. Ikke kun for den stakkel det gik ud over. Tænk, hvis det var dig det skete for næste gang. For det kunne det ligeså godt have været - vær vis på det! Bortset fra at du sansynligvis ikke er en komplet uduelig tåbe, som gladelig gør alt hvad der står i din magt for at komme til skade, naturligvis. Men det er detaljer.
Utroligt at der skulle gå så lang tid før der blev taget affære. For eksperter såvel som lægmænd har det lige fra begyndelsen været tydeligt at PostDanmarks store røde postkasser var rene dødsfælder. Og i kølvandet på sidste uges ulykke hvor en lettere beruset student ved navn Karsten Larsen Juhl Carsten løber mod en postkasse og falder på halen, bliver der nu gjort noget. Karsten slog ikke hul på bukserne forgæves, men de psykiske mén slipper han næppe nogensinde for.
![]() |
| Du har krævet dit sidste offer, postopsamlende metaldræber! |
Men nu skal det altså være slut med at kunne komme slemt til skade, når man i høj fart, fuld som en allike, løber hovedkuls mod PostDanmarks infrastruktur. Alle ved vi, at det er farligt, men det er vores grundlovssikrede ret at kunne gøre forsøget uden at ende med hudafskrabninger og brukne tæer. Begyndende i næste uge, vil samtlige postkasser blive pakket ind i bobleplast af typen man typisk emballerer flot porcelæn eller sarte glas-hjorte i. Den estimerede pris for projektet er, rundt regnet, en mindre formue. Men ingen pris er for høj, når det gælder om at fratage landets unge byrden med at tænke selv og overveje deres handlinger.
Hvis bare tingene havde fungeret sådan, da jeg var ung. Så kunne det være at jeg stadig kunne alfabetet og gå ved egen kraft. Hvordan skulle jeg dog kunne vide at toget kørte så stærkt? Og var lavet af tungt og hårdt metal?
Men hvorfor stoppe ved postkasserne? Verden er stoppet til randen med ubevægelige objekter, der alene i kraft af deres hårdhed og stilleståen er til fare for dig og mig. Fortorvene i de danske byer er jo en form for flade dødsfælder af sten. Det er blot et spørgsmål om tid, før nogen i fuldskab falder over egne ben eller kaster sig ud fra et vindue, og derved pådrager sig alvorlig legemsskade, som følge af ublid landing. Det er blevet foreslået at disse byttes ud med en form for luftigt skum. En fremragende ide, hvis du spørger mig.
|
| Dette behøver ikke være en livsfarlig aktivitet! |
Verden er et farligt sted. Men siden vor ungdom ikke bliver bekendtgjort med vigtige emner som tyngdekraft og inerti, kan vi ikke forvente at de skal kunne vide hvad der er farligt som en haj og hvad der blot er et venligt stykke med mad eller en lille rest filt. Indpakning og beskyttelse er hvad der skal til. Vi skal pylre om de små rollinger, så de kan vokse op og blive ligeså dumdristige og eventyrlystne, som far. Jeg drømmer om en dag at se unge mennesker blive kørt ned på hvert et gadehjørne, festdeltagere falde ud fra tage og vinduer, blot for at rejse sig uskadt og udbryde:
“Det var vel nok en dejlig tur, hahaha”
Posted in Generel spas |


May 19th, 2004 at 10:47
For guds skyld lad det her være fjas og ikke taget ud af virkeligheden.
May 19th, 2004 at 10:55
Vi må ikke stoppe der. Forfærdeligt som det var, fandt Jeg mig sidste år fanget i en postdanmark postkasse i 8 lange timer. Lige meget hvor meget jeg skreg om hjælp, blev lykkeligt uvidende forbiperserende ved og ved med at kaste deres lykke-ønskningkort og SU papirer ned i kassen til mig. Det eneste der sikrede min overlevelse var Lone Abagate Mogensens kærligheds digt til Irvin Karl Frandsen, som jeg læste igen og igen for at glemme min langsommelige kvælningsdød. Tilsidst blev klokken 19:00 og Postmand Per´s rute fandt forbi det der skulle være mit kommunale gravsted, og han fiskede mig ud mere død en levende… Hvis vi ikke vil have at mange mennsker hvert år skal gå af dage på en sådan umenneskelig måde, bliver vi nødt til at opsætte gigantiske postkasser med installeret toiletter og nødration til en hel familie i et år. De må aldrig kunne fyldes op til randen og der skal være playstation og fjernsyn med 200 kanaler at hygge sig med indtil Falck rescue kommer til undsætning. Og de skal tømmes minimum 1 gang i minuttet.
May 19th, 2004 at 12:03
Ja, nok er det løgn og latin i dag. Men dagens løgn er morgendagens politiske mudderkastnings- … ting.
May 20th, 2004 at 20:03
God og informativ artikel. Du kan sikkert få Dansk Folkeparti til købe den. Eller et hvilket som helst politisk parti velsagtens.
May 20th, 2004 at 20:38
Det er da ikke løgn og latin. I kæmpernes nation USA har jeg set gigantiske postkasser som dem mongomads beskriver. Og som vi jo alle ved kommer det forsinket til os om en ti års tid. Selvfølgelig med popkorn automater og smørhaner installeret. Og antiterror-alarm.
May 20th, 2004 at 20:54
Til Frølich: Apropos alverdens fælder og ubekvemmeligheder der ramler ned over uskyldige: Ved du godt at frem og tilbage ikke er lige langt!!! Når man kører med DSB kan 4 zoner ud mindst blive 5 zoner når man kører tilbage! Så er det man stopper op og spørger sig selv: Er det elastisk rumtid der er i spil? Eller kører toget en omvej hjem? Jeg synes at at dette fænomen fortjener at blive vendt for jeg finder det både mystisk og foruroligende. Vil du starte en debat?
May 21st, 2004 at 10:04
Jeg skal overveje at tage dette emne op. Og jeg er lige ved at tro at Blæh kan være behjælpelig, berømt Astromalog, som han er!
Men først skal jeg behandle den københavnske alfe-bestand og hvad vi kan gøre for at bringe den ned. Og eet kan jeg sige Jer: Køb geværer nu … der bliver rift om dem. Stay tuned.
May 22nd, 2004 at 12:37
Jeg har et gevær, og bruges det skal det… Tror egentlig jeg vil skyde en alf, eller noget idag.