Han brugte vistnok hænderne

af Thor Frølich February 26th, 2004

En nobel og dygtig mand
Ovenstående billede er taget med kameraet i min mobiltelefon. Jeg bemærkede det i pamfletten Ekstra Bladet en sen nattetime på en sharwarma-kro på Nørrebro. Jeg beder Jer undskylde den ringe kvalitet, men jeg tror at ingeniørholdet bag optikken, ved en fejltagelse har benyttet en form for nød hvor andre ville have valgt et glas-lignende materiale. Hvorom alting er, handlede ‘artiklen’ om en mandsperson, som havde været ude for noget slemt - kolliderende busser, hvis jeg ikke tager meget fejl. Overskriften taler for sig selv. Den vidner nemlig om, at den syfilis der længe, måske helt fra begyndelsen, har hærget sindene hos medlemmer af redaktionen på den selvudråbte ‘avis’, har taget voldsomt til i styrke. Mit postulat om demensfremkaldende kønssygdomme bunder selvfølgelig i det absurde i at beskrive en itugået mands vink. Det kan vel næppe skyldes andet?

‘Jeg synes især om din overskrift. Den går lige lukt i trykken.’.

Min eneste trøst er at ingen læser det skrald…

Gud hjælpe os alle.

Posted in Imponade |

4 Responses to “Han brugte vistnok hænderne”

  1. Mørk Says:

    Nogen læser faktisk det skrald.
    Nogen er en røv.

  2. Brian Meidell Says:

    Det mest skræmmende ved det i min erfaring er, at komedister såsom Hr Mørk, tit er nødt til at følge med i det skrald for at være i kontakt med hvad der foregår i den almene remoulade-æders hjerne for tiden.

  3. Brian Meidell Says:

    Det mest skræmmende min sidste kommentar, var at der var flere ord-lorte per sætning, end i en leder i ekstra bladet.

    Suk. Jeg har nok også syfilis så.

  4. Sebastian Says:

    Jeg synes det er en fin overskrift. Mon ikke bare den har en fortsættelse, der er faldet ud. Altså: “Vinkede til konen … med fremstraks langemand”. Det med de kolliderende busser er noget hun har fundet på.

Leave a Reply

Comments will be sent to the moderation queue.