Mand smadrer bjørn.
Min søn Darwin, er som sønner er flest, et drengebarn. Og som et sådant er han fra naturens side skabt til at slås med bjørne og ulve og folk fra andre stammer der vil stjæle hans sparsomme ressourcer, som metaller, korn, ædelstene og senere hen i spillet: Uran. Det er noget naturen har bestemt omkring hankønnet.
Conan, her iført sit bedste ansigt.
“Hvad er bedst i livet, Conan”, spurgte jeg en aften vi sad ved bĂĄlet fra en snes nedkæmpede fjenders brændende kroppe og andre ejendele. Han sĂĄ eftertænktsomt op i det stjernespækkede himmelhvælv mens han langsomt gumlede pĂĄ en lidt snavset kvist han havde fundet nogle timer tidligere. “En flot sekstant”, sagde han endeligt og kiggede lidt fraværende pĂĄ mig. “En messing sekstant, med en totalt flot æske i mahogni, som man kan lĂĄse med en lille nøgle.” Han nikkede langsomt og flyttede sit intense blik ud i horisonten. Det var som han foranlediget af mit ufølsomme spørgsmĂĄl ihukom en særlig vanskelig situation fra hans fortid, hvor forsvarlig opbevaring af navigationsudstyr havde spillet en fremtrædende rolle. » Læs resten «
Du sĂĄ nogenlunde sĂĄledes ud!
Kære Arrogante Postdame på Dragør Posthus,
Først og fremmest undskyld at jeg trængte mig pĂĄ og ligefrem mødte op pĂĄ dit posthus. Og sĂĄ lige midt i ĂĄbningstiden! Jeg ved vi pĂĄ bedste vis forsøger at undgĂĄ hinanden. Men helt undgĂĄs kan fysisk interaktion ikke, nĂĄr nu Jeres primære virke er transport af molekylær post. » Læs resten «
{
}
Nye kommentarer