Jeg opdagede personligt intet, før det var for sent. Og nu nytter det intet at brokke sig og klage sin nød. Kun voldelig revolt vil ændre sagerne, men mere om det senere. Hvorfor Netto er så interesseret i at halvere døgnet, som vi kender og holder af det, ved jeg heller ikke. Personligt synes jeg at 24 timer lige efter hinanden, på række, er den optimale døgn-arkitektur, men dagligvarekæden vil have det anerledes. Og det er kun et spørgsmål om tid før deres sataniske plan lykkes, med katastrofale følger. Det kan ødelægge en hel uge. Muligvis mere.

Jeg husker tydeligt den aften deres djævelske forehavende gik op for mig. Jeg var cykelende på vej hjem fra en filmforestilling i en biograf. Jeg havde til min store fornøjelse set ‘Anden Verdenskrig 2: Jeg Havde Bare Gemt Mig - en form for lystspil om grænsestridigheder, flyvemaskiner og ambitiøse mennesker. Klokken var godt 23 og det var en smuk og stille aften. Jeg opdager kort før ankomsten til min bopæl, at jeg i et sjældent tilfælde af forsyn, med min filetkniv havde skåret ordet ‘dressing’ i runer på min underarm. Dertil havde jeg føjet en lille tegning af en bi. Hvorfor husker jeg ikke. Men klart stod det at jeg ikke kunne komme hjem uden dressing. ‘Velsignet været døgnNETTO, thi de har just åbnet en filial ganske kort herfra’, udbrød jeg til et HA-bandemedlem med et venligt ansigt. Han kvitterede med at klappe til min kind med en stor, opdragende hånd og gå derfra med min cykel på slæb. Det klarede mit problem med parkering og min frygt for at jeg en morgen skulle komme ned blot for at opdage at cyklen i nattens løb var bortkommet. Så langt, så godt. Men jeg havde stadig ikke skyggen af dressing derhjemme, hverken olie/eddike eller thousand island - en kulinarisk faux pas af dimensioner, når nu Kofi Annan skulle bespises ved mit bord den følgende dag. Afsted til fods mod den nyligt åbnede døgnNETTO og afværgelsen af en international krise.

Jeg trådte rundt om hjørnet og drattede til jorden som havde en form for garn-glad djævel stukket glødende strikkepinde ind i min hjerne. Butikken, min redning, havde lukket sine døre og personalet var gået hjem. Jeg tænkte straks på at løbe hjem, lukke op for transistorradioen og lytte til katastrofebudskabet. Forholdsregler skulle tages og statsradiofonien ville fortælle os hvilke. ‘Kun undtagelsesvis, når vor eksistens er truet af krig eller naturkatastrofer, har en døgnNETTO lukket’, tænkte jeg ved mig selv. Jeg skulle lige til at stikke halen mellem benene, da jeg lagde mærke til, at der herskede en helt tydelig uapokalyptisk atmosfære over den ganske by. Hvad dælen kunne så være årsagen denne døgnåbne butiks lukning? Med fingre og øjne inspicerede jeg butiksfronten nærmere:

Hvad i alverden? Forvirring, af den type der slet ingen mening giver, overmandede mig. Grådkvalt forbandede jeg den hellige tre-enighed og forsagde alt var der er godt, inklusiv kager. Derpå rejste jeg mig, hvor jeg var faldet, fast besluttet på at forpurre Netto’s ondskabsfulde plan om at halvere døgnets varighed - for hvilken anden forklaring kan der være på ovenstående skiltning? Nedrigt.

Derfor appelerer jeg nu til Jer, som medlemmer af det bedre borgerskab, om at løbe spidsrod mod samtlige Nettobutikker. Bevæbn Jer med fakler og høtyve. Form esoteriske selskaber. Stormløb, frådende af raseri. Vis Jeres afsky med afbrænding og rudeknusning. Alternativt skriv et læsebrev, men vær sikker på at I anvender stærkt og grafisk sprog. Stop i himlens navn tidsrøveriet, før det er for sent.

Anbefalet niveau af vrede. Husk høstredskaber.

Update: Jeg er af min advokat blevet gjort opmærksom på at problemet snarere skyldes lukkelovens ubehagelige virke, end den før fremsatte teori om temporalt røveri. Jeg vil lade artiklen stå, uændret, indtil jeg er kommet til bunds i sagen. Intet blad vil forblive ulæst, ingen sten uvendt. Jeg er årvågen og på vagt som sommerfuglen. Stol I trygt på det.

Intet undslipper insektets skarpe sanser. Giv agt!